SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 29/4-2010 vedr. tilsynet med private opholdssteder for anbragte børn og unge, til socialministeren

Der er stillet 6 spørgsmål, som jeg vil besvare samlet. Spørgsmålene handleralle om kommunernes tilsyn med private opholdssteder.Vi har allerede en række regler for, hvad der skal indgå, når kommunernefører driftsorienteret tilsyn med et anbringelsessted. Og de reglerimødekommer, så vidt jeg kan se, i høj grad de spørgsmål, som er stillet.Som det er nu, har den stedlige kommune både ret og pligt til at efterse bådeøkonomi, organisering, de fysiske rammer og pædagogikken, når den førertilsyn med opholdssteder. Og det er selvfølgelig med det formål at sikre, at detenkelte opholdssted - både når det godkendes og løbende herefter - reelt vilvære i stand til at yde den indsats, som det er godkendt til.I forhold til tilsynet med opholdsstedernes økonomi skal den stedligekommune godkende opholdsstedets budget. Kommunen skal her se på, ombudgettet afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for at have enpassende kvalitet i tilbuddet i forhold til de børn og unge, som man ønsker atmodtage. I den forbindelse har den kommunale myndighed fuld adgang til alleoplysninger om stedets økonomi.Den kommunale myndighed har også fuld adgang til det årsregnskab, somopholdsstedet skal aflægge årligt, og som skal revideres af enstatsautoriseret, registreret revisor.Så kommunen har altså gode muligheder for at sikre, at opholdsstederne harstyr på deres økonomi og ikke for eksempel blander andre virksomhedersøkonomier eller private økonomier ind i opholdsstedets økonomi, sådan somder spørges til i første spørgsmål.Kommunen skal også føre tilsyn med opholdsstedets pædagogiske arbejde ogde pædagogiske metoder, som stedet anvender. Herunder skal kommunenefterse, at personalets sammensætning og faktiske kompetencer gør detmuligt at levere det pædagogiske arbejde. I forbindelse hermed kankommunen også forholde sig til behovet for eventuel efteruddannelse mv.Det siger sig selv – og det ligger mig meget på sinde – at en anbringelse aldrigbare må være ren opbevaring. Vi må forvente, at børn faktisk udvikler sig ogfår det bedre under en anbringelse. Derfor er der – ved siden af den stedligekommunes tilsyn – det tilsyn, som den anbringende kommune skal føre. Deter den anbringende kommune, som skal sikre, at der er den ønskede udviklinghos barnet, at barnet trives, er i de rette pædagogiske rammer og modtagerden rette behandling i overensstemmelse med barnets handleplan.Med Barnets Reform styrkes både det driftsorienterede tilsyn medanbringelsesstedet og det personrettede tilsyn med barnet.Det tydeliggøres, at det driftsorienterede tilsyn ikke kun skal handle omøkonomi og fysiske rammer, men også skal se på pædagogik – herunder fxom den pædagogiske indsats på stedet giver børnene de bedste muligheder

2for en stabil voksenkontakt, opbygning af sociale relationer, sundhed, trivsel,skolegang osv. Og fremover skal der ske mindst étuanmeldttilsyn årligt.Samtidig skærper vi minimumskravet til det personrettede tilsyn med detanbragte barn – fra ét til to besøg årligt. Ved disse tilsyn skal der føres ensamtale med barnet, uden at der er personale fra anbringelsesstedet til stede.Uanset hvilken indsats, man sætter i gang, så skal hensynet til barnets bedstealtid veje tungest. Og det må aldrig vige for økonomiske hensyn. Barnet skalaltid have den hjælp og behandling, som det har behov for. Og som før nævnt,er det den anbringende kommunes ansvar at finde det rette anbringelsesstedog løbende følge op på, at indsatsen følger handleplanen for det anbragtebarn.Og til spørgsmålet om at ændre den økonomiske byrdefordeling mellem statog kommune – jeg går ud fra, at der menes via en refusionsordning – så viljeg minde om, at vi allerede i dagharen refusionsordning. Dennerefusionsordning er indrettet, så kommunerne mindst muligt påvirkes aføkonomiske incitamenter, når de træffer afgørelse om en foranstaltning.Formålet med ordningen er, at den skærmer kommunernes økonomi i desærligt dyre enkeltsager – og det gælder også for de dyre anbringelsessager.Så afslutningsvist vil jeg sige, at ansvaret for at sikre kvalitet påopholdsstederne ligger hos kommunerne. Og det mener jeg erhensigtsmæssigt sådan. Kommunerne har gode muligheder for at sikre, atkvaliteten på opholdsstederne er høj, og at det pædagogiske arbejde påstedet løbende udvikles. Og med ændringen af tilsynsreglerne i BarnetsReform gør vi mulighederne herfor endnu bedre.

Tale til besvarelse af SOU alm. del samrådsspørgsmål AW-AØ den

29. april 2010