SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm., om ministeren vil redegøre for, hvilke muligheder naboer eller andre har, hvis de oplever, at kommunen ikke reagerer på deres gentagne indberetninger om frygt for vold og omsorgssvigt af børn m.v., til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. juni 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 491(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S)

Spørgsmål nr. 491:”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder naboer eller andre har, hvisde oplever, at kommunen ikke reagerer på deres gentagne indberetningerom frygt for vold og omsorgssvigt af børn, og vil ministeren tage konkreteinitiativer til at forbedre disse muligheder set i lyst af sagen fra HolbækKommune?”

Svar:Det er naturligvis vigtigt, at naboer eller andre, der bliver bekymrede for etbarn, underretter kommunen om deres bekymring. Der er endog en pligt til atunderrette kommunen, hvis man får kendskab til at et barn eller en ungunder 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller leverunder forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Omvendt måman så også forvente, at de kommunale myndigheder tager sådanneunderretninger alvorligt, vurderer oplysningerne og eventuelt undersøgerforholdene nærmere, samt iværksætter den fornødne støtte.Ankestyrelsen har mulighed for af egen drift at gå ind i konkrete sager omstøtte til børn og unge, hvor der er bekymring for, om et barn får dennødvendige hjælp, hvis de bliver gjort opmærksom på sådanne sager. Skulledet derfor ske, at kommunen ikke reagerer på en underretning, som mansynes, de bør, kan enhver altid rette henvendelse til Ankestyrelsen med sinbekymring. Med Barnets Reform skrives denne mulighed meget tydeligt ind iserviceloven.