Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd d. 16. december 2009 vedrørende samrådsspørgsmål F og G
om fattigdom og julehjælp
Det talte ord gælder:
Jeg besvarer de to spørgsmål samlet.Alle i dette lokale er vist enige om, at det er rigtigt, rigtigt trist, når en familiehar mere end svært ved at få enderne til at mødes, og det blandt andet betyder, atforældre ikke kan holde den jul for deres børn, som de gerne vil.Der er ingen tvivl om, at den frivillige sociale sektor i Danmark yder enuvurderlig indsats overfor de danskere, der befinder sig i en vanskelig situation.Det er foreningernes uddeling af julehjælp et godt eksempel på.Jeg tror på, at det gør en positiv forskel for familierne, at det er de frivilligeforeninger og ikke det offentlige, der er afsender af julehjælpen. For de frivilligeforeninger adskiller sig jo netop fra det offentlige ved, at de ikke har enmyndighedsrolle i forhold til familierne.De frivillige organisationers rolle er én ting. Noget andet er statens ogkommunernes rolle. Det er min og regeringens klare opfattelse og mål, at vi somsamfund skal gøre alt for at bekæmpe, at borgere af forskellige årsager ender ien socialt udsat situation.Vi arbejder utrætteligt for at hjælpe udsatte familier med at få løst deresgrundlæggende problemer.Men i modsætning til oppositionen er det vores opfattelse, at dette gøres bedstved at løse de problematikker, som fører til, at –familierne havner i en vanskeligsituation. Og altså ikke – som oppositionen ønsker - ved at give alle enjulehjælpsgaranti.En julehjælpsgaranti lyder naturligvis sympatisk, men hvor går grænsen forstatens rolle i forhold til borgerne? Hvad med en sommerferiegaranti, skal viogså have sådan en? Og hvad med dem, som ikke holder jul? Hvad skal de såhave? Det er et skråplan, og det risikerer at blive skruen uden ende. Det er ingentjent med.Vi skal hjælpe folk – ikke bare ved højtiderne – alle årets dage. Og hjælpen skalvære langsigtet.
2
Men vi skal ikke fratage folk ansvaret for deres egen situation. Mennesker, derbefinder sig i en vanskelig situation økonomisk, personligt eller socialt harressourcer. Ressourcer, som vi skal hjælpe dem til at bringe i spil.Den bedste og mest langsigtede måde at gøre det på er altså ikke bare at givedem et engangsbeløb. Det er i stedet at give dem hjælp til at løse de problemer,der fører til den dårlige økonomi og på den måde forbedre deres muligheder oglivsvilkår.Jeg anerkender uden tøven, at der er familier, som har mere end svært ved at fåenderne til at nå sammen. Når Oliver ikke har penge til en gave til 30 kr., nårhan er inviteret til fødselsdag i klassen, så er jeg helt enig i, at det er et problem.Her skal samfundet hjælpe. Vi skal ikke give Olivers mor de 30 kroner. Det kanvære, at Olivers mor har en gæld, der er vokset op over ørerne på familien, såderes disponible indkomst er minimal. Her handler det om at få saneretfamiliens økonomi. Det kan også være, at Olivers mor har personlige ellersociale problemer, så hun har svært ved samtidig at skulle forholde sig til ethusholdningsbudget. I sådan en situation skal vi selvfølgelig tage hånd omhendes problemer.Det er vigtigt, at vi sørger for, at der er den nødvendige støtte og hjælp at hente.Det kan være i form af støtte til udsættelsestruede familier, støtte til at kommeud af et misbrug, støtte til børn i udsatte familier osv. Noget som regeringenallerede i dag har - og vedbliver med at have - fokus på.Når nu vi er ved de målrettede indsatser, vil jeg da godt fremhæve, atserviceloven giver kommunerne mulighed for - og ikke mindst pligt til - ativærksætte støtte til børn, som vokser op under vilkår, hvor der ikke tages håndom deres behov, eller som på anden vis har brug for særlig støtte. Dette gælderuanset forældrenes økonomiske situation.Lad mig også nævne nogle af de initiativer, som regeringen allerede hariværksat, og som alle sammen har til formål at forbedre livsvilkårene for udsattefamilier: Det drejer sig fx om to omfattendepsykiatriaftaler,etsundtfrokostmåltid til alle børn i dagtilbud, Barnets Reform,flereinitiativer for atforhindre udsættelse af lejere, fritidspasogNy chance til alle.Der er også afsat midler til at støtte de frivillige organisationer, der yderjulehjælp, i deres arbejde – helt konkret 2,0 mio. kr. årligt i perioden 2008 –2011. De kan fx få støtte til aktiviteter med økonomisk rådgivning, personligudvikling og netværksdannelse for de familier, der søger om julehjælp ellerdeltager i julearrangementer.
3
Som I ved, blev alle pengene ikke uddelt i første runde. Jeg har derfor skrevet tilde 13 organisationer, som allerede har fået del i midlerne. Jeg har opfordretorganisationerne til at søge de resterende midler til projekter inden for puljensformål.Vi har også i forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 afsat 16 mio. kr. over 4år til etablering af gældsrådgivninger, hvor socialt udsatte borgere med gæld kanfå gratis gældsrådgivning.For mig er det helt afgørende, at vi på den måde går bag om problemet og fårtaget hånd om de omstændigheder, der gør, at familier ser sig nødsaget til atsøge om julehjælp. For julehjælpen løser jo ikke i sig selv problemerne.Familierne har de samme problemer også når hverdagen melder sig efter jul.Men meldingerne fra de frivillige sociale organisationer om en stigendeefterspørgsel efter julehjælp understreger behovet for, at vi fortsætter ogfastholder vores indsats mod de bagvedliggende problemer.
