Spørgsmål Å:Er det ministerens opfattelse, at der generelt er sket enstigning i trusler, chikane og vold rettet mod offentligtansatte, i særlig grad socialrådgivere?Spørgsmål AA:Er det ministerens opfattelse, at der er sket en stigningi trusler mod offentligt ansatte, i særlig grad socialråd-givere, i deres private hjem, og har kommuner-ne/enkelte kommuner taget initiativer for at skabe bed-re sikkerhed i offentlig ansattes hjem?Spørgsmål AB:Hvilke initiativer mener ministeren, der skal iværksæt-tes, og hvordan agter ministeren at udbrede gode erfa-ringer og eksempler på lokale løsninger, der højner so-cialrådgiveres sikkerhed?Spørgsmål AC:Har ministeriet en vurdering af, hvilke samfundsgrup-per der står bag truslerne?

Svar:

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er en meget tragiskhændelse, der er baggrunden for, at vi sidder her i dag.Udvalget har bedt mig svare på fire spørgsmål om vold, trus-ler og chikane mod offentligt ansatte, herunder socialrådgi-vere. Spørgsmålene besvares samlet, da de hænger megetsammen.

Lad mig slå fast, at trusler mod ansatte – både i og uden forarbejdet – er fuldstændig uacceptabelt. Det gælder uanset,om man er ansat i den offentlige eller den private sektor.Forskningen viser, at omfanget af volden i samfundet gene-relt ikke er stigende, hvilket er meget positivt. Men når detgælder den del af volden, der rammer mennesker på arbejde,er der sket en stigning.En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø – også kaldet NFA – viser, at der i perioden fra1997 til 2005 er sket en stigning på knap 50 procent i ande-len af medarbejdere, der bliver udsat for vold og trusler påderes arbejde.I 2005 havde 4 procent været udsat for fysisk vold på deresarbejde i løbet af det seneste år, mens 8 procent havde væretudsat for trusler. Det er alt for mange.Der har således været tale om en klar stigning i vold og trus-ler rettet mod mennesker på jobbet.Der findes ikke undersøgelser, der ser på offentligt ansattesom isoleret gruppe. Men undersøgelsen fra NFA viste, atnogle faggrupper er meget mere udsatte end andre.Nogle af de mest udsatte grupper er pædagoger på døgninsti-tutioner, plejepersonale på hospitaler, plejehjem og i hjem-meplejen, sygeplejersker og politi- og fængselspersonale.Mange i disse faggrupper er offentligt ansatte. Det er derfor ihøj grad frontmedarbejderne i den offentlige sektor, der måholde for.For så vidt angår socialrådgivere viste undersøgelsen fraNFA, at 21 procent af socialrådgiverne havde været udsat for2

trusler om vold på arbejde inden for det sidste år, mens 4procent havde været udsat for fysisk vold. Socialrådgivere erikke blandt de allermest udsatte jobgrupper, men der er ingentvivl om, at de alt for ofte udsættes for trusler.Heldigvis er det mere sjældent, at truslerne fører til egentligfysisk vold.Der findes desværre ingen undersøgelser, der belyser, hvormange personer der udsættes for vold eller trusler i deresprivate hjem som følge af udførelsen af deres arbejde.Derimod har forskellige undersøgelser vist, at voldsudøverneser ud til at være et bredt udsnit af de samfundsgrupper, somhar kontakt til offentligt ansatte – og at en del af volden ogtruslerne udøves af mennesker med psykiske problemer ogmisbrugsproblemer.Som jeg nævnte indledningsvis er vold og trusler mod ansat-te naturligvis fuldstændig uacceptabelt.Jeg vil gerne understrege, at ansvaret for at arbejdsforholde-ne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, heltentydigt ligger ét sted: Nemlig hos arbejdsgiveren. Og detgælder naturligvis både offentlige og private arbejdsgivere.Det vil sige, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet i al-le led planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt fuldt forsvarligt. Det gælder selvfølgelig også, når der errisiko for vold og trusler.Hvis ansatte som følge af deres arbejde risikerer at blive ud-sat for vold eller trusler i deres private hjem, er arbejdsgiver-ne også forpligtede til at forebygge dette. Ligesom arbejds-giverne skal tage hånd om ansatte, der udsættes for vold ellertrusler i hjemmet.

Det er derfor meget positivt, at arbejdsmarkedets parter påeuropæisk plan i 2007 indgik en rammeaftale om bekæmpel-se af vold og mobning på arbejdspladsen. Som følge af den-ne rammeaftale har KL og KTO i 2008 indgået en aftale omtrivsel og sundhed på de kommunale arbejdspladser. Bl.a.skal der aftales retningslinjer om vold, mobning og chikane itilknytning til udførelsen af arbejdet. Det ser jeg som et tegnpå, at parterne tager problemerne alvorligt og forsøger at løsedem.Herudover bidrager Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørå-dene og arbejdsmarkedets parter også til at højne sikkerhe-den for de ansatte generelt – herunder blandt andet sikkerhe-den for socialrådgivere.Som eksempler kan jeg nævne, at Arbejdstilsynet i disse årscreener alle virksomheder med ansatte, og psykisk arbejds-miljø er et af fire højt prioriterede områder. Derfor undersø-ger Arbejdstilsynet altid ved screeningerne, om der er pro-blemer med det psykiske arbejdsmiljø. Hvis der er proble-mer, griber Arbejdstilsynet ind.Alt i alt synes jeg, at der er iværksat rigtig mange initiativer,der medvirker til at højne sikkerheden for offentligt ansatte.Og der er gjort meget for at udbrede gode erfaringer og ek-sempler på lokale løsninger, der virker forebyggende på fo-rekomsten af vold og trusler.Vold og trusler mod mennesker, der passer deres arbejde, erfuldstændig uacceptabelt, og derfor er det fortsat meget vig-tigt, at alle aktører fortsat har fokus på området.