SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om ministeren kan redegøre for, hvem der kan klage, hvis kommunen ikke lever op til sin pligt i servicelovens § 82 stk. 2 om at få beskikket en værge til de borgere, der ikke kan varetage egne interesser m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. december2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 189 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF)

Spørgsmål nr. 189:”Ministeren bedes redegøre for, hvem der kan klage, hvis kommunen ikkelever op til sin pligt i servicelovens § 82, stk. 2 om, at få beskikket en værgetil de borgere, der ikke kan varetage egne interesser, f.eks. hvis plejeforæl-drene forsøger at klage på vegne af en udviklingshæmmet ung myndigmand, som kommunen flytter uden at inddrage ham, men bliver afvist, da deikke er klageberettigede?"

Svar:Det fremgår af servicelovens § 82, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal væreopmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at be-skikke en værge efter værgemålsloven.Beslutninger om værgemål træffes af statsforvaltningen efter værgemålslo-ven, som hører under Justitsministeriet. Jeg kan oplyse, at det af lovens §16, stk. 1, nr. 2, følger, at anmodninger om værgemål bl.a. kan fremsættesfor statsforvaltningen af den pågældendes ægtefælle, børn, forældre, sø-skende eller andre blandt de nærmeste.Af bemærkningerne til § 16, stk.1, nr. 2, jf. lovforslag L 191, F.T. 1994/95,tillæg A, s. 2469, fremgår:”Initiativtageren behøver ikke at være den aller-nærmeste. Hvis f.eks. det er forholdet mellem den nære familie og den sva-ge, der giver anledning til bekymring, vil der kunne fremsættes anmodningom værgemål fra en person, som står uden for de aktuelle arvingers kreds,

blot vedkommende må anses for at høre til blandt de nærmeste og dermedfalde inden for opregningen i lovens § 16, stk. 1, nr. 2.”Plejeforældre kan efter omstændighederne falde ind under persongruppen iværgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Det er statsforvaltningen, der i den kon-krete sag vil vurdere, om dette er tilfældet.Det følger af lovens § 16, stk. 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen også selvkan tage initiativ til, at der rejses en værgemålssag.Af bemærkningerne til ovennævnte bestemmelse, jf. lovforslag L 191, F.T.1994/95, tillæg A, s. 2469, fremgår, at”en kommunalbestyrelses afgørelseom ikke at imødekomme en begæring om at fremsætte anmodning om vær-gemål over for statsamtet[nu statsforvaltningen]er undergivet det almindeli-ge kommunale tilsyn, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse[nu § 47].Dettilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver, er imidlertid kun etretligt tilsyn. De kommunale tilsynsmyndigheder kan således ikke tage stil-ling til spørgsmål vedrørende kommunalbestyrelsens skønsudøvelse, sålænge skønnet udøves indenfor de rammer, der er fastsat i lovgivningen.”