SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm., om ministeren kan oplyse om servicelovens § 96, stk. 3 skal forstås således, at den gælder i kommunen, medmindre kommunen beslutter, at den ikke gælder m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. oktober2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 34 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S)

Spørgsmål nr. 34:”Vil ministeren oplyse om servicelovens § 96, stk. 3 skal forstås således, atden gælder i kommunen, medmindre kommunen beslutter, at den ikke gæl-der - eller således at den kun gælder, såfremt kommunen beslutter, at dengælder? ”

Svar:I servicelovens § 96, stk. 3 er fastsat: ”Kommunalbestyrelsen kan tilbydeborgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af person-kredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er denbedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængendehjælp for borgeren.”Med servicelovens § 96, stk. 3, har kommunalbestyrelsen hermed fået ad-gang til at tilbyde en BPA-ordning til personer, der ikke umiddelbart er omfat-tet af personkredsen for § 96, stk. 1, hvis kommunen vurderer, at det er denbedste mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til borgeren. Somdet fremgår af bemærkningerne får kommunalbestyrelsen derved mulighedfor at tilbyde hjælpen efter § 96, stk. 3, frem for at dække hjælpebehovetefter en række bestemmelser i serviceloven.En kommune kan generelt fravælge at anvende servicelovens § 96, stk. 3.En sådan beslutning relaterer sig til fastlæggelsen af kommunens generelleserviceniveau. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, kan en sådan beslut-ning ikke indbringes for anden administrativ myndighed.