SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm., om ministeren kan kommentere artiklen "DF:Indfør indvandrer-loft i ghettoer" i Jyllands-Posten den 13. februar 2010 m.v., til indenrigs- og socialministeren

Svar:Af artiklen i Jyllandsposten den 13. februar 2010 fremgår det, at Dansk Fol-keparti (DF) foreslår at fastsætte en procentsats for, hvor mange indvandre-re der må bo i et givet boligområde. Forslaget er en reaktion på en historie isamme avis om, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ersteget i visse udsatte boligområder.Efter DFs forslag skal en almen boligorganisation kunne afvise en boligsø-gende til en ledig bolig med henvisning til, at den pågældende boligsøgendeer tosproget. Der henvises i den forbindelse til, at boligorganisationerne idag kan afvise boligsøgende på f.eks. kontanthjælp til en ledig bolig i visseboligområder.Det er regeringens opfattelse, at ghettoisering bl.a. er karakteriseret ved, atder i boligområdet sker en koncentration af personer, der ikke i kraft af ar-bejde eller uddannelse har kontakt til det omgivende samfund. I disse områ-der er der brug for en særlig indsats med henblik på at vende udviklingen ibeboersammensætningen.

Derfor har regeringen også taget initiativ til at indføre mulighed for, at mod-tagere af kontanthjælp, starthjælp og integrationsydelse under visse betin-gelser kan afvises ved udlejning af en ledig almen familiebolig i de omfattedeområder (kombineret udlejning). Muligheden blev indført med støtte frasamtlige af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.Reglerne tilsigter at begrænse adgangen til visse boliger for boligsøgendemed den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet for at sikre en bedre socialintegration. Der sker ikke nogen individuel vurdering i boligorganisationen af,om den enkelte boligsøgende anses for ressourcesvag eller ikke, men dersker blot en objektiv vurdering af den boligsøgendes tilknytning til arbejds-markedet.Reglerne begrænser adgangen for alle personer, som modtager de nævnteydelser, uanset deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse m.v.Det er her, reglerne afskiller sig fra forslaget fra DF. En ordning som denforeslåede af DF, der har til hensigt at begrænse adgangen til visse boligerfor indvandrere/tosprogede, vil efter min opfattelse medføre en begrænsningi forhold til helt bestemte persongrupper på grund af etnisk oprindelse.Et sådant kriterium vil efter min opfattelse være usaglig forskelsbehandlingaf de boligsøgende og derfor i strid med en række internationale konventio-ner som FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s kon-vention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN’s konven-tion om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, ligesom det vil være istrid med EU’s direktiv 2000/43 af 29. juni 2000 om gennemførelse af prin-cippet om ligebehandling af alle, uanset race og etnisk oprindelse.Etnisk oprindelse fortæller ikke i sig selv noget om, hvorvidt en boligsøgendeer ressourcesvag eller ressourcestærk. Der er mange indvandrere, der erressourcestærke. Der er dog stadig for mange mennesker uden job og medindvandrerbaggrund samlet i nogle af de almene boligområder rundt om ilandet.Derfor er der også sat mange initiativer i gang for at gavne de udsatte bolig-områder, og selv om der går tid, inden resultaterne afspejler sig i statistik-kerne, er effekten af indsatserne begyndt at vise sig i tallene. Det fremgårdesværre ikke særligt tydeligt af Jyllands-Postens artikler den 12. og 13.februar, men det er faktisk lykkedes at standse stigningen i andelen af be-boere med indvandrer- og efterkommerbaggrund i de udsatte boligområder.Set under ét var den i 2007 og 2008 på 0 pct. i de områder, der har væretomfattet af kombineret udlejning.Derudover er der siden 2004 år for år sket et markant fald i antallet af beboe-re uden for arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder. I 2004 var det såle-

des knap 50 pct. af beboerne, der var uden for arbejdsmarkedet, mens det i2008 kun var 39 pct.Det er ikke mindst en følge af de mange initiativer, som er gennemført siden2004 for at ændre beboersammensætningen. Ikke mindst synes mulighedenfor at give ressourcestærke boligsøgende fortrinsret til de almene boliger i deboligområder, hvor beboersammensætningen er blevet skæv, at have engod effekt.Men det er vigtigt, at der fortsat sættes ind overfor problemerne i de udsatteboligområder. Det er en lang proces og derfor fortsætter og styrker vi nuindsatsen med en ny samlet strategi mod ghettoisering, der målrettet sætterind overfor både de fysiske rammer og beboersammensætningen.