SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm., om ministeren kan oplyse, om socialministerens udtalelser under samråd om udenlandske hjemløse den 8. juni 2010 er i overensstemmelse med de lægeetiske regler m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Socialudvalg har den 15. juni 2010 stillet følgende spørgsmål nr.528 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).Spørgsmål nr. 528:’’I forlængelse af socialministerens udtalelser under samråd om udenlandskehjemløse den 8. juni 2010, om at det er op til den enkelte læge at behandleudenlandske hjemløse fra Østeuropa, der opholder sig lovligt i Danmark, i til-fælde, der ikke er akutte, bedes sundhedsministeren oplyse, om dette er ioverensstemmelse med de lægeetiske regler?”Svar:Lægeforeningen har fastsat etiske retningslinjer for læger. Retningslinjerne erikke en del af gældende ret, og de medfører ikke en videregående etisk pligtfor læger til at tilbyde udenlandske personer sundhedsydelser, end det allere-de følger af lovgivningen. Regler om lægers pligter er fastsat i autorisationslo-ven.Efter autorisationslovens regler er enhver læge forpligtet til på begæring at ydeden første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp må anses for påtræn-gende nødvendig, dvs. i akutte tilfælde. Det følger desuden af autorisationslo-ven, at en læge ved udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise om-hu og samvittighedsfuldhed.Autorisationslovens regler regulerer lægens pligter, ikke spørgsmålet om ihvilket omfang udenlandske personer har ret til sundhedsydelser i Danmark.Efter sundhedslovens regler har alle, som opholder sig i Danmark, herunderhjemløse, ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling på samme vilkår sompersoner med bopæl her i Danmark. Der er således overensstemmelse mel-lem reglerne om udenlandske personers ret til sundhedsydelser i Danmark ogautorisationslovens regler om lægers pligter.Herudover kan regionen efter sundhedslovens regler yde ikke-akut behand-ling, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt athenvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at bliveflyttet til et sygehus i hjemlandet. En sådan yderligere behandling må patientensom udgangspunkt selv betale, medmindre regionen under de foreliggendeomstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen vederlagsfrit.Med venlig hilsen