SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om kompensation til ofrene for tvangssterilisering i Sverige og Norge både med hensyn til kompensationens størrelse, og hvilke kriterier, andre lande lægger til grund for at give kompensation, til socialministeren

Svar:For endelig besvarelse af spørgsmålet kan jeg henvise til nedenståendeoplysninger om kompensation i Norge, som jeg har modtaget fra Den Dan-ske Ambassade i Oslo:” Romanifolket/tatere1. Kollektiv oprejsning – særligt for de virkninger, politikken har haft på kultu-ren:- Oprettelse af en egen afdeling for romanifolket/taternes kultur på Glom-dalsmuséet.- Oprettelse af Stiftelsen Romanifolkets/taternes Kulturfond på 75 mio. NOK,hvor afkastet går til kulturformål.2. Individuelt ”rettferdsvederlag” gennem ”rettferdsvederlagsordningen”(indtil december 2008 ”Statens Billighetserstatning”), som er Stortingetsordning, og som administreres af Statens Sivilrettsforvaltning.Bondevik II-regeringen nedsatte i januar 2003 en arbejdsgruppe med føl-gende mandat:¶ Vurdere spørgsmålet om erstatningsordninger for tvangssteriliserede ro-manifolk/tatere. Som grundlag herfor skulle gruppen foretage en vurdering afeksisterende erstatningsordninger, herunder den svenske ordning fortvangssteriliserede.- Vurdere mulige præcedensvirkninger i forhold til andre grupper.¶ Arbejdet skulle ske i kontakt med romanifolkets organisationer.Arbejdsgruppen fremlagde sin rapport i august 2003. Arbejdsgruppen men-te, at taternes muligheder for at vinde frem med et retsligt krav iht. den al-

2mindelige erstatningsret var begrænset, og at andre ordninger derfor burdevurderes. Mht. den svenske erstatningsordning udtalte arbejdsgruppen, atman ikke ville anbefale at adoptere en tilsvarende model i Norge, idet såvelbaggrunden for erstatningsordningen i Sverige som den generelle håndte-ring af erstatningssager var anderledes end i Norge. Sverige havde såledesikke en ordning svarende til den norske ”billighetserstatningsordning”. Ar-bejdsgruppen mente endvidere, at tatere, som havde været udsat fortvangssterilisering, burde henvises til at søge erstatning gennem ”billighet-serstatningsordningen”. Kriterierne for at give erstatning og kravene til do-kumentation/bevis burde justeres og forenkles ud fra antagelsen om, at tate-re, som blev steriliseret, med stor sandsynlighed kunne have følt et pres iretning af at gennemføre indgrebet.I arbejdsgruppens rapport gengives en del hovedpunkter fra rapporten ”Ste-rilisering af tatere 1934-1977. En historisk undersøkelse av lov og praksis.”udarbejdet af forsker Per Haave ved Historisk Institut, Universitetet i Oslo, ogpræsenteret i efteråret 2000. Steriliseringsloven fra 1934 gav mulighed forsterilisering på tre præmisser – alle baseret på offentlig tilladelse. De flesteblev steriliseret på egen begæring, eventuelt med samtykke fra vær-ge/kurator. Haave konkluderer med, at ansøgningerne, som præsenteredes– navnlig frem til sidste halvdel af 1960’erne – i ringe grad kunne siges attilfredsstille det ideelle krav om frivillighed. Rapporten dokumenterede ogsåenkelte tilfælde af uretmæssig anvendelse af tvang. Imidlertid var det ikkepåvist med sikkerhed, at taterne som gruppe var blevet ramt af en bevidststeriliseringspolitik fra myndighedernes side.Af Per Haaves rapport fremgik det, at man havde kunnet dokumentere, at125 personer af taterslægt – 109 kvinder og 16 mænd – blev steriliseret medhjemmel i steriliseringsloven af 1934 og folkeætsloven af 1942 (indført afokkupationsmagten med virkning fra årsskiftet 1942-43 og gældende indtilbefrielsen i 1945). Taterkvinder kategoriseret som ”omstrejferkvinder” blevoftere end andre kvinder underkastet sterilisering mere eller mindre tvangs-mæssigt. Rapportens undersøgelser viste, at rent medicinske tilfælde hørtetil sjældenhederne. Materialet, som lå til grund for undersøgelsen, domine-redes af andre hensyn, frem for alt sociale og socialmedicinske hensyn. Udfra en samlet vurdering mente Haave, at mere end 230 taterkvinder blevsteriliseret uden for lovens rammer, og at over 300 taterkvinder kan væreblevet steriliseret fra 1930-1970’erne.Regeringen vurderede, at det af forskningsmaterialet klart fremgik, at der varsket tvangssterilisering af tatere i strid med vilkårene i steriliseringsloven af1934 og uden, at vilkårene for sterilisering på grundlag af medicinsk indikati-on havde været til stede. Den fandt videre, at det af rapporten fremgik, attaterne i større grad end andre havde været udsat for tvangssteriliseringer.Navnlig på baggrund af alvoren i sådanne indgreb mente regeringen, at detvar svært vigtigt at kunne imødekomme krav om kompensation i de tilfælde,hvor dette var sket.Regeringen fandt, at rimelighedsbaserede krav om individuel erstatningeventuelt burde imødekommes gennem en tilpasning af ”billighedserstat-ningsordningen”. Regeringen anbefalede, at ordningen tilpassedes ved atlempe beviskravene. Den foreslog, at man i sådanne sager – hvor der ikkeforelå andet materiale/andre forhold, som klart tydede på det modsatte –burde kunne bygge på en egenerklæring om, at steriliseringen fandt stedunder tvang eller pres eller for øvrigt i strid med vilkårene.

3I bemærkningerne i sin indstilling til Stortinget (Innst. S. nr. 152 (2004-2005)anførte Stortingets justitskomité, at der blandt romanifolket var nogle, somhavde flere grunde til at søge billighedserstatning. Det kunne f.eks. dreje sigom mangelfuld skolegang, tvangsarbejde, tvangssterilisering, tvangsadopti-on og mobning. Hver enkelt grund for sig måtte da danne grundlaget for enerstatningssum og erstatningsbeløbene lægges sammen uden afkortning,fordi vedkommende havde oplevet flere overgreb fra staten. Dette indebar,at erstatningsbeløbene sammenlagt kunne komme til at overskride 200.000NOK. (200.000 kr. er det maksimumbeløb, som Billighetserstatningsutvalgeti almindelighed har bemyndigelse til at bevilge i erstatning. Spørgsmål ombeløb derudover skal behandles af Stortinget.) Justitskomitéen indstilledefølgelig, at Stortinget af effektivitetshensyn skulle give Bilighetserstatning-sutvalget mulighed for i sådanne tilfælde at bevilge den samlede erstat-ningssum, så længe erstatningssummen for hver enkelt type overgreb ikkeoverskred NOK 200.000.Specifikt vedr. tvangssterilisering hedder det i Stortingsmelding nr. 44 (2003-2004) Erstatningsordning for krigsbarn og erstatningsordninger for romani-folk/tatere og eldre utdanningsskadelidende samer og kvener”, kap. 16(s.59): ”Set i lyset af, hvor alvorligt et overgreb en tvangssterilisering er, me-ner regeringen, at det ikke vil være urimeligt, at billighedserstatninger tilken-des med ca. 150.000 NOK.”Andre end personer af taterslægtUnder behandlingen af ovennævnte Stortingsmelding nr. 44 (2003-2004)påpegede Stortingets justitskomité i sin ovennævnte Indstilling til Stortingetnr. 152 (2004-2005), at andre end personer af taterslægt kunne have væretudsat for retsstridig sterilisering. Komitéen mente, at der f.eks. kunne væregrund til at tro, at tilsvarende overgreb kunne være begået mod rom (sigøj-nere).Efter Justitskomitéens opfattelse burde ansøgninger om billighedserstatningpå baggrund af sterilisering uden lovhjemmel behandles på samme mådeuafhængigt af ansøgerens etniske baggrund. Komitéen anmodede Billig-hedserstatningsudvalget udvikle praksis i tråd hermed.LINKS:St.meld. nr. 15 (2000- 2001): Nasjonale minoritetar i Noreg – Om statlegpolitikk overfor jødar, kvener, rom, romanifolket og skogfinnar.http://www.regjeringen.no/nn/dep/krd/Dokument/proposisjonar-og-meldingar/stortingsmeldingar/20002001/stmeld-nr-15-2000-2001-.html?id=585195Arbejdsgrupperapport: Erstatning til tvangssteriliserte romanifolk/tatere (au-gust 2003).http://www.regjeringen.no/Upload/AID/temadokumenter/nasjonale_minoriteter/nasjmin_publikasjoner_rapport_tvangssterilisering.pdfSt.meld. nr. 44 (2003-2004): Erstatningsordning for krigsbarn og erstat-ningsordninger for romanifolk/tatere og eldre utdanningsskadelidende samerog kvener.http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/regpubl/stmeld/20032004/stmeld-nr-44-2003-2004-.html?id=198295 (se særligt s. 48-59)