Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Socialudvalget har i brev af 7. januar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 207 (alm.del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
4. februar 2010J.nr. 2010-0001298
”Hvor mener ministeren, at kommunerne kan finde hjemmel til at foretage tvangs-inddrivelse i kontanthjælp og førtidspension for offentlig gæld, efter at tvangsind-drivelsen i 2005 blev samlet hos SKAT ”
Som en del af kommunalreformen blev opkrævning og inddrivelse af offentliggæld i 2005 delt således, at selve inddrivelsesdelen blev lagt over til Restanceind-drivelsesmyndigheden (RIM) hos SKAT, og opkrævningsdelen varetages af kom-munerne.Jeg kan oplyse, at kommunerne for eksempel opkræver tilbagebetalingskrav efterlov om aktiv socialpolitik efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december2007.Tilsvarende regler finder anvendelse for opkrævning af tilbagebetalingskrav efterlov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-delig førtidspension m.v. Reglerne herom fremgår af bekendtgørelse nr. 1383 af12. december 2006.Som hovedregel kommer Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) først ind i bil-ledet, når fordringshaveren har udtømt mulighederne for at opkræve fordringen, detvil sige, når fodringen har udviklet sig til en restance.RIMs efterfølgende tvangsinddrivelse af kravet overfor personer er herefter under-lagt inddrivelsesbekendtgørelsens regelsæt, herunder reglerne om tabeltrækket ibekendtgørelsens § 5, stk. 1. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk.1, at afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overforpersoner, kan fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst.Den nedre nettoindkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk.1, er fastlagt med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kom-mune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25år med og uden børn. Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fast-satte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddri-
velse overfor en skyldner, hvorfor der som udgangspunkt således ikke kan iværk-sættes inddrivelse overfor kontanthjælpsmodtagere m.v.For så vidt angår tvangsinddrivelse og snitfladen mellem RIM og de kommunalefordringshavere har SKAT oplyst følgende:
”I henhold til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af19.12.2008 bestemmes det i § 2, stk. 3: Fordringer overdrages til restanceinddrivel-sesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedureforgæves er gennemført. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringsha-veren opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvisbetaling eller henstand med betalingen. Afgørelser om afdragsvis betaling ellerhenstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndig-hed. Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer overdrages til re-stanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt.Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 3 i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om op-krævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL).Det vil sige, at kommunen som fordringshaver vil kunne overdrage borgerens gældtil RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæveser gennemført.Ifølge lovens forarbejder kan fordringshaveren pr. kulance under hensyn til detskyldige beløbs størrelse bevilge skyldneren en udvidet betalingsfrist, hvis der fxforeligger midlertidige likviditetsproblemer. Der kan fx også være tilfælde, hvor etforfaldent beløb kan afdrages i rater. Det fremgår af betænkning af 2005-05-25 tilOIL, side 2: ”Det er fortsat hensigten, at fordringerne skal overdrages til RIM, nårfordringshaverne vurderer, at opkrævningsarbejdet med de til rådighed ståendemidler er udtømt eller efter sædvanlig rykkerprocedure, såfremt det efter fordrings-haverens vurdering er mere hensigtsmæssigt, at RIM søger kravet inddrevet.”Det er frivilligt for den enkelte fordringshaver, om muligheden for at indgå i en af-dragsordning med skyldner ønskes udnyttet. Det er ifølge bemærkningerne ikkehensigten, at den enkelte fordringshaver skal indhente yderligere oplysninger omskyldnerens forhold med henblik på at foretage en egentlig betalingsevnevurdering.En udvidet betalingsfrist eller en afdragsordning kan eksempelvis under hensynta-gen til gældens størrelse og inden for en rimelig tidsramme tillades, hvis der fore-ligger midlertidige likviditetsproblemer. Hvis fordringshaveren efter anmodning fraskyldner giver tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand, skal fordringen ikkeoversendes til Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), medmindre skyldner mis-ligholder betalingen i henhold til den meddelte tilladelse.
2
Indgås der en afdragsordning mellem en fordringshaver og en skyldner – uanset omafdraget er større eller mindre end tabeltrækket – er konsekvensen således, at for-dringshaveren ikke må overdrage kravet til RIM før end der er sket misligholdelseog hele kravet er forfalden til betaling. Fordringshaveren må således selv ”overvå-ge” betalingsaftalen og kontrollere, at betalingen sker samt udsende eventuellerykkere for manglende afdrag.”
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3
