Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål BC
Hvad vil ministeren gøre for de 6.000 personer i bør-nefamilier, som bliver ramt af fattigdom allerede i2013 på grund af regeringens besparelser på børne-familieydelse, jf. AE-rådets analyse "Ny model forbørnecheck er stadig socialt skæv" fra 2. juni 2010?Spørgsmål BD
Hvordan harmonerer målsætningerne om at bekæm-pe fattigdom som led i EU's fattigdomsår, med at re-geringen fremsætter forslag om loft over børnefami-lieydelsen, der forringer indkomsterne for i forvejenfattige og skaber mere fattigdom?Spørgsmål BE
Medfører regeringens forslag om loft over børnefami-lieydelsen, at det at bo i en familie med mange børnskal indgå i arbejdet med fattigdomsindikatorerne?2
Det talte ord gælder
Socialministerens talepapir
Svar:
Jeg vil besvare spørgsmål BC, BD og BE i forlængel-se af hinanden.[Spørgsmål BC]Det første spørgsmål, jeg er blevet stillet, handler omkonsekvenserne af loft over børnefamilieydelsen forbørnefamilierne.
[Aftale om genopretning af dansk økonomi]Lad mig starte med at sige, at jeg da gerne havde set,at vi ikke var i denne situation. At der ikke havde væ-ret en international økonomisk krise, som har ramtbredt og hårdt. At de europæiske lande og Danmarkikke stod i en meget hård situation grundet den inter-nationale krise, som betyder, at der skal strammes opfor at sikre ro om den økonomiske situation. At derikke var en regning på 24 mia. kr., der skulle samlesop, i kølvandet af den internationale økonomiske kri-se. En regning, som på grund af en aktiv krisepolitikheldigvis er langt mindre, end den kunne have været.
3
Men det er en regerings ansvar at få styr på økono-mien og sikre en bedre balance i det offentlige for-brug. En opgave, vi deler med andre europæiske lan-de. Og her findes ikke nogen lette løsninger. Vi kanikke nøjes med at arbejde eller investere os ud af kri-sen. Der skal også styr på den offentlige gæld, somer øget grundet den internationale krise.
Indførelsen af et loft over børnefamilieydelsen er et afde elementer i aftalen om genopretning af danskøkonomi, som er med til at sikre, at vi kan fastholdedet kommunale serviceniveau på sigt.
[Konsekvenserne af den ny aftale for børnefamilierne]Et loft over børnefamilieydelsen vil kunne mærkeshos familier med mange børn.
Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor også væ-ret lydhøre over for børnefamiliernes reaktioner påloftet over børnefamilieydelsen.
Som en konsekvens heraf har regeringen og DanskFolkeparti hævet loftet over børnefamilieydelsen fra30.000 kr. årligt til 35.000 kr. årligt. Samtidig skal alle
4
børnefamilier med den ny aftale bidrage gennem enmindre, generel nedsættelse af børnefamilieydelsen.
Der indføres en glidende tilpasning til de nye reglerfor børnefamilieydelse frem til 2020, således at derikke er nogen familier, der på kort sigt, oplever ennedgang i deres rådighedsbeløb, som er større end12.000 kr. årligt.
Jeg synes, det er en anstændig løsning, hvor vi alle -også børnefamilierne - bidrager til, at vi også frem-over kan sikre den kommunale velfærd.
Samtidig mener jeg fortsat, at børnefamilieydelsen eren god ordning for familierne i Danmark.
En familie med tre børn vil i 2020 modtage ca. 35.000kr. om året skattefrit alene i børnefamilieydelse. Hertilkommer en række andre tilskud, som familien kanvære berettiget til, f.eks. børnetilskud, boligsikring ogeventuelt fripladstilskud til dagtilbudsbetaling. Detmener jeg godt, vi kan være bekendt.
Derudover afspejler den nye indretning af børnefami-lieydelsen bedre, at børnefamilier typisk ikke har ligeså store udgifter forbundet med tredje og fjerde barn
5
som med det første, bl.a. som følge af søskenderabattil plads i daginstitution.
[AE-rådets analyse]For så vidt angår AE-rådets analyse, så mener jeg,som jeg også har sagt ved mange andre lejligheder,ikke at det relative fattigdomsbegreb er anvendeligt tilat beskrive om familier i Danmark er fattige. Derforanerkender jeg heller ikke AE-rådets udlægning, fordifattigdom også handler om andet end lav indkomst,f.eks. gæld- og formueforhold, boligsituation, uddan-nelse, sundhed og beskæftigelse.
[Indsatser over for vanskeligt stillede børnefamilier]Regeringen har en klar målsætning om at bekæmpefattigdom og skabe lige muligheder for alle. Det gæl-der også for børnefamilier, der slås med vanskeligevilkår.
Disse familier har samfundet et ansvar for at hjælpemed at løse deres grundlæggende problemer. Detgælder både økonomiske og andre problemer, derkan være de bagvedliggende årsager til, at man er ien vanskelig situation. Det drejer sig om hjælp tilselvhjælp. Men der vil altid være nogle, som alligevel
6
ikke kan komme til at klare sig selv, og dem skal vinaturligvis tage vare på.
Regeringen gør – og har allerede gjort – meget for athjælpe vanskeligt stillede børnefamilier med at for-bedre deres situation.
Lad mig blot nævne: Puljen til fritidspas, der skal styr-ke udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviter;puljen til sommerferiehjælp der giver frivillige forenin-ger mulighed for at arrangere ferieture og lignende forudsatte familier.
Vi har også med satspuljeaftalen for 2008 etableretgældsrådgivninger, hvor socialt udsatte borgere medgæld kan få gratis gældsrådgivning og dermed fåbedre styr på deres økonomi Samtidigt har vi medændringen af en række love, givet kommunerne flereredskaber til at kunne gribe ind tidligt, så man undgårsager, hvor familier bliver sat ud af deres bolig.
Derudover har satspuljepartierne indgået aftale omBarnets Reform, som på en lang række områder styr-ker indsatsen over for de børn og unge, der ikke i ud-gangspunktet har de samme muligheder som andre –
7
for eksempel fordi de ikke får den nødvendige støtteog omsorg hjemmefra.
Serviceloven er en god lovgivningsmæssig ramme,der forpligter kommunerne til at iværksætte støtte oghjælp til børn, som vokser op under vilkår, hvor derikke tages hånd om deres behov, eller som på andenvis har brug for særlig støtte. Dette gælder uansetforældrenes økonomiske situation.Fremadrettet har regeringen og Dansk Folkeparti af-sat ekstra midler til svage og udsatte grupper. Det eret klart signal om, at vi fremover skal gøre endnu me-re for at inkludere udsatte borgere og give dem ligemuligheder for at deltage på arbejdsmarkedet og isamfundet.
8
[Spørgsmål BD]Det andet spørgsmål, jeg er blevet stillet, handler om,hvordan målsætningerne for EU’s fattigdomsår har-monerer med loftet over børnefamilieydelsen.
[EU-fattigdomsår og 2020 strategien]For mig er det Europæiske År for Bekæmpelse af Fat-tigdom og Social Udstødelse et vigtigt afsæt for be-kæmpelse af fattigdom. Her i 2010 sætter Danmarksammen med 26 andre EU-lande, plus Norge og Is-land, fokus på bekæmpelse af fattigdom og social ud-stødelse.
Samtidig har Det Europæiske Råd i marts måned be-sluttet at gøre en indsats for at fremme social inklusi-on og bekæmpe fattigdom.
Regeringen bakker fuldt op om EU-målsætningen.Social inklusion i form af lige muligheder for at delta-ge aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet er enmålsætning, som regeringen også i national sam-menhæng prioriterer højt.
Det indgår som et mål i regeringens arbejdsprogram”Danmark 2020”, at Danmark fortsat skal være blandtde bedste til at skabe lige muligheder og styrke sam-
9
menhængskraften ved at sikre, at så mange som mu-ligt får del i fremgangen i samfundet.
[Fattigdom]Men regeringen og oppositionen har tilsyneladende toforskellige opfattelser af, hvad fattigdom er. Regerin-gen mener, at fattigdom er et mere sammensat ogkomplekst problem end økonomi alene.
Jeg mener simpelthen, at vi risikerer at overse de an-dre vigtige faktorer som for eksempel beskæftigelse,uddannelse, sundhed og boligforhold, der har betyd-ning for den enkeltes samlede situation og ressour-cer, hvis vi kun ser på indkomsten.
Derfor kan jeg heller ikke genkende den direkte for-bindelse, som Mette Frederiksen forsøger at trækkemellem EU-målsætningen og loftet over børnefamilie-ydelsen. Ligesom jeg heller ikke kan tilslutte mig detlighedstegn, som spørger forsøger at sætte mellemmange børn og fattigdom.
Både når det gælder samarbejdet i EU og vores nati-onale arbejde for at bekæmpe fattigdom, så er rege-ringens udgangspunkt, at det skal indfange den
10
mangfoldighed af udfordringer, som fattigdom afspej-ler.
Jeg ser det derfor som en stor styrke, at EU’s mål-sætninger for EU-året for bekæmpelse af social eks-klusion og fattigdom og udspillet om 2020 strategienspiller sammen med Danmarks målsætninger om atfastholde sin position som et af de rige lande i verden,hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor vi be-kæmper fattigdom.
11
[Spørgsmål BE]
I det tredje spørgsmål, jeg er blevet stillet, spørgesder til, hvorvidt det at bo i en familie med mange børnskal indgå i arbejdet med fattigdomsindikatorerne.
Regeringen har en målsætning om, at Danmark skalvære blandt de bedste til at skabe lige muligheder.Derfor vil regeringen bekæmpe fattigdom og sikre, atså mange som muligt får del i fremgangen.
Der er i øjeblikket et arbejde i gang i en tværministe-riel arbejdsgruppe med at udvikle fattigdomsindikato-rer.
Regeringens ambition med udvikling af indikatorer forfattigdom er at belyse den samlede sociale situation,som den enkelte person eller familie er i. Og her kanforsørgerpligt naturligvis også være af betydning foren families samlede situation.
Det er målet, at man på den baggrund mere operativtvil kunne sige noget om, hvor og hvad der skal sættesind med for at forbedre personens eller familiens situ-ation – ikke mindst af hensyn til børnene.
12
For den unge enlige mor skal man for eksempel sepå, om der skal sættes ind med uddannelse, målrettetbeskæftigelse, styrkelse af de sociale netværk, ellersættes ind over for et misbrug, der gør hende ude atstand til at blive selvforsørgende.
Arbejdet er i gang, så det er endnu for tidligt at sigenoget om, hvilke indikatorer der vil indgå og på hvil-ken måde.
