TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Socialudvalget

Samrådsspørgsmål X

9 min.

3. marts 2010, kl. 13.00-14.00.

183283

Socialministeren og jeg har fået et fælles spørgsmål om borgerstyret personligassistance – den såkaldte BPA ordning.Det er som bekendt en ordning, der har hjemmel i serviceloven, og som er rettetmod borgere, der har et omfattende behov for pleje, overvågning eller praktiskhjælp. Det er med andre ord en ordning, som hører under socialministerensressort.Nogle af disse borgere får imidlertid også respiratorbehandling i hjemmet. Dehar brug for hjælpere til at overvåge og sikre, at respiratoren virker. Hos disseborgere er der derfor også en sundhedsfaglig opgave, som skal varetages. Så deter her, jeg kan bidrage til diskussionen af BPA.

Når en borger har brug for både BPA og respiratorhjælpere vil det i mangetilfælde være oplagt at kombinere de to hjælpeordninger. Hvis en borger kannøjes med at have en enkelt hjælper omkring sig, vil det være godt for borgeren,og det vil samtidig være en fornuftig udnyttelse af personaleressourcer.Men Danske Handicaporganisationer har peget på, at der er tilfælde, hvorregioner og kommuner ikke kan blive enige om vilkårene, når borgerenshjælpebehov kan varetages af en enkelt hjælper.Danske Handicaporganisationer fremhæver uenighed om udmåling af lønnensom et af de områder, kommuner og regioner kan være uenige om.

Danske Handicaporganisationer peger også på, at nogle regioner indgår aftalermed firmaer, som skal tilvejebringe respiratorhjælpere. På den måde begrænsesborgerens indflydelse på, hvem der ansættes som respiratorhjælper.SocialudvalgetharmedafsætihenvendelsenfraDanske

Handicaporganisatsioner spurgt, hvilke tiltag socialministeren og jeg vil tage forat løse de problemer, der er for borgere med respirator og BPA-ordning, såledesat samarbejdet mellem regionerne og kommunerne kan komme til at fungere.For at få et bedre grundlag for at svare på det spørgsmål, har jeg fået oplysningerfra Danske Regioner om omfanget af hjemmerespiratorordninger.Jeg kan på den baggrund oplyse, at der er mere end 500 borgere på landsplan,som er i respiratorbehandling i deres hjem. Størstedelen af disse har fået en

ordning, hvor den samme person kan varetage både respiratorhjælp og øvrigeplejeopgaver.Danske Regioner har dog også peget på nogle områder, som kan give anledningtil uenighed, når regioner og kommuner aftaler fælles ordninger. Det er bl.a.problemer med fastsættelse af aflønningen til hjælperne, som DanskeHandicaporganisationer som nævnt også har fremhævet.Men selvom der nogle steder tilsyneladende er problemer, så hæfter jeg mig ved,at Danske Regioner også beskriver eksempler pågode erfaringermed at indgåaftaler om fælles ordninger.Et konkret eksempel er Region Midtjylland og kommunerne i denne region.Region Midtjylland har oplyst, at respiratorhjælperne løser flest mulige opgaver

i forhold til patienternes behov. Det vil sige, at én og samme hjælper løser bådeopgaver vedr. respiratorovervågning og opgaver vedr. pleje og omsorg. Og ladmig her citere Region Midt, som til Danske Regioner anfører, at:”Derer ingen problemer i, at en og samme hjælper løser både de regionale ogde kommunale forpligtelser.”Det finder jeg opmuntrende. For det viser, at nogle steder er det nemt at findefrem til gode løsninger i praksis for de enkelte borgere.Som nævnt er det også i de øvrige regioner muligt i de fleste tilfælde at etablerefælles hjælperordninger for de borgere, som har behov for både BPA ogrespiratorhjælper. Vi skal så fremover sikre at det kan lade sig gøre alle steder.

Ministerierne har i 1993 og 1996 udsendt vejledende skrivelser om, hvordanregioner og kommuner kan indgå aftale om at dele udgifterne, når hjælpen efterserviceloven og respiratorhjælpen efter sundhedsloven kan ydes af en enkeltperson. Skrivelserne omhandler primært fordeling af de fælles timer. Det er minforståelse, at timefordelingen i forbindelse med fælles ordninger normalt ikkegiver problemer.Men som Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner har peget på, erder nu nogle andre problemstillinger, som skal afklares. Selvom der i udprægetgrad laves aftaler om fælles hjælperordninger, så er der en række punkter, somkan give anledning til uenighed, og som i værste fald kan føre til, at nogle fællesordninger forhindres.

Socialministeren og jeg er derfor enige om, at vi nu vil udarbejde en ny skrivelseom administration af fælles ordninger for borgere, som både har BPA og errespiratorbrugere.Til brug for den skrivelse vil vi inddrage parterne på området. Vi skal havepræciseret problemerne. Og derefter skal vi finde frem til de løsninger, som alleparter kan være tilfredse med – som ikke mindst borgeren kan være tilfreds med.Når der er gode eksempler på, at opgavenkanløses i fællesskab, så skal deåbenbares og bruges i alle kommuner og regioner.Vi vil derfor sætte et sådan arbejde i gang snarest muligt.