SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om ministeren kan kommentere henvendelsen fra Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, vedrørende retten til at overdrage arbejdsgiveransvaret for personlige hjælpere, jf. SOU alm. del - bilag 27, til indenrigs- og socialministeren

Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA) har enrække kommentarer til indførelsen af de nye regler om borgerstyret personligassistance (BPA). Kommentarerne vedrører blandt andet regelsættets kom-pleksitet, udmåling af tilskud mv.Reglerne om udmåling af tilskud kan synes komplekse, fordi kommunerneskal tage højde for de mange forskellige behov, borgere med BPA kan have.Samtidig skal reglerne tage højde for de forskellige muligheder, borgeren harfor at sammensætte sin BPA i forhold til egne ønsker og individuelle behov.Bekendtgørelsen om udmåling af tilskud til BPA af 19. juni 2009 (bekendtgø-relse nr. 567) trådte i kraft den 1. juli 2009. Kommunerne har pligt til at følgereglerne om BPA og herunder om udmåling af tilskud. Ministeriet har ud-sendt detaljerede orienteringsskrivelser om de nye regler til samtlige kom-muner med henblik på at vejlede kommunerne om fortolkningen af de nyebestemmelser.

Hensigten med reglerne om BPA er, at borgeren skal have mulighed for atoverføre sit tilskud til en anden part. Det skal dog understreges, at det erkommunalbestyrelsen, der udmåler tilskuddet til administration, og at borge-ren dermed ikke nødvendigvis har frit valg mellem alle udbydere på marke-det. Det er dog vigtigt at understrege, at kommunalbestyrelsen skal beskrive,hvordan man er nået frem til taksten for administrationsomkostningerne, sådenne står mål med opgaven.Ministeriet har gennem de seneste måneder udarbejdet en helt ny samletvejledning om BPA, der vedrører begge lovændringer, dvs. både BPA ogudmåling til løn mv. Vejledningen har været i gennem flere tidskrævendehøringsprocesser, idet en række organisationer og myndigheder har givetbemærkninger og bidrag, som i nogle tilfælde har krævet uddybendespørgsmål til andre myndigheder, med henblik på at sikre det bedst muligevejledningsgrundlag for kommunerne fremover. Vejledningen er netop of-fentliggjort som vejledning nr. 94 af 10. november 2009.LOBPA udtrykker utilfredshed med, at kommunerne skal beregne lønni-veauet til hjælperne ud fra et budget. Det vil sige, at udmålingen ikke direkteskal ske på baggrund af en overenskomst eller fuldt ud på niveau medkommunalt ansatte, idet kommunen fx ikke har pligt til at honorere kravet om6. ferieuge.Det kan hertil oplyses, at reglerne om udmåling af tilskud til løn, tillæg, pen-sion, løn under sygdom m.v. er fastsat i overensstemmelse med den øko-nomiske ramme og den politiske beslutning om udmåling til BPA. Der var iden forbindelse en fælles satspuljebeslutning om at den 6. ferieuge ikke varblandt de elementer, der skulle dækkes inden for den afsatte ramme.Der blev ikke truffet beslutning om et generelt løft af grundlønnen til hjælpe-re, men om fastsættelse af regler for udmåling af omkostningerne til en ræk-ke delelementer af den samlede løn, og herunder fx nattillæg, løn undersygdom og arbejdsmarkedspension.Det kan desuden oplyses, at hverken serviceloven eller bekendtgørelsenindebærer en regulering af ansættelsesforholdene for hjælperne. Løn- ogansættelsesforholdene for hjælperne er et spørgsmål mellem arbejdsgiverog hjælpere.Vedrørende LOBPAs bemærkninger om de norske og svenske ordningerskal det bemærkes, at modellerne i Norge og Sverige er udformet anderle-des end den valgte model i Danmark. Den svenske model giver i lighed medden danske fx borgeren et frit valg, men samtidig fastsættes der årligt toprisniveauer (inkl. administration) for BPA, et for borgere med et mere al-mindeligt hjælpebehov, og et forhøjet niveau for borgere med mere kompli-cerede hjælpebehov.

Den svenske model er dermed enklere både for borgere og kommuner. Tilgengæld er der rejst kritik af modellen dels i forhold til den manglende kon-trol over udgifterne og dels af, at selv det forhøjede niveau vanskeligt dæk-ker udgifterne for borgere med mere komplicerede hjælpebehov, der fx kanhave behov for særligt uddannede hjælpere, ekstra bevillinger til oplæringmv. Ordningen er dermed enkel, men ikke fleksibel i forhold til at tilgodeseden enkelte borgers behov.Den norske model giver ikke borgeren ret til at vælge, hvem der skal værearbejdsgiver for hjælperne. Der er derfor en række kommuner, der ikke tilby-der deres borgere at anvende ULOBA (den norske forening for BPA). Derfindes endvidere ikke private udbydere af BPA i Norge. Prisfastsættelsen forBPA-ydelsen ligger i Norge hos den brugerstyrede organisation, ULOBA.Det vurderes ikke muligt at overføre dette til danske forhold, dels fordi derallerede her eksisterer et privat marked for BPA, dels fordi borgeren i Dan-mark har ret til at vælge, hvilken løsning der ønskes. Dermed er det nødven-digt for kommunerne at kunne fastsætte en ramme for at sikre en styring afudgiftsniveauet for BPA-ordningerne.Endeligt har LOBPA en række kommentarer om muligheden for at opnå demål, der blev opstillet i forbindelse med lovændringen i 2008 (L 154), om dekommunale forskelle i de beregnede priser til administration af BPA-ordninger og om ændringer i udmålingen.I forbindelse med gennemførelsen af de nye regler på området kan det oply-ses, at der er afsat midler til en informationsindsats på området. Ministeriethar endvidere nu udsendt den nye, samlede vejledning om BPA. Der erdesuden afsat midler til at evaluere implementeringen af reglerne om BPAog herunder at gennemføre en baseline undersøgelse.