SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om hvordan man i en situation, som er beskrevet i den anonymiserede henvendelse, jf. SOU alm. del - bilag 236, kan hjælpe familien med en social indsats, socialministeren

Svar:Serviceloven rummer en række muligheder for at tilrettelægge en socialindsats i den komplicerede situation, som er beskrevet i bilag 236.En borger, der har erhvervet en hjerneskade, skal tilbydes en genoptræ-ningsindsats efter forskellige lovgivninger, herunder serviceloven. Kommu-nalbestyrelsen skal, ud fra en konkret og individuel vurdering, tilbyde borgeremed behov herfor forskellige træningsydelser efter lov om social service,såfremt denne hjælp ikke gives efter anden lovgivning. Det drejer sig særligtom genoptræning og efterfølgende vedligeholdelsestræning efter lovens §86, og om træning i form af socialpædagogisk bistand efter lovens § 85.Formålet med genoptræning er, at en borger opnår bedst mulig funktionsev-ne, bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Indsatsen er tids-afgrænset og skal tilrettelægges i sammenhæng med bl.a. vedligeholdelses-træning, der skal fastholde et funktionsniveau og forhindre funktionstab, ogsocialpædagogisk bistand. Denne skal tilbydes personer, der på grund afbetydelig nedsat funktionsevne har behov herfor, og kan bestå af hjælp til

genoptræning i en række færdigheder, der sætter den pågældende i stand tilat leve et så selvstændigt liv som muligt.For så vidt angår mulighederne for, at en pårørende kan ansættes somhjælper, kan følgende oplyses.Servicelovens §§ 95 og 96 giver mulighed for, at borgere med en omfatten-de funktionsnedsættelse kan modtage et tilskud til at ansætte hjælpere med.Det er også muligt at ansætte en ægtefælle som hjælper. Formålet medordningen er, at borgere med en omfattende funktionsnedsættelse får mu-lighed for at udvælge og ansætte sine egne hjælpere. Det er en betingelse,at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, hvisarbejdsgiveropgaven ikke overføres til en forening, et firma eller en nærtstå-ende, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det er dog fortsat en be-tingelse, at borgeren kan fungere som daglig leder for hjælperne.Med servicelovens § 95, stk.3, er det en nærtstående, der vil modtage til-skuddet. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis kommunalbestyrelsenskønner, at borgeren ikke selv er i stand til at være hverken arbejdsgivereller arbejdsleder, eksempelvis som følge af hjerneskade. I dette tilfælde kanden nærtstående vælge at påtage sige dele af opgaven og derved at værehjælper for borgeren.Servicelovens § 94 rummer desuden mulighed for, at borgere, der er visite-ret til hjælp eller støtte efter § 83, selv kan udpege en person til at udførehjælpen. Efter denne bestemmelse kan en ægtefælle ansættes. Det er enbetingelse, at den udpegede person godkendes af kommunalbestyrelsen,hvorefter denne ansættes af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter servicelovens § 118 ansætte enperson til pasning af en nærtstående med betydelig og varigt nedsat funkti-onsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet. Formåletmed ordningen er i en kortere periode at give mulighed for, at en nærtståen-de varetager praktiske og personlige opgaver for den handicappede ellersyge, hvor det enten overvejes, hvilke foranstaltninger der er behov og mu-lighed for på længere sigt, eller hvor der er behov for i en afgrænset periodeat varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe eterhvervsarbejde. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik påat passe den nærtstående. Pasningsperioden kan dog forlænges, hvis sær-lige forhold taler herfor. Den ansatte har ret til orlov fra sin arbejdsplads ipasningsperioden.Det skal desuden fremhæves, at kommunalbestyrelsen ifølge servicelovenskal tilbyde voksne under 65 år, som har behov herfor, at udarbejde enhandleplan. En handleplan skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde medborgeren. Formålet med en handleplan er at klargøre målet med en indsats,

at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, at tydeliggøreforpligtigelsen for alle involverede parter samt at styrke borgerens indflydelsepå sagsbehandlingen. En handleplan for en borger med en erhvervet hjer-neskade skal derfor omfatte de forskellige tilbud, som personen modtager,på tværs af lovgivninger.Ved at udarbejde en handleplan skabes der et fælles udgangspunkt for bor-geren og kommunen omkring indsatsen. Formålet med en handleplan ernetop at klargøre målet med en indsats, at sikre en sammenhængende oghelhedsorienteret indsats, at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involveredepersoner, instanser og forvaltningsgrene samt at styrke borgerens indflydel-se på sagsbehandlingen.Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at en borger, herunder enfamilie, har mulighed for at få rådgivning. Formålet med at yde rådgivning erat forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkeligevanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til atløse opståede problemer ved egen hjælp.Hvis en kommune ikke har den nødvendige viden i en kompliceret sag, foreksempel på hjerneskadeområdet, kan såvel kommunen som borgeren hen-vende sig til VISO og modtage gratis rådgivning. Kommunerne kan desudenfå hjælp til udredning og henvende sig til VISO om alle spørgsmål inden forspecialrådgivning.