SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om hvad ministeren mener om professer Kirsten Ketchers udtalelser i et indslag på P1 Orientering den 7/10-09, om at Ankestyrelsens afgørelse C-42-08 ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, til socialministeren

2Hjælpemidler er produkter, der fremstilles med henblik på at afhjælpe enfysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Der er ingen egenbetaling på ethjælpemiddel.Forbrugsgoder omfatter produkter, der fremstilles og forhandles bredt medhenblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som mål-gruppe, jf. § 16, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. au-gust 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efterserviceloven.Det følger af servicelovens § 113, stk. 5, og § 19, stk. 3, i bekendtgørelsenom hjælpemidler og forbrugsgoder, at kommunen skal yde fuld støtte, hvisforbrugsgodet på grund af den nedsatte funktionsevne udelukkende fungerersom et hjælpemiddel, således at ansøgeren ikke kan benytte produktet efterdets formål som forbrugsgode. Kommunen skal derfor i hver sag vurdere,om dette er tilfældet.Det er Ankestyrelsens opgave i principielle afgørelser at fortolke ovennævn-te regler for, hvornår der er tale om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.Afgrænsningen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder flytter sig i takt medden almindelige samfundsudvikling og befolkningens ændrede forbrugs-mønster.Ankestyrelsens praksisundersøgelse i 2007 om hjælpemidler og forbrugsgo-der havde vist, at der var forskellig praksis i kommunerne om, hvorvidt tre-hjulede el-scootere blev bevilget som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.Ved kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 var flere kommunerblevet opmærksomme på den uensartede praksis.Der var på grund af den uensartede praksis behov for en stillingtagen til, om3-hjulede el-scootere var hjælpemidler eller forbrugsgoder.Ankestyrelsen besluttede ved principafgørelse C-42-08, at en trehjulet el-scooter nu som udgangspunkt er et forbrugsgode, da de i dag fremstilles ogforhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre ellermindre mobile del af befolkningen.Det er produktet, dets anvendelse, og hvem produktet fremstilles og forhand-les til, som afgør, om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. El-scootere sælges i dag også til private, der betaler selv og ikke ønsker kom-munen involveret.For ældre borgere erstatter en trehjulet el-scooter således ikke altid en køre-stol eller en rollator, men kan erstatte bilen. Der kræves ikke kørekort til el-scootere. I tilfælde, hvor en el-scooter ikke erstatter et hjælpemiddel, har denen forbrugsgodeværdi.Ankestyrelsen har i 2010 udsendt flere principafgørelser om bevilling af el-scootere som forbrugsgode til personer, for hvem køretøjet udelukkendefungerede som hjælpemiddel – og dermed med fuld støtte.Det er Ankestyrelsens opfattelse, at afgørelsen i C-42-08 er i overensstem-melse med lovgivningen og i overensstemmelse med ligebehandlingsprin-cippet. Reglerne og styrelsens fortolkning heraf i principafgørelser sikrer, atborgere, for hvem el-scooteren er en nødvendighed i dagligdagen, får bevil-get en el-scooter med fuld støtte, mens andre borgere, der opfylder betingel-serne, får bevilget el-scooteren med halv støtte.