Samrådsspørgsmål V:Vil ministeren redegøre for Ankestyrelsens kompetencer, arbejdsforde-ling og betydningen af principafgørelser truffet af Ankestyrelsen, samtredegøre for hvorvidt ministeren finder, at der kunne være brug for enuvildig kvalitetsvurdering af Ankestyrelsen?

Svar:Jeg vil gerne starte med at skitsere de formelle for-hold omkring Ankestyrelsens opgaver og praksis pådet sociale område. Ankestyrelsens rolle på beskæf-tigelsesområdet vil jeg kun komme ganske lidt ind på.

Ankestyrelsen blev oprettet i 1973 for at skabe et en-kelt socialt ankesystem, som var uafhængigt, og somskulle skabe en reel retsbeskyttelse for den enkelteborger.

Der blev lagt vægt på, at ankesystemet i modsætningtil retssystemet blandt andet har ansvaret for sagensoplysning, ikke indebærer sagsomkostninger for par-terne og har mulighed for at opnå en ekspertise indenfor sit sagsområde.

Borgernes retssikkerhed er omdrejningspunktet forAnkestyrelsens arbejde. Og Ankestyrelsens opgave

er først og fremmest at garantere retssikkerheden ogsikre ensartet behandling af borgerne.

Ankestyrelsens opgave er at være øverste admini-strative klageinstans for administrative afgørelser, ogat koordinere praksis og vejlede kommuner og socialenævn. Det skal sikre, at afgørelser, som kan indbrin-ges for Ankestyrelsen og de sociale nævn træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.

I forhold til drift og administration er Ankestyrelsen enstyrelse under Socialministeriet, og styres via en re-sultatkontrakt, som årligt forhandles og indgås medSocialministeriet.

At Ankestyrelsen er

uafhængig

betyder, at styrelsen iafgørelsen af de enkelte sager ikke er bundet af in-struktioner fra ministeren.

Rammerne for Ankestyrelsens opgaver er fastlagt ilov og tilhørende bekendtgørelser mv.

Ankestyrelsen er anden administrative klageinstans isager på det sociale område.

I sager hvor kommunen har truffet afgørelse, og hvordet sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet hartruffet afgørelse som første klageinstans, kan Anke-styrelsen beslutte at tage sagen op, hvis den indehol-der spørgsmål af principiel eller generel betydning.Det skal sikre ensartethed i afgørelserne og retssik-kerhed for borgerne på tværs af kommuner og socialenævn.

Ankestyrelsen udsender og offentliggør nogle af sineafgørelser i anonymiseret form som

principafgørel-

ser.

En principafgørelse er en bindende retskilde,som kommunerne ogskalanvende itilsvarendesa-ger. På den måde bliver Ankestyrelsens principafgø-relser rettesnor for senere afgørelser i kommunerog nævn.

Det er Ankestyrelsen, som beslutter, hvilke afgørelseraf principiel betydning eller almen interesse, der eregnede som vejledning om praksis. Adgangen til atoffentliggøre afgørelserne har direkte hjemmel i rets-sikkerhedsloven.

For at bevare kvaliteten i principafgørelserne kassererAnkestyrelsen gamle afgørelser, når de ikke længerehar vejledningsværdi. Det kan være, fordi der erkommet nye regler på et område, eller hvis der er truf-fet senere afgørelser, som indeholder et lignendebudskab.

Desuden kasseres afgørelser, hvis afgørelsen ikkelængere afspejler den gældende retstilstand, ellerhvis afgørelsen af andre årsager har begrænset vej-ledningsværdi.

Afgørelser på det sociale område af principiel ellergenerel betydning træffes på et ankemøde. I anke-mødet deltager to beskikkede medlemmer medstemmeret samt to ankechefer, hvoraf den ene erformand. Desuden deltager efter behov en lægefagligkonsulent uden stemmeret i sager med lægeligespørgsmål.

De beskikkede medlemmer repræsenterer befolknin-gen bredt, og udpeges af LO, DA, FTF, KL og DanskeHandicaporganisationer. De deltager dog ikke sompartsrepræsentanter, men som lægmænd.

Den specielle sammensætning, hvor Ankestyrelsensankechefer og jurister ikke afgør klagesagerne alene,bidrager til, at afgørelserne afspejler den almindeligeopfattelse i befolkningen og samtidig overholder gæl-dende lovgivning. Det at have fokus på både på denjuridiske vinkel og på andre forhold i samfundet, ermed til at sikre en bred kvalitet i afgørelserne.

Det er flertallet af de stemmeberettigede deltagere iankemødet, der afgør sagen, og hvis der er stemme-lighed, afgør formandens stemme sagen.

Hvis en deltager i ankemødet ikke er enig i afgørel-sen, har vedkommende mulighed for at få sit sær-standpunkt med begrundelse skrevet ind i beslut-ningsreferatet for mødet. Efter de gældende regleranføres særstandpunktet ikke i selve afgørelsen ogoffentliggøres dermed heller ikke.

Danske Handicaporganisationer har i en henvendelsetil Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet op-fordret til, at man indfører offentliggørelse af dissens iafgørelser truffet af Ankestyrelsen. Folketingets om-budsmand har desuden udtalt, at han mener, det vilvære i overensstemmelse med forvaltningslovensregler om begrundelse af afgørelser og den alminde-

lige retsudvikling, at det skal fremgå af en afgørelse,om den er truffet med dissens

Angivelse af dissens i selve afgørelsen er udbredtved andre kollegiale nævn, der træffer deres afgørel-ser i møder med deltagelse af lægmænd.

Offentliggørelsen af dissens og begrundelse for den iafgørelsen kan bidrage til at skærpe opmærksomhe-den på den konkrete problemstilling, så derfor er jegpositiv over for ønsket om offentliggørelse af dissens.

Beskæftigelsesministeren har samme holdning, såderfor vil vi nu i samarbejde se nærmere på, hvordandet kan gennemføres.

Som ordningen er i dag, er der flere måder, Ankesty-relsens afgørelser kan – og bliver – kvalitetssikret på.

For det første skal Folketingets Ombudsmand somled i sin virksomhed bl.a. kontrollere statslige myndig-heder herunder Ankestyrelsen.

Folketingets Ombudsmand modtager årligt mellem120 og 180 klager over Ankestyrelsens afgørelserog/eller sagsbehandling. Heraf finder Ombudsman-

den kun grundlag for at realitetsbehandle mellem 40og 70 sager. I langt de fleste sager finder Ombuds-manden ikke anledning til at anfægte Ankestyrelsenssagsbehandling eller afgørelse. For eksempel endte 9ud af 103 sager vedrørende Ankestyrelsen i 2008med, at Ombudsmanden udtalte kritik.

Ankestyrelsen drøfter internt alle sager, hvor Om-budsmanden har givet kritik eller henstilling og tagerstilling til, om der er behov for en ændring eller præci-sering af praksis. Det gælder både praksis i forhold tilden materielle afgørelse, som Ankestyrelsen har truf-fet, og praksis i forhold til de forvaltningsretlige regler.

På den måde har ombudsmandens behandling af sa-gerne direkte påvirkning af Ankestyrelsens sagsbe-handling og medvirker til intern læring i styrelsen.

Der finder også en væsentlig kvalitetskontrol af Anke-styrelsens afgørelser sted ved domstolene, når de ef-terprøver de sager, som indbringes for retssystemet.

Domstolene foretager en fuldstændig og tilbundsgå-ende efterprøvelse af de enkelte afgørelser. De harogså mulighed for at inddrage Retslægerådet i forholdtil eventuelle lægelige spørgsmål.

Domstolenes efterprøvelse fører i de fleste tilfælde til,at Ankestyrelsens afgørelser fastholdes. Med-holdsprocenterne ligger forholdsvist stabilt mellem 70og 80 procent.

Domme af principiel betydning for praksis indarbejdesi Ankestyrelsens offentliggjorte principafgørelser.

Både Folketingets Ombudsmand og domstolene fore-tager altså en vurdering af den fastlæggelse af gæl-dende ret, som kommer til udtryk i Ankestyrelsens af-gørelser ved at vende tommelfingeren opad ellernedad for Ankestyrelsens fortolkning af loven.

Ved siden af ombudsmandens og domstolenes kvali-tetskontrol har Ankestyrelsen en høj grad af egenkon-trol, som blandt andet består i kvalitetsmåling afsagsbehandlingen, løbende vedligeholdelse og vide-reudvikling af medarbejdernes faglige kompetencerog interne vejledninger på forskellige forvaltningsretli-ge områder.

Jeg tror ikke, vi får en bedre efterprøvelse af sagsbe-handlingen og afgørelsernes indhold end den, derkan ske ved klage til ombudsmanden og indbringelse

for domstolene. Jeg kan slet ikke se, hvem der skullevære bedre til at foretage en ekstern kvalitetsvurde-ring af Ankestyrelsen.

Tværtimod mener jeg, at man ved fx at bede et kon-sulentfirma om at foretage en sådan kvalitetsvurde-ring, ville udhule ombudsmandens kompetence, ogdet mener jeg heller ikke, Folketinget kan være inte-resseret i.

Jeg mener, vi bør værne om den uafhængighed, derligger i lovgivningen om Ankestyrelsen og ikke nærmeos en situation, hvor der kan gives tjenestebefalingerom afgørelser.

Derimod mener jeg, at Folketinget som lovgiver ogjeg som ressortminister, har en forpligtelse til at ud-forme de regler, vi fastsætter, på en måde, så de er ioverensstemmelse med de hensigter, vi har meddem. De skal også være klare både for de borgere,der berøres af dem, og for de myndigheder, som ersat i verden for at fortolke reglerne og fastlæggepraksis.

For at runde af vil jeg sige, at jeg har fuld tillid til An-kestyrelsen og dens virksomhed og til den kvalitets-vurdering af Ankestyrelsens arbejde, som ligger hosFolketingets Ombudsmand og domstolene.

I ministeriet er vi løbende dialog med Ankestyrelsenbåde på det faglige og det mere driftsmæssige plan,og det har begge parter megen nytte af.

Ankestyrelsen er i det hele taget åben for dialog, og iden forbindelse har jeg lovet at viderebringe en invita-tion fra styrelsens direktør Thorkild Juul til Socialud-valget om at besøge Ankestyrelsen.