Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål BF:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser de plan-lagte ændringer i reglerne om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste forpasning af barn i eget hjem vil få for familier med handicappede børn for deresmuligheder for fremover at kunne passe deres egne børn med handicap ihjemmet, frem for at der skal iværksættes andre tilbud til børnene og deresfamilier.Spørgsmål BG:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser de æn-drede regler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste vil få for andre tilbudtil handicappede børn, herunder om de vil medføre behov for øget kapacitet,hvordan de vil påvirke ventelisterne til f.eks. døgntilbud, specialbørnehaverm.v., og hvilke merudgifter kommunerne forventes at få i den forbindelse”Der er stillet to spørgsmål om konsekvenserne af de nyeregler om tabt arbejdsfortjeneste. Spørgsmålene overlapperhinanden, og jeg vil derfor svare på de to spørgsmål underét.
Lad mig indledningsvist slå fast. Jeg forstår godt, hvis dersidder en række familier med handicappede børn, som harsvært ved at se, hvorfor det lige netop er dem, der skal ind-gå i regeringens genopretningspakke.
Vi har i en meget lang periode kun bygget videre og viderepå det sociale område.
2
Vi har gennem årene skabt rigtige gode ordninger til gavnfor borgerne – ordninger, der ligger langt ud over, hvadman gør i andre lande. Også i forhold til de lande, vi nor-malt sammenligner os med. Det har vi også i fremtidenmed muligheden for at modtage tabt arbejdsfortjeneste.
Vi står i en økonomisk situation, hvor vi alle må holde for.Vi har været nødt til at gennemgå alle udgiftsområder.
Jeg har netop lagt vægt på, at alle familier – der i dag mod-tager tabt arbejdsfortjeneste – og som har indrettet sig der-efter med hus, hjem og hvad der ellers hører familielivet til– har præcis de samme forhold efter lovændringen. Og dethar de så længe de opfylder betingelserne for at være med iordningen. Fuldstændig som i dag.
Det har været afgørende for mig, at ingen skal gå fra hus oghjem på grund af dette forslag.
De nye familier, der søger om tabt arbejdsfortjeneste ken-der vilkårene inden de søger og har således indrettet sig pådette.
I dag får man efter servicelovens § 42 om tabt arbejdsfor-tjeneste udmålt sin tabte arbejdsfortjeneste ud fra den tidli-gere bruttoindtægt, og der er ikke noget loft over ydelsen.
3
Det betyder, bl.a. som det har været fremme i pressen, atder er familier, der modtager store kompensationer for atpasse deres børn i hjemmet.
De offentlige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste har gennemårene været stigende, og gruppen af modtagere er voksetbetydeligt. Samtidig er der rigtig mange deltidsmodtagere –og mange af disse kun med få timer om ugen.
I 2009 var der ca. 18.800, der i løbet af året modtog tabtarbejdsfortjeneste. I 2009 blev der udbetalt knap 1,3 mia.kr. i tabt arbejdsfortjeneste.
Antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste er stigende.Fra 2007 til 2009 er antallet af modtagere af tabt arbejds-fortjeneste steget med mere end 3.000 personer. I sammeperiode er det udbetalte beløb efter ordningen steget medmere end 300 mio. kr.
Udviklingen afspejler, at bestemmelsen bliver anvendtmangeartet i forhold til formålet. Formålet var netop at gi-ve forældrene mulighed for at passe deres børn i hjemmet ide tilfælde, hvor det var nødvendigt, og hvor det var mesthensigtsmæssigt, at det var forældrene, der passede barnet.
4
Der findes i serviceloven andre kompensationsordninger,hvor der er behov for at passe et familiemedlem – barn el-ler voksen – i hjemmet. Det er bl.a. servicelovens § 118 ompasning af nærtstående, hvor der også ydes kompensation.Her er der dog tale om, at man modtager et fast beløb.
KL har i forbindelse med afbureaukratiseringsprocessenforeslået, at servicelovens kompensationsordninger ensret-tes, og senest er behovet for ændringer af ordningen nævnti deres udspil ”Vilje til Velfærd”.
Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen sammenmed Dansk Folkeparti som led i genopretningsplanen harforeslået, at der sker en ensretning af servicelovens kom-pensationsordninger ved pasning af handicappede familie-medlemmer. Den går ud på at lægge et loft over niveauetfor tabt arbejdsfortjeneste.
Det beløb, man maksimalt kan få udbetalt, hvis man mod-tager tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, er ca. 231.000 kr.om året. Det er det samme som den ydelse, man får for atpasse en nærtstående efter servicelovens § 118.
Hvis man har en årsløn, der er lavere end loftet på de ca.231.000 kr., får man på samme måde som i dag udmålt sintabte arbejdsfortjeneste ud fra sin bruttoindtægt.
5
Hvis man får tabt arbejdsfortjeneste på deltid, bliver detbeløb, man højst kan få udbetalt, forholdsmæssigt nedsat.Hvis man f.eks. får tabt arbejdsfortjeneste på halv tid, vilman højst kunne få udbetalt 115.482 kr. om året.
Jeg vil lige komme med nogle eksempler, som viser, hvor-dan den nye model virker i praksis.
Hvis man tjener 228.000 kr. om året, vil man få det sammeudbetalt i lønkompensation med den nye model, som manfår i dag. Det er, fordi lønnen ligger under loftet. Det gæl-der, uanset om man modtager ydelsen på fuld tid eller pådeltid.
Hvis man tjener 500.000 kr. om året og modtager tabt ar-bejdsfortjeneste på fuld tid, vil man med den nye model fåudbetalt ca. 231.000 kr. om året (altså ydelsesloftet) somerstatning for sin løn. Det er, fordi lønnen ligger over loftet.
Hvis man tjener 500.000 kr. om året og modtager tabt ar-bejdsfortjeneste med 10 timer om ugen, vil man få beregnetden tabte arbejdsfortjeneste forholdsmæssigt ud fra ydel-sesloftet på ca. 231.000 kr. om året. Det er igen, fordi løn-nen ligger over loftet.
6
Jeg vil gerne understrege, at der ikke med modellen ændrespå de betingelser, som skal være opfyldt, for at man har rettil hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Det er altså for det første fortsat en betingelse, at man haret barn med handicap eller indgribende kronisk eller lang-varig lidelse
For det andet skal det være en konsekvens af handicappeteller lidelsen, at det er nødvendigt, at barnet passes ihjemmet.
Og for det tredje skal det være mest hensigtsmæssigt, at deter en af forældrene, der passer barnet.
Det er også vigtigt for mig at sige, at der ikke ændres pånogen af de andre handicapkompenserende ydelser i ser-viceloven. Det betyder, at familier med handicappede børnfortsat modtager særlige dagtilbud, merudgiftsydelse, til-bud om aflastning osv. i samme omfang som nu. Forslagetomhandler alene fremtidige modtagere af tabt arbejdsfor-tjeneste.
Ændringerne skal træde i kraft den 1. januar 2011, og nyefamilier, der søger om tabt arbejdsfortjeneste efter den dag,bliver omfattet af de nye regler.
7
Jeg vil gerne gentage, at de familier, som har fået udbetalttabt arbejdsfortjeneste i 2010, ikke bliver berørt af det nyeregelsæt. De fortsætter på den gamle ordning, så længe be-tingelserne for ydelsen er opfyldt.
Det gælder uanset omfanget af den tabte arbejdsfortjeneste,man har modtaget i 2010. F.eks. vil den familie, der har få-et lønkompensation ved få dages hospitalsbesøg i løbet af2010, kunne fortsætte på den gamle ordning.
Jeg vil også gerne understrege, at de familier, der løbendehar fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste gennem hele 2010ikke overgår til den nye ordning, når kommunen efter 1.januar 2011 laver en opfølgning (eller genvurdering) af sa-gen. Disse familier fortsætter på den gamle ordning, fordide har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010.
Det har været vigtigt for både regeringen og Dansk Folke-parti, at de familier, der i dag er omfattet af regelsættet,fortsætter på gammel ordning. Deres økonomi bliver underingen omstændigheder berørt af dette forslag.
Lad mig gøre det helt klart. Vi vil ikke have situationer,hvor folk skal gå fra hus og hjem på denne baggrund. Den
8
økonomi, man havde, da man gik ind i ordningen – harman også, selv om reglerne ændres.
Det betyder også, at nye forældre, der søger om tabt ar-bejdsfortjeneste, kender vilkårene fra starten. Det synes jeger vigtigt at få slået fast. Det betyder også, at en række afde eksempler, som vi har set i løbet af de seneste par uger,ikke bliver berørt af de nye regler.
For en god ordens skyld vil jeg også gerne slå fast, at ogsåde forældre, der hjemmetræner deres barn og får tabt ar-bejdsfortjeneste, er omfattet af den nye ordning på lige fodmed andre.
Tal for 2007 viser, at for kun ca. 10 pct. af modtagerne ud-gør tabt arbejdsfortjeneste næsten hele deres indkomst. Totredjedele af disse ligger under loftet.
For de resterende 90 pct. af modtagerne modtages der ikketabt arbejdsfortjeneste for den fulde arbejdstid.
For ca. halvdelen af modtagerne udgjorde den tabte ar-bejdsfortjeneste mindre end 10 pct. af deres årsindkomst.
Jeg forventer ikke, at dette forslag får konsekvenser for deandre handicapkompenserende ydelser.
9
Først og fremmest bliver ingen af de eksisterende modtage-re berørt af det nye regelsæt. For det andet er det kun gan-ske få modtagere, der får fuldtidskompensation – og en stordel af disse vil ikke blive berørt af forslaget, fordi deres lønligger under loftet.
Som det er praksis med alle lov- og regelændringer, skal deøkonomiske aspekter ved forslaget drøftes med KL. Det eren helt traditionel DUT-forhandling mellem regeringen ogde kommunale parter.
Lad mig afslutningsvist gentage, at jeg synes, at vi stadighar en rigtig god kompensationsordning, der fortsat liggerover, hvad der gælder i de fleste af de lande, vi normaltsammenligner os med. Det gælder også de andre nordiskelande.
