SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om ministeren mener, at der kan være tale om et retssikkerheds- og fortolkningsmæssigt problem i forhold til sociallovgivningens efterlevelse og formål, når kommunerne er kilde til næsten 50 pct. af de generelle og principielle spørgsmål, der behandles af Ankestyrelsen i 2009 m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. januar 2010følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 216 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S)

Spørgsmål nr. 216:”Ministeren bedes, som opfølgning på svar på SOU alm. del – spørgsmål135, oplyse, om ministeren mener, at der kan være tale om et retssikker-heds- og fortolkningsmæssigt problem i forhold til sociallovgivningens efter-levelse og formål, når kommunerne er kilde til næsten 50 pct. af de generelleog principielle spørgsmål, der behandles af Ankestyrelsen i 2009, set i for-hold til at kommunernes andel er øget fra godt 10 pct. i 2005 til det nuvæ-rende niveau, og ikke mindst set i forhold til at beskytte borgernes retssik-kerhed som individer uden adgang til de samme juridiske ressourcer, somde nye store 98 kommuner har?”

Svar:Af retssikkerhedslovens § 63 fremgår det, at de sociale nævns afgørelsersom hovedregel ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Ankestyrelsen kan dog optage et nævns afgørelse til behandling på bag-grund af en klage fra den person, afgørelsen vedrører, eller fra kommunal-bestyrelsen, hvis Ankestyrelsen skønner, at afgørelsen har principiel ellergenerel betydning.Ankestyrelsens behandling af sager af principiel betydning som grundlag forefterfølgende vejledning af kommuner og nævn skal være med til at sikreensartethed i afgørelserne landet over.Selv om afgørelsen har stor betydning for den enkelte borger, betyder detikke i sig selv, at sagen har principiel eller generel betydning. Der kan væreflere grunde til at en sag har principiel eller generel betydning. Det kan

blandt andet være fortolkning af nye regler eller generelle forhold i en sag,som gør den egnet til at give retningslinjer for et bestemt område eller visealmindelig praksis eller væsentlige sagsbehandlingsfejl, som ikke tidligerehar været prøvet.Sagens parter – både borgeren og kommunen - har ret til at få efterprøvet,om et nævns afgørelse har principiel og generel betydning med den følge, atAnkestyrelsen kan optage sagen til behandling. Der er fri klageadgang, ogAnkestyrelsen underkaster sagerne samme behandling og prøvelse uanset,hvem af sagens parter, som har anmodet om at få sagen antaget til principielbehandling. Umiddelbart giver det derfor ikke anledning til bekymring af rets-sikkerhedsmæssig karakter, at kommunernes andel er øget.Som det fremgår af svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 135 er udviklingen ikommunernes andel af de mødebehandlede principielle sager foregået så-ledes:Lov om Social ServiceMødebehandlede principielle sager- kommune klager- borger klagerAfviste sager20059011796962006841965713200760213949720086932376509. mdr. af 2009582533529

Der er ikke grundlag for at pege på årsager til den ændrede fordeling mellemhenholdsvis borgernes og kommunalbestyrelsernes andel af de mødebe-handlede sager, men jeg vil bede Ankestyrelsen fremover løbende at regi-strere fordelingen.