Spørgsmål AE:

Hvordan vil ministeren sikre velfærden for børn, unge,ældre og udsatte grupper i kommunerne, set i lyset afden bebudede nulvækst i kommunerne i 2011-13,som indebærer milliardbesparelser?

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne gøre det klart, at finans-ministerens udmelding om nulvækst gælder for detoffentlige under ét. Hvilken betydning, målet om nul-vækst konkret vil få for kommunerne, er ikke klartendnu, da de økonomiske rammer for kommunernesom bekendt først fastlægges ved økonomiforhand-lingerne i juni.

Derudover er jeg simpelthen ikke enig i spørgerenspræmis om, at nulvækst nødvendigvis vil medføre be-sparelser i kommunerne. Nulvækst vil i givet fald be-tyde, at kommunernes nuværende udgiftsniveau, somi parentes bemærket er historisk højt, vil blive regule-ret i forhold til den almindelige pris- og lønudvikling.

Hvis der bliver tale om nulvækst, vil kommunerne alt-så have mulighed for at opretholde et uændret antalansatte og vil kunne indkøbe den samme mængde afvarer og ydelser, som de kan i dag.

Derudover er udgiftsvækst jo ikke kommunernes ene-ste mulighed for at opretholde og forbedre den ser-vice, de yder borgerne. Regeringen og KL har allere-de i 2008 aftalt, at der i perioden 2009-13 skal frigø-res i alt 5 mia. kr. til borgernær service – der er altsåtale om penge, som bliver i kommunerne og kan an-vendes til velfærdsydelser.

De penge skal blandt andet findes ved hjælp af digita-lisering, lavere sygefravær, afbureaukratisering og ef-fektivisering. Regeringen har allerede fremlagt afbu-reaukratiseringsinitiativer, som frigør mindst 0,5 mia.kr. i 2010, og KL har forpligtet sig til at frigøre 1,5 mia.kr. i løbet af 2009 og 2010.

Det er naturligvis ikke nogen nem opgave. Men der eret potentiale i kommunerne, som kan frigøres, hvis delærer af hinandens gode eksempler og effektive løs-ninger inden for fx administrative fællesskaber, drift afdaginstitutioner og gode madordninger til ældre.

I sidste ende er det dog op til hver enkelt kommunal-bestyrelse at fastlægge serviceniveauet for de forskel-lige velfærdsydelser. Hver kommune har sine egnedemografiske, økonomiske og politiske vilkår, og deter kommunalbestyrelsernes opgave at prioritere mid-lerne mellem de forskellige serviceområder.

Det kan selvsagt betyde, at der skal spares på nogleområder, mens andre skal tilføres ressourcer. Kom-munerne skal være klar til at reagere på ændringer ideres vilkår, fx pga. den demografiske udvikling, ogprioritere derefter.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå helt fast, at nulvækstaltså ikke er det samme som besparelser. Og nul-vækst betyder derfor ikke automatisk, at der skal spa-res på velfærden til vores børn, ældre og de udsattegrupper.

Spørgsmål AF:

Ministeren bedes redegøre for, hvor ministeren vil fin-de besparelserne på socialområdet, som konsekvens

af at finansministeren ved fremlæggelsen af konver-gensprogrammet har bebudet, at alle ministre skalspare?

Svar:

Jeg synes ikke, at det er helt klart, hvad der egentligspørges til.

Hvis det drejer sig om den kommunale økonomi, såvil jeg mene, at svaret på det forrige spørgsmål erdækkende.

Hvad de statslige driftsudgifter angår, arbejder vi na-turligvis i de statslige myndigheder, ligesom i kommu-nerne, på at effektivisere arbejdsgange og indkøb,udnytte mulighederne i digitalisering osv., så vi kan fåmere for pengene, og samtidig yde den samme, ellermåske endda en bedre service over for borgerne.

Herudover er der i lyset af finanskrisen behov for enekstra indsats for at genskabe balancen på de offent-lige finanser.

Heraf følger regeringens mål om at holde det offentli-ge forbrug i ro for kommunerne, regionerne og statenunder ét.

De konkrete rammer vil for kommunernes og regio-nernes vedkommende blive fastlagt under økonomi-forhandlingerne i juni.

De statslige prioriteringer og tiltag er i øjeblikket vedat blive fastlagt, og vil fremgå af finanslovsforslagetfor 2011.

Jeg kan derfor endnu ikke sige noget om regeringensøkonomiske prioriteringer på socialområdet.