Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
26. maj 2010
Talepapir til åbent samråd i SOU, alm. del den 27. maj
2010– samrådsspørgsmål AÅ af 22. april 2010 fremsat af
Line Barfod (EL) om privatisering af danske børnehaver.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre nærmere for sine overvejelser om atprivatisere de danske børnehaver, herunder hvordan ministeren heltkonkret mener, at børnene kan passes billigere af private virksomheder,der skal tjene et overskud på opgaven?Svar:
IndledningJeg er blevet bedt om at redegøre for mine overvejelserom at privatisere de danske børnehaver, og hvordan børnkan passes billigere af private virksomheder, der skal tje-ne et overskud på opgaven.Overordnet er konkurrence om offentlige opgaver et red-skab til at sikre, at det offentlige får udført sine opgaverbedst til prisen. Konkurrence om de offentlige opgaveråbner op for nye leverandører og tilskynder til at løse op-gaverne bedre, fx ved at anvende ny teknologi eller bedrearbejdsgange.I øjeblikket står vi i en situation, hvor krisen har svækketde offentlige finanser. Samtidig ved vi, at der bliver færreerhvervsaktive til at finansiere og levere de velfærdsydel-ser af høj kvalitet, som vi forventer.Derfor har vi et ansvar for at sikre, at vi anvender bor-gernes skattekroner så effektivt som muligt. Og vi skal
2/12
hele tiden tænke nyt i forhold til nye og bedre løsningerpå den borgernære velfærd.I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om gen-opretningen af dansk økonomi er der en række initiativer,der skal bidrage til at skabe nye og mere effektive løsnin-ger i kommunerne.Det er bl.a. bedre organisering af de administrative opga-ver, mere effektive kommunale indkøb, øget digitalise-ring og mindre bureaukrati. Det er også mere konkurren-ce om offentlige opgaver, som har en positiv effekt i for-hold til at finde nye og bedre løsninger.Inden jeg kommer nærmere ind på mine overvejelser omkonkurrence på det sociale område og særligt børnehaver,vil jeg gerne sige lidt om konkurrence om de offentligeopgaver og offentlig-privat samarbejde.Allerførst vil jeg dog gerne knytte et par bemærkninger tilsamrådsspørgsmålets brug af ordet ”privatisering”.Overordnet sondres der mellem privatisering og konkur-rence om offentlige opgaver gennem udbud. Ved privati-sering sælges et offentlig ejet selskab til en privat aktør,hvorefter bådeudførelsenogansvaretfor opgaven over-drages.
3/12
Ved konkurrence udbydes en opgave, som både offentli-ge og private leverandører kan byde på. Hvis opgavenvindes af en privat leverandør, indgår den offentligemyndighed en kontrakt med den private leverandør, derherefter sørger for atlevereopgaven i en given periode,mensansvaretfor opgaven stadig er placeret hos den of-fentlige myndighed.Den offentlige myndighed fastholder dermed forsynings-ansvaret for opgaven over for borgerne. Desuden er dermulighed for løbende at justere opgavevaretagelsen ogsikre, at nye og bedre løsninger kommer i spil.I forhold til socialområdet og daginstitutioner har vi deseneste 5 år åbnet op for private institutioner. Men i mod-sætning til privatisering af et offentligt ejet selskab er derikke tale om, at det offentlige sælger daginstitutionerne tilen privat aktør, som herefter overtager hele ansvaret.I stedet kan forældre, organisationer, virksomheder mv.åbne en privat institution, hvis tilbuddet lever op til degodkendelseskrav, der er fastsat i kommunen. Der gældermed andre ord en etableringsret for private institutioner.Forældre med behov for dagpasning kan efterfølgendesøge om en plads i daginstitutionen på linje med en pladsi de institutioner, der er tilknyttet den kommunale plads-anvisning.
4/12
Dermed giver de private institutioner forældrene en ekstramulighed for at finde en institution, der tilgodeser netopderes behov. Det giver øget mangfoldighed. Det giver og-så en vis konkurrence mellem institutionerne, da foræl-drene kan stemme med fødderne.Med frit valg får borgerne nemlig mulighed for at søgevæk fra de tilbud, som ikke passer til deres ønsker og be-hov. Det kan være med til at tilskynde institutionerne tilat sikre en god kvalitet, der er i overensstemmelse medforældrenes ønsker.Regeringen tillægger det frie valg stor værdi. Det fremgårderfor af dagtilbudsloven, at familierne så vidt muligtskal gives fleksibilitet i løsningerne samt mulighed for atvælge mellem forskellige tilbud.Med det frie valg på dagtilbudsområdet har forældre der-for både mulighed for at vælge mellem offentlige og pri-vate tilbud, mellem dagtilbud og tilskud til privat pas-ning, men også i forhold til tilbud med forskelligt indholdsom fx pædagogiske metoder, idegrundlag m.v.Mens forældrenes frie valg er veletableret, er der langtfærre erfaringer med, at kommunerne skaber konkurrenceom dagtilbuddene gennem offentlige udbud. Netop minholdning til konkurrence og offentlig-privat samarbejdevil jeg gerne uddybe i det følgende.
5/12
Generelt om offentlig konkurrenceSom jeg har nævnt, udgør konkurrence og offentlig-privatsamarbejde et vigtigt redskab til at sikre, at vi udnytter deoffentlige ressourcer så effektivt som muligt.Udbudsrådet har netop kortlagt erfaringerne med konkur-rence i Danmark. Kortlægningen viser, at langt hovedpar-ten af de undersøgte cases har givet en besparelse til denoffentlige myndighed.Disse eksempler bekræfter mig i, at konkurrence kan ska-be økonomiske gevinster for kommunerne, fordi privatesåvel somoffentlige leverandører på grund af konkurren-cen leverer mere effektive løsninger.For regeringen er det afgørende,atder bliver skabt kon-kurrence om opgaven. Det er ikke afgørende,hvemderleverer den pågældende ydelse. Det skal selvfølgelig væ-re den, der er bedst og billigst til at løse opgaven.Jeg ved, at det kan være en krævende proces at skabekonkurrence om en offentlig opgave – især den førstegang man gennemfører et udbud. Analyser viser, at bådeoffentlige myndigheder og private leverandører ofte fin-der, at det er en krævende og ganske svær proces at ud-byde opgaver.
6/12
Derfor vil vi i den kommende strategi for offentlig-privatsamarbejde tage udfordringen op ved at forenkle reglerneog rammerne for udbud og offentlig-privat samarbejde.Regeringen har desuden sammen med Dansk Folkeparti,Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgået af-tale om at afsætte 30 mio. kr. af globaliseringsmidlerneover de næste tre år til at styrke offentlig-privat samar-bejde.For at gøre det nemmere at gennemføre et offentlig-privatsamarbejde skal Udbudsportalen fx i de kommende årudvikle konkrete vejledninger og redskaber, som kanhjælpe både private og offentlige leverandører.Desuden har regeringens Udbudsråd besluttet at sætte fo-kus på effekterne af konkurrence på netop børne- og un-geområdet, primært baseret på svenske erfaringer. Jeg serfrem til resultatet af denne undersøgelse, som vil give etbedre grundlag for at diskutere dagens emne.
Erhvervspotentiale i velfærdsteknologiSamtidig skal vi huske på det betydelige erhvervspotenti-ale, der er i offentlig-privat samarbejde om at levere spe-cielt velfærdsservice til borgerne.Vi har i dag opbygget både stor viden og vigtige kompe-tencer i det offentlige, som vi kan bruge til at skabe nye
7/12
erhvervsmuligheder. Det kan føre til nye arbejdspladser iDanmark.Særligt på velfærdsområdet mener jeg, at det muligt forDanmark at være foregangsland for udviklingen af vel-færdsteknologier. Det kan ske gennem samarbejde påtværs af sektorer, så offentlige og private sammen udvik-ler nye løsninger. Løsninger, der dels kan anvendes til atforbedre kvaliteten i borgernære velfærdsydelser, delskan danne grundlag for eksport til udlandet.
DaginstitutionsområdetHvis vi nu vender blikket mod dagtilbudsområdet, er detikke et nyt fænomen, at private leverandører passer og ta-ger vare på børn.Der findes i dag omkring 1.000 selvejende daginstitutio-ner, 130 private puljeordninger og knap 150 privatinstitu-tioner. Til sammenligning er der ca. 3.300 kommunaledaginstitutioner.I 2009 blev godt 190.000 børn i alderen 0-6 år passet i enkommunalt ejet daginstitution. De tilsvarende tal for deselvejende institutioner er knap 50.000, mens det er om-kring 4.000 for privatinstitutioner og 3.300 for privatepuljeordninger. I alt bliver altså ca. 30 pct. af børnenepasset i tilbud drevet af private leverandører.
8/12
Der har været private leverandører på markedet i mangeårtier. Oprindelig var det primært selvejende daginstituti-oner og private puljeordninger. De blev etableret på bag-grund af en aftale med kommunalbestyrelsen i den enkel-te kommune.Derudover har regeringen i løbet af de sidste ti år gjort enstor indsats for at udvide forældrenes frie valg på dagtil-budsområdet. Vi mener nemlig, at det er vigtigt med enmangfoldighed af forskellige tilbud, som familierne kanvælge imellem. Tilbud som bidrager til at skabe fleksibi-litet, så vi på bedst mulig måde understøtter sammenhæn-gen mellem familie- og arbejdsliv.For moderne forældre vil naturligvis både have plads tilfamilien og jobbet – og derfor skal vi som samfund bi-drage til at skabe nogle gode rammer for familierne.Fleksibilitet og valgmuligheder for forældrene ligger altsåregeringen meget på sinde.Private leverandører har haft mulighed for at etablere ogdrive privatinstitutioner med mulighed for at tjene etoverskud siden 2005. At være privat leverandør kræveren godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Det kræverdermed – naturligvis – at man skal leve op til centralt oglokalt fastsatte krav til dagtilbud. Omvendt gælder, at
9/12
kommunalbestyrelsenskalgodkende en privatinstitution,hvis den lever op til godkendelseskriterierne.Vi har gjort meget for at sikre forældrene fleksibilitet ogvalgmuligheder. Men vi skal videre – og her mener jeg, atflere private institutioner er en vigtig brik.Når det er vigtigt for regeringen at lade private leverandø-rer komme ind på dagtilbudsområdet, så skyldes det førstog fremmest, at dagtilbudsområdet skal afspejle denmangfoldighed, som findes i det danske samfund i dag.Mangfoldighed vil i denne sammenhæng sige, at forældreskal have en bred vifte af tilbud at vælge imellem, når deskal finde en dagtilbudsplads til deres barn.Forældrene skal også have mulighed for at vælge mellemdagtilbud med forskelligt indhold. Det kan for eksempelvære institutioner med særlige pædagogiske metoder ellerinstitutioner, som har et særligt værdigrundlag.For regeringen handler det frie valg altså grundlæggendeom at give forældrene fleksibilitet og valgmuligheder ogikke om, hvormangeinstitutioner, der er kommunale,selvejende eller private.Men vi mener samtidig, at private leverandører på dagtil-budsområdet er afgørende for, at vi kan opretholde mang-
10/12
foldigheden og det frie valg – og derigennem skabe flek-sibilitet og valgmuligheder for forældrene.
Hvordan børn kan passes billigere?Det frie valg skaber dermed en form for konkurrencemellem de forskellige tilbud til børnepasning, hvor foræl-drene har mulighed for at vælge mellem forskellige løs-ninger.Det tilskynder som sagt institutionerne til at tilbyde deløsninger, forældrene efterspørger. Det frie valg i sig selvgør ikke, at ”børnene kan passes billigere” af private le-verandører.Hvad gør så, kan man spørge? Det vil jeg gerne svare på.Her skal vi tilbage til det, jeg indledte med, om fordeleneved at udbyde de offentlige opgaver.Når jeg finder det relevant at tale om konkurrence påbørne- og ungeområdet, er det ikke fordi der skal ske for-ringelser i forhold til normering eller åbningstider i denenkelte daginstitution eller arbejdsvilkårene for den en-kelte medarbejder. Nej, det er relevant, fordi det fører tilnye løsninger, der kan skabe effektivitet og innovation iden måde, vi løser opgaverne på.Kan det lade sig gøre? Ja, det kan det faktisk. Vi har fxset et eksempel med at opføre og drive en ny børnehave i
11/12
den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, hvor projektetbl.a. har været karakteriseret af en stor grad af brugerind-dragelse.Et andet eksempel er en skole i Vildbjerg i HerningKommune. Skolen er opført som et offentlig-privat part-nerskab, der sammentænker etablering, vedligeholdelseog drift. Herning Kommune forventer at spare 7-12 pct. iforhold til at bygge og drive skolen på traditionel vis. Be-sparelserne kommer især fra vedligehold, rengøring ogenergiforbruget. Der er fx valgt lidt dyrere materialetyper,som er mere holdbare og energirigtige.Desuden ser vi i øjeblikket, at man i Hørning i Skander-borg Kommune er ved at opføre en ny institution gennemet offentlig-privat partnerskab. Her bygger en privat byg-herre institutionen, hvorefter kommunen lejer sig ind i denye bygninger. Der har været stor interesse for projektetblandt private leverandører, og det bliver spændende atfølge resultatet af projektet.Det er muligt at spare ressourcer på socialområdet gen-nem konkurrence. Udbudsrådets effektanalyse af konkur-renceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommu-nerne viser, at der kan realiseres besparelser på op til 20pct. ved at skabe konkurrence om den borgernære pleje.Og det er vel at mærke uden at gå på kompromis medbruger- og medarbejdertilfredshed.
12/12
Dermed kan man se, at kerneydelser i vores velfærdssy-stem kan løses privat – til alles tilfredshed. Disse erfarin-ger mener jeg, man kan og bør overføre til børneområdet.
AfslutningLad mig afslutningsvis opsummere fire ting.For det første vil regeringen fortsætte indsatsen for at sik-re forældrenes frie valg på dagtilbudsområdet, fordi detskaber fleksibilitet og en mangfoldighed af forskelligetilbud, som familierne kan vælge imellem.For det andet er konkurrence om offentlige opgaver etgodt redskab i en tid, hvor krisen har svækket de offentli-ge finanser, fordi det bidrager til at skabe effektiviserin-ger, billigere løsninger og innovation i opgavevaretagel-sen.For det tredje er det afgørende for regeringen,atder bli-ver skabt konkurrence om opgaven, og ikkehvemder le-verer den ydelsen – det må være den, der kan levere detbedst og billigst.Og for det fjerde mener jeg, at vi skal være åbne over forde muligheder, som offentlig-privat samarbejde kan givei form af både bedre og billigere service.
