Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 26. juli 2010
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. juli 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 586(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen(RV).
ECO/ J.nr. 2010-3982
Spørgsmål nr. 586:”Ministeren bedes kommentere artiklen "Uheldig biltyv var spareobjekt" iPolitiken mandag d. 5. juni 2010, herunder især om den økonomiske be-grundelse for at hjemtage de 15 unge er i overensstemmelse med servicelo-vens § 11, der siger, at der skal lægges afgørende vægt på, at støtten ydesefter barnets eller den unges bedste?”
Svar:Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at støtte til børn og unge efter service-loven altid skal ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skalder lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksen-kontakt og kontinuitet i opvæksten.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om valg af konkret an-bringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, der er udarbejdetefter § 140 i serviceloven.At kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted skal træffes i over-ensstemmelse med handleplanen indebærer, at der ud fra det beskrevneformål og de konkrete mål med anbringelsen skal vælges et anbringelses-sted, der kan bidrage til, at disse mål opnås. Formålet med anbringelsen ogde konkrete mål for anbringelsen skal således være styrende for valget afanbringelsessted.I det omfang, det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet medanbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn
2
med barnets eller den unge på anbringelsesstedet, træffe afgørelse om æn-dret anbringelsessted, behandling, uddannelse mv. under opholdet.En ændring af anbringelsesstedet kræver samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Desuden skal der efter service-lovens § 48 gennemføres en samtale med barnet eller den unge, før dertræffes afgørelse om ændring af anbringelsesstedet, så det sikres, at barneteller den unge har haft mulighed for at give sine holdninger og ønsker tilken-de.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring afanbringelsesstedet som hovedregel, at der træffes en afgørelse i børn ogunge-udvalget om, at anbringelsesgrundlaget efter § 58 (anbringelse udensamtykke) er opfyldt. Forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15år har ret til advokatbistand, hvis der ikke er givet samtykke til flytningen.
Kommunens afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringel-sessted kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og af forældremyn-dighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn.
Efter servicelovens regler må kommunerne ikke tage usaglige økonomiskehensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikkemå vælge en foranstaltning, som ikke opfylder formålet i barnets eller denunges handleplan, og at en nødvendig foranstaltning ikke må bringes til op-hør alene begrundet i besparelser i kommunen. Det udelukker dog ikke, atkommunen kan tage saglige økonomiske hensyn. Dette indebærer for ek-sempel, at kommunen ved valg af foranstaltning kan vælge det konkretetilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med atdet er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning.Det følger af servicelovens § 65, at Ankestyrelsen har mulighed for at gå indi sager af egen drift, hvis en kommune ikke i fornødent omfang har tagethensyn til barnets bedste i valg af anbringelsessted, herunder også valg afanbringelsessted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelses-sted til et andet. Ankestyrelsen kan udøve denne beføjelse for eksempel påbaggrund af medieomtale eller henvendelse fra en konkret borger. Det erAnkestyrelsen selv, der vurderer, hvorvidt de finder anledning til at gå ind ien konkret sag.
Benedikte Kiær/ Jakob Krogh