SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm., om ministeren kan redegøre for den kommunale tilsynsforpligtelse med opholdssteder for anbragte børn og unge m.v., til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 280:”Ministeren bedes redegøre for den kommunale tilsynsforpligtelse for an-bragte børn og unge, herunder hvorvidt og i hvilket omfang en kommune kandelegere gennemførelsen af tilsynet med det enkelte anbragte barn til enanden instans eller en privat udøver, samtidig bedes ministeren redegøre forom tilsynsmyndigheden har pligt til at følge op på offentlig udtalt kritik aff.eks. et opholdssted? ”

Svar:Kommunernes tilsynsforpligtelse med anbragte børn og unge følger af ser-viceloven § 148. Efter denne bestemmelse skal kommunerne føre løbendetilsyn med et anbragt barns forhold under opholdet på et anbringelsessted.Kommunen skal sikre, at anbringelsesstedet har en pædagogik og noglerammer, der kan hjælpe det konkrete barn. Kommunen skal føre tilsyn meddet anbragte barn mindst en gang om året. Der er tale om et minimumskrav,og kommunen skal således føre tilsyn med det anbragte barn oftere, hviskommunen vurderer, at der er behov herfor. I forbindelse med tilsynsbesø-gene skal kommunen tale med barnet på anbringelsesstedet. Samtalen skalsom hovedregel foregå uden, at der er personale fra anbringelsesstedet tilstede.Det er almindeligt antaget, at en kommunalbestyrelse ikke kan overlademyndighedsudøvelse til private, medmindre der er klar lovhjemmel hertil.

Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kommunale forvalt-ning, der består i at regulere borgernes retsforhold – typisk i form af medde-lelse af forbud, påbud og tilladelser.Efter omstændighederne kan sagsforberedende virksomhed overlades tilprivate, medmindre det fremgår af eller er forudsat i lovgivningen, at de på-gældende opgaver skal udføres af personer, der er ansat i forvaltningen.Dette er ikke tilfældet i lovgivningen om kommunernes tilsyn.En entydig generel afgrænsning af, hvilke sagsbehandlingsskridt der ikkeuden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades til en privat udøver, lader signæppe foretage.Det er dog ikke udelukket at lade private bistå ved tilvejebringelse af oplys-ninger til brug for kommunens opgavevaretagelse. Det er således ikke etkrav, at en person, der udfører tilsynet og rapporterer om sine observationer,skal være ansat i kommunen under forudsætning af, at forvaltningen præci-serer, hvilke spørgsmål der skal belyses, og hvilke oplysningsskridt der kananvendes. Kommunalbestyrelsen har dog under alle omstændigheder detendelige ansvar for tilsynets udførelse, herunder opfølgning på tilsynet.Udover kommunernes forpligtelse til efter servicelovens § 148 at føre tilsynmed de børn og unge, som kommunerne anbringer uden for hjemmet, harden stedlige kommune efter servicelovens § 148a en pligt til at føre tilsynmed de faktiske forhold på opholdsstederne. Bestemmelsen har overordnetset til formål at sikre, at anbringelserne foregår under trygge rammer. Udta-les der offentlig kritik af et opholdssted, bør det altid føre til, at de anbringen-de kommuner omgående underrettes med henblik på at vurdere mulige kon-sekvenser for anbringelsen af konkrete børn og unge og tilsynet hermed.