Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Talepapir til AU og AT(Sociale og integrationsmæssige udfordringervedr. brug af dagtilbud).
(Det talte ord gælder)Der er stillet to spørgsmål til mig i dette samråd. Jegvil besvare spørgsmålene samlet.
Jeg vil indledningsvist påpege, at langt de fleste børni Danmark uanset baggrund går i dagtilbud. 93 pct. afde 1-2-årige og knap 97 pct. af de 3-5-årige. Dagtil-buddet er blevet ”barndommens gade” for langt defleste. Jeg kender heller ikke til tal, der viser, at detgår i en anden retning, som det antydes i et afspørgsmålene.
Tværtimod viser de tal, jeg har adgang til, at andelenaf børn, der går i dagtilbud, er stigende. Dæknings-graden er også høj for børn med indvandrerbaggrund.Således går cirka 66 pct. af de 1-2-årige børn af ind-vandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande idagtilbud, mens tallet er cirka 88 pct. for de 3-5-årige.
Jeg mener ikke, at man kan læse tallene så sort oghvidt, som undersøgelsens opsummering og spørge-ren lægger op til. Jeg køber grundlæggende ikkepræmissen i spørgsmålene om, at forældre tager de-
2
res børn ud af dagtilbud, fordi de ikke har råd. Det si-ger undersøgelsen nemlig ikke noget om.
Når det er sagt, har rapporten og spørgeren da en po-inte i, at der er børn, som ikke er i dagtilbud. Og atandelen af børn af indvandrere og børn af forældreuden for arbejdsmarkedet har en lidt mindre tendenstil at være i dagtilbud end andre børn. Men vi må dogsamtidig holde fast i den meget høje dækningsgrad –også for disse børn. En dækningsgrad, som mangeandre lande misunder os.
Som det fremgår af undersøgelsen, siger den ikkenoget om, hvorfor visse børn ikke er i dagtilbud. Detkan der kun gisnes om.
En forklaring kunne være økonomi, som spørgerenantyder. Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg ikke tror,det er en gyldig forklaring.
I forhold til familier med en indkomst på under ca.460.000 kr. årligt skal kommunen yde hel eller delvisøkonomisk friplads. Derudover kan kommunen, hvisden vurderer, at betalingen er en hæmsko i forhold til,at et barn kommer i dagtilbud, yde socialpædagogiskfriplads.
3
Der er således allerede flere muligheder i forhold til atsikre, at det ikke er økonomien, der står i vejen for, atet barn kommer i dagtilbud. Undersøgelsen viser daogså, at 1/3 af de børn, som ikke er i dagtilbud, villekunne få fuld friplads, og at den resterende del i vidudstrækning ville kunne få delvis friplads.
Undersøgelsen kan dermed ikke bekræfte, at der erøkonomiske årsager til, at børn ikke er i dagtilbud.
Andre mulige forklaringer på, hvorfor børn ikke er idagtilbud kan da også f.eks. være, at forældrene i enperiode selv ønsker at passe børnene.
Jeg har ikke noget problem med, at familier vælger, atbørnene er hjemme i en periode. Heller ikke i familier,der består af studerende, indvandrere eller ledige.Jeg mener fx ikke, at det er synd for børn af ledige, atde i en periode er hjemme sammen med mor eller far.Man kan ikke – som jeg synes spørgeren i nogengrad gør - pr. automatik stemple studerende, arbejds-løse og indvandrerfamilier som dårlige forældre, derikke kan tage sig af deres børn og deres behov. Ogsom ikke kan prioritere på deres børns vegne. Jeghar stor tiltro til, at de fleste familier vil deres børn det
4
bedste og træffer deres valg om f.eks. pasning ud fra,hvad der er bedst for barnet og familien.
En tredje forklaring på, hvorfor børn ikke er i dagtil-bud, kan være, at familien ikke har viden om fordele-ne ved dagtilbud.
Jeg tror på, at et vigtigt redskab til at få disse børn idagtilbud er ved at gå i dialog med forældrene – ogsåfra barnet er helt lille. Det er måske ikke alle forældre,som kender til de muligheder og fordele, der er for-bundet med, at deres barn går i dagtilbud. Kommu-nen kan f.eks. via sundhedsplejen være i tæt dialogmed forældre om, hvorfor dagtilbud er vigtigt og godtfor barnet.
Dagtilbuddet er f.eks. vigtigt i forhold til at understøttesocialt samvær, sproglig udvikling og integration. Ogdet gælder især for de børn, der lever isoleret fra an-dre børn og voksne, fordi f.eks. faderen er psykisksyg, eller fordi moderen ikke taler godt dansk og iso-lerer sig selv og børnene.
Derudover er kommunen forpligtet til at informereforældrene om, at de kan få en dagtilbudsplads til de-
5
res barn i forbindelse med sprogvurderingen, når bar-net er 3 år.
Endelig kan en forklaring på, at børn ikke er i dagtil-bud være, at familien ikke evner at tage vare på deresbørn i tilstrækkelig grad og ikke vil tage i mod tilbudom dagtilbud, selvom det kunne være gavnligt forbarnet.
Hvis der er tale om en familie, hvor der er bekymringfor barnets udvikling, og hvor der er behov for, at bar-net får andre oplevelser og stimuli, end dem der kangives i familien, skal kommunerne selvfølgelig handle.
I tilfælde, hvor dialog ikke virker, kan kommunen giveforældre et forældrepålæg om, at barnet skal i dagtil-bud.
Som jeg har svaret i et andet samråd, der refereredetil samme undersøgelse, har jeg også planer om atigangsætte forskellige initiativer, der skal understøtte,at børn med behov i højere grad kommer i dagtilbud.
Der er bl.a. tale om, at vi i forbindelse med revision afsocialrådgiveruddannelsen vil forsøge at få viden omforældrepålæg ind som en del af grunduddannelsen.
6
Derudover vil jeg igangsætte en større informations-indsats i forhold til mulighederne for forældrepålæg.
Og vi behandler i øjeblikket et lovforslag, der bl.a. be-tyder, at alle børn uden for dagtilbud i treårsalderenskal sprogvurderes og modtage sprogstimulerendetilbud, såfremt det viser sig nødvendigt.
Der er dermed allerede i dag en del muligheder forkommunerne i forhold til at hjælpe de børn og famili-er, hvor børnene har behov for dagtilbud. Og de mu-ligheder har jeg, som sagt, planer om at suppleremed de nævnte initiativer, der yderligere vil understøt-te dette vigtige arbejde.
For selvom jeg mener, at ikke alle børn partout skaltvinges til gå i dagtilbud, er det vigtigt, at de børn, derhar brug for et dagtilbud, rent faktisk også kommer idagtilbud.
