SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/10-09 fra Landsforeningen for Voldsramte Kvinder vedr. "Selinas historie", til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 61:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. oktober 2009 fra For-eningen for Voldsramte Kvinder vedr. "Selinas historie", jf. alm. del - bilag40.”Svar:Jeg vil gerne igen slå fast, at det naturligvis aldrig må blive acceptabelt atchikanere eller true ægtefæller og kærester, og at regeringen tager partner-vold meget alvorligt.I lov om social service findes bestemmelser om kommunernes rådgivning tilpersoner med sociale problemer.Servicelovens § 81 og 82 angiver det specifikke formål med indsatsen overfor voksne. Efter § 81 i lov om social service pålægges kommunalbestyrel-serne at tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet er at forebyg-ge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes so-ciale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighe-derne for den enkeltes livsudfoldelse og yde helhedsorienteret indsats medservicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herun-der i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller botilbud efter servicelo-ven. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med sær-lige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Loven understregerforebyggelseselementet, og der lægges vægt på en samlet helhedsoriente-ret indsats, der kan bidrage til at forbedre den enkeltes sociale funktion,

udviklingsmuligheder og livsudfoldelse – og understøtte den enkeltes mulig-heder for en selvstændig tilværelse. Indsatsen bør sigte mod at styrke denenkeltes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personligudvikling, aktivering og social integrationEfter § 10 og § 12 i lov om social service skal kommunalbestyrelsen sørgefor, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Rådgivningen skalkunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Formålet med rådgivningen erat forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige van-skeligheder. Rådgivningen skal stilles gratis til rådighed for alle borgere, derhar behov for rådgivning. Rådgivningen er ikke snævert begrænset til råd-givning inden for det sociale område, men skal være et bredt tilbud, der kanbidrage til at forebygge, at der opstår sociale problemer, og som kan styrkeden enkeltes muligheder for at overkomme opståede problemer. Rådgivnin-gen gælder både over for voksne, unge og børn. Alle grupper har krav på, atrådgivningen tilbydes som et åbent og anonymt tilbud, når rådgivningen ikkeer kombineret med andre ydelser.§ 109 i lov om social service pålægges kommunalbestyrelserne at give kvin-der og deres børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-rende krise i relation til familie- eller samlivsforhold tilbud om midlertidigtophold i boformer til kvinder. Under opholdet modtager kvinderne og børne-ne omsorg og støtte.Derudover skal kommunalbestyrelsen – ligeledes i medfør af § 109 - tilbydestøtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn i forbindelsemed udflytningen fra et krisecenter, og indtil kvinden og børnene er etablereti egen bolig. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkeltedele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen skal iværksættes,når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og fortsætte indtilkvinden og børnene er etableret i egen bolig. Desuden skal alle børn, somledsager deres mor på krisecenter, tilbydes psykologbehandling. Pligten til attilbyde psykologbehandling gælder uanset, hvor længe opholdet varer.Jeg kan desuden oplyse om, at kommunen er forpligtet til at yde støtte tilbørn og unge med særlige behov herfor. Hvis det må antages, at et barneller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge barnetsforhold jf. servicelovens § 50. På baggrund af undersøgelsen tages stilling til,om barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og i bekræftende faldhvordan støtten bør tilrettelægges.Kommunen kan på den baggrund tilbyde barnet eller den unge og dennesfamilie en lang række forskellige former for støtte, jf. serviceloven § 52. Støt-ten kan enten være rettet mod barnet eller den unge eller mod familien.

Kommunen har blandt andet mulighed for at yde støtte i form af familiebe-handling eller behandling af barnet eller den unges problemer og aflastning.Støtte skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurde-ring af det enkelte barns eller den enkelte unges og families forhold.Inden kommunen træffer afgørelse om støtte efter servicelovens § 52, skalkommunen have haft en samtale med barnet eller den unge. Det gælderdesuden generelt om støtte til udsatte børn og unge, at deres synspunkteraltid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse medalder og modenhed. I forlængelse heraf gælder det, at barnets eller denunges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien,og så vidt muligt også med familiens medvirken.Samtidig gælder det, at hjælpen til udsatte børn og unge skal være sam-menhængende og helhedsorienteret. Der lægges herunder vægt på, at ind-satsen baseres på et tværfagligt samarbejde i det omfang, der er behovherfor.Der findes desuden en række telefon og chat-linjer, hvor børn kan få råd ogvejledning, fx hvis de bliver udsat for eller overværer vold i hjemmet. Detgælder blandt andet Børns Vilkårs ”Børnelinket”.Derudover har satspuljepartierne i forbindelse med Barnets Reform aftalt attydeliggøre den udvidede underretningspligt således, at det fremgår tydeligt,at offentlige ansatte har pligt til at underrette kommunen i tilfælde af mistan-ke om vold eller andre overgreb i hjemmet. Dette vil også gælde fx sund-hedsplejersker og læger på skadestuer, der måtte få mistanke om disseforhold.Jeg har endvidere indhentet nedenstående bidrag fra Justitsministeriet den27. november 2009, som jeg skal henholde mig til:”I den henvendelse, der omtales i spørgsmål nr. 61, er der redegjort for enkonkret sag mellem 2 forældre, hvor forholdet beskrives som konfliktfyldt ogpræget af vold og trusler. Der er i henvendelsen bl.a. rejst spørgsmål omsamvær og børns bopæl på baggrund af en konkret sag herom, som verse-rer ved statsforvaltningen.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere, men kan mere generelt oplyse, at alle afgørelser om forældre-myndighed, bopæl og samvær skal træffes med udgangspunkt i, hvad der erbedst for barnet, jf. herved forældreansvarslovens § 4.Afgørelser om barnets bopæl træffes af retten i medfør af forældreansvars-lovens § 17 og afhænger af en konkret og individuel vurdering af barnetsforhold og de øvrige momenter i en sag. Af forarbejderne til bestemmelsen

fremgår, at der ved afgørelser om barnets bopæl bl.a. kan lægges vægt påbarnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber og på,hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution, skole mv.som følge af en flytning. I tilfælde, hvor den ene forælder eller den hidtidigebopælsforælder uden rimelig grund har hindret den anden forælders kontakttil barnet, fremgår det af forarbejderne, at retten bør anlægge et fremtidsori-enteret perspektiv ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. I dennevurdering indgår det med betydelig vægt, i hvor stort et omfang barnet bela-stes af bopælsforælderens adfærd, samt hvem af forældrene, der fremovermå anses for bedst egnet til at samarbejde omkring barnet i det daglige ogsikre barnets kontakt til den anden forælder. Forekommer der vold og trusleri familien indgår dette med betydelig vægt i vurderingen af, hvad der skøn-nes bedst for barnet.Både statsforvaltningen og retten kan under en sag om barnets bopæl efteranmodning træffe en midlertidig afgørelse om barnets bopæl, jf. forældrean-svarslovens § 26. Afgørende for vurderingen af, om der skal træffes en mid-lertidig afgørelse om barnets bopæl er, hvad der er bedst for barnet underden fortsatte behandling af sagen.Af lovens § 19, stk. 1, fremgår det, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos, og at det er begge forældres ansvar,at dette samvær virkeliggøres. Samværets nærmere omfang fastsættes udfra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.Ved afgørelser i medfør af forældreansvarsloven er det et grundlæggendeprincip, at barnets perspektiv skal belyses. Barnets perspektiv kan belysespå flere måder. Det kan ske ved en samtale med barnet, en børnesagkyndigundersøgelse eller på anden måde.Inddragelse af barnet i form af en egentlig samtale afhænger af det konkretebarns alder og modenhed. En samtale med barnet skal gennemføres på denfor barnet mest skånsomme måde. Under en samtale i statsforvaltningen vilen børnesagkyndig bl.a. vurdere, om barnet kan antages at kunne overskuekonsekvenserne og rækkevidden af de forhold, som samtalen skal dreje sigom.Under sagsbehandlingen vurderer statsforvaltningen endvidere, om barnetsperspektiv skal belyses yderligere. Dette kan f.eks. ske gennem børnesag-kyndige erklæringer eller udtalelser fra eksempelvis barnets institution ellerskole.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at statsforvaltningen i forbindelsemed behandlingen af en sag om forældremyndighed, om barnets bopæl ellerom samvær vejleder forældrene om muligheden for at fastsætte midlertidigtsamvær under sagens behandling. Statsforvaltningen er særligt opmærksom

på at vejlede om muligheden for at fastsætte midlertidigt samvær, når derikke er samvær mellem barnet og den samværssøgende, eller når der kun erkontakt i meget begrænset omfang.Justitsministeriet kan i øvrigt vedrørende den politimæssige indsats på om-rådet for voldsramte kvinder henvise til Justitsministeriets besvarelse af 7.juli 2009 af spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg. Be-svarelsen vedlægges.Endelig kan det oplyses, at justitsministeren netop har bedt Strafferetspleje-udvalget om at se på reglerne om tilhold og bortvisning og i den forbindelsebl.a. vurdere, om der bør indføres en ordning med GPS-overvågning af vol-delige mænd.”