Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd i SOU om resultaterne af Ankestyrelsens
praksisundersøgelser om anbringelse af børn og unge
Det talte ord gælder.Der er stillet 6 spørgsmål til dette samråd, og jeg vil forholde mig til demsamlet her gennem min tale.(Indledning)Ligesom jer, finder jeg resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelsedybt bekymrende. Både fordi den viser, at der er fejl i så stor en andel afkommunernes sager, uanset om vi taler om § 50–undersøgelser,udarbejdelse af handleplaner eller børnesamtaler. Men også fordi det er dentredje praksisundersøgelse siden 2006, og vi endnu ikke har set en positivudvikling i resultaterne.Det er nogle helt grundlæggende regler, kommunerne ikke overholder. Deter de regler, der skal sikre:oat det er ordentligt undersøgt, hvad det er for problemer og behov,barnet og familien har,oat der er lagt en plan for den indsats, man sætter i gang,oog at barnet er hørt og inddraget i de beslutninger, som harindgribende betydning for barnets egen tilværelse.Jeg har ganske enkelt svært ved at se, hvordan man i kommunerne kan væresikre på, at det er den rette hjælp, man sætter i værk over for et barn, hvisman ikke har været de her sagsbehandlingsskridt igennem.Netop anbringelsessager - som praksisundersøgelsen handler om - er joyderst ømtålelige sager, hvor både barnet og familien står i en enormt sårbarsituation. Derfor skal afgørelsen om en anbringelse ske på et ordentligtgrundlag, så barnets og familiens retssikkerhed er sikret. Dét er detafgørende formål med reglerne.Jeg mener sådan set, vi har de regler, der skal til. Det harAnbringelsesreformen sikret. Men det afgørende er naturligvis, at de følgesi praksis.
Her må vi først og fremmest vende blikket mod kommunerne. Det erkommunernes forpligtelse at følge lovgivningen, og kommunerne er blevetfuldt ud økonomisk kompenseret, hver gang reglerne er blevet ændret.(Undersøgelse af årsager)Men jeg mener også, at vi fra centralt hold må handle. Vi er nødt til at findeud af, hvad det er, der går galt.Hvorforoverholder kommunerne ikkereglerne? Er det manglende kendskab til lovgivningen? Ved de ikke,hvordan reglerne skal anvendes? Eller er det et spørgsmål om forkertprioritering?Jeg har derfor allerede sat Ankestyrelsen i gang med at lave endyberegående undersøgelse af årsagerne til, at reglerne ikke følges i de 14kommuner, der har deltaget i praksisundersøgelsen. Ankestyrelsen skalgennemgå de konkrete sager, som har været udtrukket tilpraksisundersøgelsen, med den enkelte kommune. Og så skal Ankestyrelsensnakke med alle led i kommunen fra socialrådgiver til socialchef, så vi kanfå et svar fra kommunerne selv på,hvorforreglerne ikke overholdes.Undersøgelsen skal ligge færdig til sommer, og når den ligger klar, vil jegorientere socialudvalget om resultaterne.På baggrund af resultaterne skal der også ses på mulige løsninger, som kanformidles på landsplan. Det kan fx dreje sig om organisering af arbejdet,procedurer for kvalitetstjek osv.(Bedre vejledning til kommunerne)Fra centralt hold har vi selvfølgelig en opgave i forhold til at yde fagligbistand til kommunerne.Der har jeg taget initiativ til, at der i regi af Ankestyrelsen sammensættes etlæringsteam, der kan tage ud i kommunerne og formidle resultaterne afpraksisundersøgelserne og generelt styrke dialogen med kommunerne ombehandling af børnesager.Herudover vil Ankestyrelsen for fremtiden udarbejde flere guides i reglernepå området i stil med den guide i reglerne for tvangsanvendelse, somAnkestyrelsen udgav i 2008. På samme måde kan man udgive guides i fx §50-undersøgelser eller børnesamtalen, som både giver god indføring i
reglerne, men også kommer med gode eksempler på, hvordan man kan leveop til reglerne fra kommunernes egne sager.
(Initiativer i Anbringelsesreformen og Barnets Reform)Men jeg vil også gerne påpege, at vi i fællesskab allerede har gjort rigtigmeget for at hjælpe kommunerne godt på vej og få dem klædt på til atkunne håndtere de her regler.Da vi vedtog reglerne i forbindelse med Anbringelsesreformen, var vi enigeom at afsætte betydelige midler til kurser i den nye lovgivning, men også tilbl.a. en diplomuddannelse og masteruddannelse. Det var netop for at sikre,at man i kommunerne kender reglerne og forstår meningen med dem. Ogsåmed Barnets Reform har vi afsat betydelige midler både til generelefteruddannelse og til implementering af reformen.Det er dog ikke nok at se på efteruddannelsen. Vi skal også se pågrunduddannelsen – altså på selve socialrådgiveruddannelsen – for at sikre,at socialrådgiverne helt fra starten bliver klædt på til opgaven. Og netop nuer der en arbejdsgruppe i gang i regi af Undervisningsministeriet, hvor viser på, hvordan vi kan revidere socialrådgiveruddannelsen, bl.a. så den harfokus på reglerne vedrørende udsatte børn.Som led i Barnets Reform har vi besluttet at afbureaukratisere på en rækkeområder, så sagsbehandlerne kan koncentrere sig om de centrale elementer isagsbehandlingen. Fx skal der ikke længere laves en § 50-undersøgelseforud for aflastning af et barn med handicap. Og der skal kun laves énundersøgelse for hele familien, frem for en undersøgelse for hvert barn ifamilien.Jeg forventer så til gengæld, at de undersøgelser, der skal laves, så ogsåbliverlavet - og bliver lavet til tiden.
(Afslutning: Mødet med KL)Som sagteroverholdelsen af sagsbehandlingsreglerne kommunernesansvar, og kommunerne har fået økonomi til at efterleve reglerne. Derforhar jeg netop holdt et møde med KL for at understrege dette. KL er heltenige i, at det er deres ansvar, og at der skal ske forbedringer.
På mødet blev vi enige om at udsende et fælles brev til kommunerne, hvorvi gør opmærksom på Ankestyrelsens undersøgelse og understreger, at detoverordnet set er et ledelsesansvar i den enkelte kommune at lovgivningenoverholdes.I brevet vil vi samtidig opfordre kommunerne til at tilslutte sig DUBU, somer et elektronisk sagsbehandlingsværktøj, der kan guide sagsbehandlerengennem de forskellige sagsbehandlingsskridt og på den måde understøttesagsbehandlerens arbejde.Og endelig vil brevet opfordre kommunerne til at benytte sig af mulighedenfor at få besøg af Ankestyrelsens læringsteam, som jeg nævnte før.(Afslutning)Afslutningsvist vil jeg igen understrege, at jeg bestemt ikke er tilfreds med,at der er så mange fejl i sagerne. Nu sætter vi en undersøgelse i gang afårsagerne til,hvorfordet ser så galt ud og tager fat på udviklingen afløsninger. Herudover har vi gjort og gør meget for at understøttekommunerne i forhold til uddannelse af medarbejdere, vejledning fraAnkestyrelsen osv.Men vi skal hele tiden fastholde, at der kommunerne – og derved denpolitiske ledelse i kommunerne – der har ansvaret for at lovgivningenoverholdes. Det er kernen i det kommunale selvstyre.
