SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/3-10 vedr. samrådsspm. S-T, til socialministeren

Oversigt over samrådsspørgsmålSamrådsspørgsmål S:”Er ministeren indstillet på at gennemføre en lovændring, således atkommunerne får pligt til at sikre, at børn af belastede familier, med sær-lig fokus på indvandrerfamilier, kommer i vuggestue og børnehave?Samrådsspørgsmål T:”Er ministeren enig i, at socialt samvær og fælles kulturelle oplevelser,f.eks. i en børnehave, kan være nyttigt i forhold til at sikre en bedre inte-gration af indvandrere og efterkommere, især i de tilfælde hvor familienbor i et ghettoområde?”Samrådsspørgsmål U:”Kan ministeren oplyse, i hvor høj grad kommunerne benytter sig afmuligheden for at pålægge en familie at sende deres barn/børn i institu-tion?”

Jeg vil gerne indlede med at understrege, at vi i Dan-mark har en helt enestående situation, fordi langt defleste børn tilbringer en stor del af deres vågne timer iet dagtilbud – netop i de år, hvor børnene udvikler sigallermest. Og det gælder både for børn af etnisk dan-ske forældre og for børn af indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande.Knap 90 % af alle 1-2 årige og knap 95 % af alle 3-5årige børn går i dagtilbud mv. Og andelen af børn afindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,som går i dagtilbud, er også på et højt niveau – ca. 66% af de 1-2 årige og ca. 88 % af de 3-5 årige går såle-des i dagtilbud mv. Det gælder også, når vi sammen-ligner med et land som Norge, som jo er et af de lan-de, vi normalt sammenligner os med.Jeg tror på, at alle børn har godt af dét sociale samværog de fælles oplevelser, som børn får med andre børnog voksne i en børnehave. Det gælder for alle børn.Og det gælder i særdeleshed for de børn, der ellers vilvokse op i social isolation fra andre børn og voksne –f.eks. fordi barnet har en psykisk syg mor eller en al-koholiseret far. Eller fordi forældrene lever for sig selv– måske fordi moderen ikke taler godt dansk og isole-rer sig selv og børnene. De børn skal vi meget gernehave ind i vores dagtilbud.Alle mennesker udvikler nemlig deres sociale kompe-tencer i fællesskab med andre mennesker. Og socialekompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børn harSide 2 af 6Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@e002ce58\@[email protected]

mulighed for at udfolde sig – i leg og i samarbejdemed andre.Som jeg indledte med at sige, så går rigtig mange børni Danmark i dagtilbud i de år, hvor børnene udviklersig allermest. Det pædagogiske personale har derforen enestående mulighed for bevidst og målrettet at ar-bejde med børns udvikling og læring fra en tidlig al-der. Og dagtilbuddene har en meget vigtig opgave i atunderstøtte børn i at tilegne sig sociale, kompetencer irelation til andre børn og voksne. Men det er ikke gjortmed det – dagtilbuddene har nemlig også en megetvigtig opgave i forhold til at integrere børn i det dan-ske samfund.Når dagtilbuddene er vigtige for børns udvikling, læ-ring og integration i det danske samfund, så er detutrolig vigtigt, at vi får de børn, som lever isoleret fraandre børn, tidligere ind i vores dagtilbud.Jeg er dog tilhænger af, at det så vidt muligt sker adfrivillighedens vej. Jeg mener ikke, at staten skal tvin-ge alle børn i dagtilbud, hvis børnene ikke har behovfor det, fordi de i øvrigt trives og udvikler sig. Og jegmener faktisk heller ikke, at det er nødvendigt. Forandelen af børn af indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande, der går i dagtilbud, er som sagt pået højt niveau – som jeg tidligere har nævnt går ca. 66% af de 1-2 årige og ca. 88 % af de 3-5 årige i dagtil-bud mv.I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at der fin-des forskellige ordninger, som netop skal sikre, at allebørn har mulighed for at komme i dagtilbud. Forældre,der har svært ved at få økonomien til at hænge sam-men, kan få et økonomisk tilskud til en dagtilbuds-plads. Der kan også være sociale og pædagogiske år-sager, som gør, at det er vigtigt for et barn at komme iSide 3 af 6Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@e002ce58\@[email protected]

dagtilbud. I de tilfælde kan et barn få en socialpæda-gogisk friplads.Men det er måske ikke alle forældre, som kender til demuligheder og fordele, der er forbundet med, at deresbarn går i dagtilbud. I de tilfælde er det jo vigtigt, atforældrene bliver gjort opmærksomme på de fordele,der er. Jeg tror på, at et vigtigt redskab til at få flerebørn i dagtilbud, er at gå i dialog med forældrene –også fra barnet er helt lille.Forældre er i kontakt med mange forskellige kompe-tente fagpersoner i løbet af barnets opvækst – som foreksempel sundhedsplejersken. Fagpersoner som skalvejlede, støtte og rådgive forældrene, og fagpersonersom skal være opmærksomme på, om barnet trives ogudvikler sig, som det skal. Fagpersonerne – herunderogså sundhedsplejerskerne – har jo netop en skærpetunderretningspligt, hvis et barns udvikling er bekym-rende.Herudover vil jeg også nævne, at kommunen har pligttil at informere forældrene om, at de kan få en dagtil-budsplads til deres barn i forbindelse med sprogvurde-ringen, når barnet er 3 år.Men der kan være tilfælde, hvor selv den mest vidt-rækkende dialog ikke er tilstrækkelig. I tilfælde, hvorder er bekymring for barnet, og forældrene ikke øn-sker en dagtilbudsplads, selvom det er en fornuftig ogrigtig løsning – ja så er situationen en ganske anden. Ide tilfælde kan det være nødvendigt at gribe til andremidler end dialog. Ja faktisk har kommunen pligt til atgribe ind. Og kommunerne har de nødvendige redska-ber.

Kommunerne kan pålægge forældre, at de skal sendederes barn i dagtilbud, hvis eksempelvis sundheds-plejersken underretter forvaltningen om et barn, derlever så isoleret, at der er risiko for barnets udviklingog sproget f.eks. tager skade. Muligheden har kom-munerne allerede i dag, selvom det ikke fremgår eks-plicit af lovgivningen. Hvis forældrene alligevel næg-ter at følge kommunens pålæg om dagtilbud, så skalman fra kommunens side træffe afgørelse om at frata-ge forældrene børnefamilieydelsen.Et af samrådsspørgsmålene går på, hvor mange gangekommunerne har benyttet sig af at pålægge forældre atsende deres barn i dagtilbud. Til det må jeg svare, at visimpelthen ikke kender tallene. Vi ved derfor hellerikke, om kommunerne har tilstrækkeligt kendskab tilde muligheder, som loven faktisk giver. Hvilket jo erhelt afgørende.Derfor vil jeg iværksætte en række tiltag. Jeg vilblandt andet sørge for, at sagsbehandlerne kender tilde muligheder, der i dag findes i lovgivningen – mensom måske ikke fremstår helt tydeligt. Derfor vil vipræcisere afsnittet om forældrepålæg i den kommendevejledning til serviceloven.Den kommende vidensportal, der er aftalt i forbindelsemed Barnets Reform, og som bliver tilgængelig foralle kommuner og fagfolk, skal ligeledes anvendes tilat informere om de eksisterende muligheder. Endeligvil jeg også sørge for, at temaet om forældrepålæg ogdagtilbud indgår i det eksisterende kursuskatalog tilsagsbehandlerne.Der foregår på nuværende tidspunkt drøftelser i for-hold til en revision af socialrådgiveruddannelsen. Vivil i den forbindelse arbejde for, at information til deSide 5 af 6Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@e002ce58\@[email protected]

kommende socialrådgivere om forældrepålægsmulig-hederne indgår i grunduddannelsen. Og endelig vilSocialministeriet rette henvendelse tilIndenrigs- og sundhedsministeriet for at drøfte, hvor-dan vi sikrer, at sundhedsplejerskerne er opmærk-somme på deres underretningspligt, hvis de oplever etbarn, der er socialt isoleret og ikke bliver stimuleretsprogligt.Afslutningsvis vil jeg også fremhæve, at vi – som led iregeringens afbureaukratiseringsforslag - ønsker atmålrette sprogvurderingerne, blandt andet således atbørn udenfor dagtilbud skal modtage en sprogvurde-ring, når de er 3 år. Ligesom det i dag gælder for alletosprogede børn. Med forslaget præciserer vi også, atforældre fremover skal lade deres børn deltage i ensprogvurdering og eventuel sprogstimulering. Det erutrolig vigtigt, at alle børn udvikler et godt og alders-svarende sprog, som er så vigtigt for barnets trivsel ogudvikling.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).