SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm., om ministeren kan kommentere artiklerne Bandepiger bliver truet på livet på Berlingske.dk den 13. februar 2010 og Nye adresser til bandekærester på Berlingske.dk den 14. februar 2010 m.v., til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 285:”Ministeren anmodes om - eventuelt med indhentelse af justitsministerensbidrag til besvarelsen - at kommentere artiklerne "Bandepiger bliver truet pålivet" på Berlingske.dk den 13. februar 2010 og "Nye adresser til bandekæ-rester" på Berlingske.dk den 14. februar 2010, hvoraf det fremgår, at kære-ster til bandemedlemmer ofte lever med vold og trusler, og at det såfremt deforlader miljøet kan være med livet som indsats. Ministeren bedes i forlæn-gelse heraf oplyse, hvordan regeringen forholder sig til, at det skal værelettere at skifte navn, adresse m.m. for voldstruede bandekærester, som detanbefales af en række fagpersoner?”

Svar:Det er regeringens holdning, at samlivsrelateret vold – ligesom vold i alleandre sammenhænge – er helt og aldeles uacceptabelt. Kærester til ban-demedlemmer, såvel som alle andre kvinder, der lever en utryg tilværelsepga. vold og trusler om vold skal hjælpes på bedst mulig vis. Derfor har re-geringen prioriteret bekæmpelse af samlivsrelateret vold meget højt vedallerede i 2002 at fremlægge sin første handlingsplan til bekæmpelse af voldmod kvinder. Denne plan blev i 2005 afløst af en ny handlingsplan, der yder-ligere styrkede indsatsen, og regeringen er i øjeblikket ved at færdiggøre enny samlet national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer.Med handlingsplanerne er der bl.a. blevet oprettet en døgnåben hotline forvoldsramte kvinder, krisecentrene har fået mulighed for at tilbyde akut krise-hjælp i form af psykologbistand, fagfolk har fået større viden og opmærk-

somhed om samlivsrelateret vold, og der er oprettet behandlingstilbud tilvoldsudøveren. Derudover har kvinderne altid mulighed for selv at henvendesig og søge sikret ophold på et af landets krisecentre. Under opholdet påkrisecenteret er der personale, som kan hjælpe kvinden i hendes aktuellelivssituation, og som også kan støtte hende, hvis hun ønsker at etablere enny tilværelse uden den voldelige partner. For kvinder med børn skal kommu-nalbestyrelsen endvidere tilbyde en familierådgiver, der kan hjælpe kvindenog børnene med planlægning af udflytning og etablering på en ny adresse.Udover at hjælpe de kvinder, der ønsker at bryde deres forhold med et ban-demedlem, og som i den forbindelse udsættes for vold og trusler, er detvigtigt også at gøre en indsats for at undgå, at piger indgår i et potentieltvoldeligt forhold. I den forbindelse har regeringen bidraget til finansieringenaf en række initiativer, som f.eks. foreningen "Børn og unge i voldsramtefamilier", der arbejder for at stoppe vold i familien og blandt kærester. For-eningen afholder bl.a. temadage for elever på ungdomsuddannelserne omaktiv forebyggelse af kærestevold samt kampagner som "Bryd tavsheden"m.v.Justitsministeren har endvidere bidraget til besvarelsen med nedenstående:”1. Vold i hjemmet – herunder også den vold, som ”bandekærester” måtteblive udsat for – er et højt prioriteret fokusområde for både politiet og ankla-gemyndigheden.Rigspolitiet udsendte således i august 2007 en overordnet strategi for enstyrket indsats over for jalousidrab og alvorlige samlivsrelaterede forbrydel-ser. Formålet med strategien er at intensivere indsatsen over for denne typeforbrydelser, herunder ved at styrke samarbejdet med sociale myndighederog sundhedsvæsen. Det fremgår af strategien, at dette bl.a. skal ske ved, atder etableres særlige enheder i politikredsene, hvis funktion er at varetageopgaver af rådgivende, koordinerende og opfølgende karakter vedrørendealvorlige samlivsrelaterede forbrydelser.Som led i indsatsen på området kan politiet i konkrete tilfælde overveje be-hovet for særlige beskyttelsesforanstaltninger i forhold til ofre og potentielleofre i forbindelse med alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Disse kanbl.a. bestå i udlevering af overfaldsalarmer, men kan også bestå i, at politiet– eventuelt i samarbejde med den overordnede anklagemyndighed og Poli-tiets Efterretningstjeneste – iværksætter andre beskyttelsesforanstaltninger(f.eks. i form af patruljering og bevogtning i forhold til den pågældende), iforbindelse med at vedkommende skal vidne i en straffesag mod sin (tidlige-re) samlever.2. I helt ekstraordinære tilfælde, hvor de foranstaltninger, som kan iværksæt-tes af politikredsene, ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efterretnings-

tjeneste iværksætte vidnebeskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne afdet såkaldte vidnebeskyttelsesprogram. Programmet har i sin nuværendeform eksisteret siden 2001.I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskiftemed nyt navn og adresse mv., og den pågældende kan eventuelt også hjæl-pes til et nyt liv i et andet land.For at identitetsskifte skal kunne gennemføres, skal vidnet medvirke til pro-cessen og overholde en række konkret fastsatte betingelser. Vidnet skalsåledes være indstillet på bl.a. at afbryde kontakten til sin familie, venner ogøvrige omgangskreds, ligesom vidnet må opgive arbejde eller uddannelse.Vidnebeskyttelsesprogrammet kan ikke gennemføres, hvis vidnet ikke fuldtud er parat til at overholde disse betingelser.Det har som beskrevet store menneskelige omkostninger for den pågælden-de at skifte identitet som led i et vidnebeskyttelsesprogram, og navnlig kandet være vanskeligt for unge mennesker at overskue konsekvenserne af enbeslutning om identitetsskifte.På den baggrund bør et identitetsskifte derfor også fortsat forbeholdes demest alvorlige sager, hvor de almindelige foranstaltninger ikke er tilstrække-lige, og der er således ikke planer om at udvide ordningen.3. Det kan herudover oplyses, at Rigspolitiet med henblik på en yderligerestyrkelse af den politimæssige indsats på området for nyligt har nedsat ennational følgestab for politiets indsats mod bl.a. samlivsrelaterede forbrydel-ser. Følgestaben skal på centralt plan fungere som en platform for fagligedrøftelser, erfaringsudveksling og formidling af relevante informationer mel-lem på den ene side Rigspolitiet og på den anden side udvalgte ressource-personer fra politikredsene samt enkelte eksterne interessenter.Endelig kan det oplyses, at Strafferetsplejeudvalget ved kommissorium af19. november 2009 er blevet bedt om at gennemgå reglerne om tilhold ogbortvisning og i den forbindelse overveje, om der er behov for ændringer forat sikre en bedre beskyttelse af og en øget tryghed for ofrene, herunder omder er behov for at lempe på betingelserne for, hvornår politiet kan meddeletilhold.Strafferetsplejeudvalget er samtidig blevet bedt om at overveje, om der børindføres en ordning med GPS-overvågning af voldelige eller truende mænd,der f.eks. efter et samlivsophør fortsat forfølger kvinden.”