SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en el-scooter er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Der er indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen til brug ved besvarelsen afspørgsmålet. Ankestyrelsen har oplyst følgende:” Ankestyrelsen blev i udsendelsen bedt om at uddybe baggrunden for prin-cipafgørelsen, herunder at begrunde, hvorfor en trehjulet el-scooter ikkelængere er et hjælpemiddel, men nu anses som et forbrugsgode.Ankestyrelsen skal i det følgende præcisere de hovedsynspunkter, som blevgjort gældende under udsendelsen. Styrelsen har ikke fundet det formåls-tjenligt at redegøre for samtlige udtalelser og udsagn, som fremkom underudsendelsen.Styrelsen skal indledningsvis bemærke, at betingelserne for støtte til hjæl-pemidler og forbrugsgoder er de samme.Det overordnede formål med hjælp efter serviceloven er, at den enkelte kanleve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.

Hjælpemidler er produkter, der fremstilles med henblik på at afhjælpe enfysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Der er ingen egenbetaling pået hjælpemiddel. Et hjælpemiddel tilhører kommunen, og hvis det ikke an-vendes, kan kommunen afhente det.Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt medhenblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som mål-gruppe. Produkterne er ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpeen nedsat funktionsevne, men kan i en række tilfælde udgøre den kompen-sation, som personer med nedsat funktionsevne har brug for.Der er egenbetaling på 50 procent af et standardprodukt af den type, der erbehov for. Ansøgeren kan købe et dyrere produkt, men kommunen betaleralene 50 procent af prisen på standardproduktet.Der kan dog bevilges et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt,eller der kan bevilges en særlig indretning, som er nødvendig. Kommunenbetaler disse merudgifter.I Ankestyrelsens praksisundersøgelse i 2007 om hjælpemidler og forbrugs-goder viste det sig, at der var forskellig praksis i kommunerne, om el-scootere blev bevilget som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Ved kom-munesammenlægningerne var flere kommuner blevet opmærksomme påden uensartede praksis.Samfundsudviklingen medfører, at befolkningen anskaffer sig flere og flereting. Afgrænsningen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder flytter sig i taktmed den almindelige udvikling.Det er produktet, dets anvendelse, og hvem det fremstilles og forhandles til,som afgør, om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. El-scooteresælges i dag også til private, der betaler selv og ikke ønsker kommuneninvolveret, eller private, som har fået afslag fra kommunen. Køretøjerne an-nonceres bredt. Også i skattelovgivningen er el-scootere forbrugsgoder.El-scootere har en forbrugsgodeværdi i forhold til en kørestol, en stok elleren rollator. For den ældre del af befolkningen erstatter el-køretøjet såledesikke altid en kørestol, stok eller rollator, men erstatter bilen. Der kræves ikkekørekort til el-scootere. Det, der kompenseres udover den nødvendige af-hjælpning af funktionsnedsættelsen, er forbrugsgodeværdien, som ogsåikke-handicappede har glæde af. Spørgsmålet om forbrugsgodeværdi er dogkun relevant, når der er tale om et produkt, der fremstilles og forhandlesbredt.

Når der er egenbetaling på 50 procent på forbrugsgoder, er baggrunden atundgå overkompensation, fordi et forbrugsgode opfylder samme behov, somandre også har.Udgangspunktet er, at en trehjulet el-scooter er et forbrugsgode, dog kankøretøjet fungere udelukkende som et hjælpemiddel for ansøgeren.Et forbrugsgode kan således have en så specifik funktion til at kompenserefor en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet ikke har anden funktion end atfungere som hjælpemiddel. I disse tilfælde er det et hjælpemiddel, hvor støt-ten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste pro-dukt. Der er i disse tilfælde ikke nogen egenbetaling, idet forbrugsgodet be-tales fuldt ud af kommunen.Ankestyrelsen har i principafgørelse C-25-06 truffet afgørelse om, at en cy-kel med hjælpemotor var et forbrugsgode. For en kvinde med sclerose fun-gerede den tohjulede el-cykel udelukkende som et hjælpemiddel. Afgørendeherfor var, om der for den handicappede var en forbrugsgodeværdi tilknyttet,således at den handicappede ville blive overkompenseret ved bevillingen,eller om forbrugsgodet alene kompenserede for den nedsatte funktionsevne.Når der bevilges en el-scooter, skal der derfor hver gang tages stilling til, omel-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for ansøgeren.Det ligger efter Ankestyrelsens opfattelse inden for rammelovgivningen, aten trehjulet el-scooter nu anses som et forbrugsgode i takt med den almin-delige samfundsudvikling.Ankestyrelsen skal understrege, at Ankestyrelsen ikke under eller efter opta-gelsen af interviewet blev bedt om at kommentere eller gjort bekendt medsynspunkterne fra Stig Langvad og Kirsten Ketscher.”Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen vurderes at holde siginden for lovens rammer i principafgørelse C-42-08 og uddybningen heraf,kan det oplyses, at Ankestyrelsen ifølge retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, eruafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Efter-prøvelse af en principafgørelses overensstemmelse med lovgivningen måderfor ske ved sagsanlæg ved domstolene.Karen Ellemann/ Karin Ingemann