SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm., om ministeren kan redegøre for de orlovsordninger m.v., der findes til familier til børn med handicap i de lande, vi i Danmark normalt sammenligner os med m.v., til socialministeren

Folketingets Socialudvalg

DepartementetHolmens Kanal 221060 København K

THA/ J.nr. 2010-3366

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. juni 2010følger hermed socialministerens foreløbige svar på spørgsmål nr. 545(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

Spørgsmål nr. 545:”Ministeren bedes redegøre for de orlovsordninger, plejevederlag, om-sorgsløn og lignende tilbud, herunder de forskellige beløbsgrænser, derfindes til familier til børn med handicap i de lande, som ministeren harnævnt, som de lande vi i Danmark normalt sammenligner os med, dvs. Sve-rige, Norge, Finland, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.”

Svar:Nedenstående er baseret på oplysninger fra de danske ambassader i Tysk-land, Storbritannien og Frankrig samt på oplysninger fra Socialministerietssamarbejdspartnere på embedsmandsniveau i Sverige og Norge. Ministerieter ikke i besiddelse af oplysninger fra Finland, men disse vil blive tilvejebragtvia den danske ambassade i landet og oversendt til udvalget, når de forelig-ger.I Sverige gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kaldet vårdbidrag,efter nogle faste takster, som reguleres årligt. I 2010 er basistaksten 42.400SEK. En familie kan maksimalt få bevilget et helt vårdbidrag svarende til 2,5basistakst per år eller 106.000 SEK pr. år.I Norge gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kaldet omsorgslønn,på baggrund af en kommunal vurdering af, hvor mange omsorgstimer famili-en har behov for. Ifølge den kommunale praksis fastsættes timelønnen medudgangspunkt i timelønnen til en hjemmehjælper.

I Tyskland findes der to muligheder for at passe handicappede børn i hjem-met: 1)fritstilling med løn og 2)fritstilling uden løn, men med mulighed for atmodtage sygedagpenge. Reglerne er enslydende for hele Tyskland.Fritstilling med løn er tidsmæssigt begrænset og kan variere afhængig afoverenskomst, af virksomhedens personaleregler og af individuelle ansæt-telsesforhold. Retsgrundlaget er lovsamlingen Bundesgesetzbuchs § 616,der ikke indeholder en fastsat periode for fritstillingen, men foreskriver et”forholdsmæssigt ikke væsentlig tidsrum”. En almen konsensus i mangevirksomheder er, at medarbejderen kan passe børn i hjemmet tre til femdage årligt med normal aflønning, som virksomheden finansierer.Fritstilling uden løn, men med sygedagpenge, træder i kraft, når antallet afpåkrævede pasningsdage overskrider de dage, som virksomheden fritstillermedarbejderen med fortsat lønudbetaling, jf. ovenfor. For hvert barn under12 år, såvel som for børn over 12 år, der er handicappede, og børn, der harbrug for særlig hjælp, betaler den lovpligtige, offentlige sygesikring sygedag-penge for 10 arbejdsdage per barn årligt, for enlige op til 20 arbejdsdageårligt per barn. Sygedagpenge udgør ml. 70 og 90 % af nettolønnen. Harfamilien mere end to børn, er udbetalingen begrænset til 25 arbejdsdage forhver forældre eller 50 arbejdsdage for enlige årligt.I Storbritannien findes Carer's Allowance (universel ydelse), der er en skat-tepligtig overførselsindkomst, som omsorgspersoner (carers), der plejerhandicappede personer (disabled), kan være berettiget til.Det er ikke en ydelse, der er særskilt forbeholdt forældre, der passer handi-cappede børn. Den britiske ordning er langt bredere. Det afgørende er, atden handicappede person kvalificeres som sådan ved selv at være modta-gere en af flere specifikt oplistede overførselsindkomster.Der er endvidere ikke tale om en kompensation for løntab for omsorgsper-sonen. Ydelsen er fast og udgør 53,90 GBP pr. uge – uanset pågældendestidligere lønforhold, formue mv.Det er et krav, at omsorgspersonen fungerer fuldtids som sådan, hvilket vilsige minimum 35 timer omsorg pr uge. Fuldtidsstuderende er eksplicit und-taget fra at kunne falde under ordningen. Derimod er der adgang til at arbej-de ved siden af, så længe indkomsten ikke overstiger 100 GBP pr. uge. Etpar i en husstand kan dele omsorgsydelsen, men der kan alene udbetalesén ydelse pr. handicappede person.I Frankrig er betingelserne for at få en ydelse, der svarer til dækning af tabtarbejdsfortjeneste, følgende:Barnets handicapgrad skal overstige 80 %, dog kun 50-80 %, hvis det følgerundervisning i specialinstitution eller specialundervisning eller må passeshjemme, for at grundydelsen AEEH kan udbetales.

Der kan ydes et overvejende behovsbaseret tillæg på baggrund af indplace-ring i seks gradskategorier foretaget af den såkaldte Commision des droits etde l’autonomie des personnes handicapées. I vurderingen indgår:1) udgifterne til barnets handicap,2) behov for at en af forældrene helt eller delvis må opgive sit arbejde for atpasse barnet3) behov for ansættelse af lønnet medhjælp.

Grundydelsen udgør i 2010 124,54 euro/md.Evt. tillæg udgør minimalt 93,41 euro/md. og maksimalt 1029,10 euro/md.

Benedikte Kiær/ Karin Ingemann