SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm., om ministeren kan redegøre for det voldsomme fald i udviklingen i handicapinvesteringer siden 2001 m.v., til indenrigs- og socialministeren

Svar:Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) undersøgelse af amternes ogkommunernes anlægsinvesteringer på handicapområdet i perioden 2001-2007 giver ikke et retvisende billede af de samlede anlægsinvesteringer.Det skyldes først og fremmest, at AE’s tal kun dækker investeringer i botil-bud opført efter servicelovens bestemmelser. Til et samlet billede af investe-ringerne i handicapboliger hører, at investeringer i almene ældre- og handi-capboliger inddrages.Boliger målrettet personer med handicap kan opføres efter serviceloven ogalmenboligloven. Nyopførelsen af boliger målrettet personer med handicaper siden 2001 hovedsageligt sket ved opførelse af ældre-/plejeboliger efteralmenboligloven. Det hænger blandt andet sammen med, at det økonomiskset er væsentligt mere attraktivt for kommunerne at opføre boliger efter al-menboligloven frem for serviceloven. Beregninger viser således, at denkommunale besparelse ved opførelse af en almen bolig i forhold til en boligefter serviceloven udgør et sted mellem 0,4 mio. kr. og 0,8 mio. kr. pr. bolig,jf. rapporten ”Incitamenter og mulige nye finansieringsmodeller for opførelseaf amtskommunale botilbud”, Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004).

Opførelsen af nye handicapboliger efter almenboligloven har været politiskprioriteret, idet det har ført til en betydelig stigning i boligkvaliteten på handi-capområdet. Det skyldes, at der i almenboligloven er anført bestemte krav tilde bygningsmæssige rammer, hvilket der ikke er på tilsvarende vis i service-loven. En almen bolig skal således være forsynet med eget bad og toilet ogsom hovedregel også have eget køkken. Endelig er almene handicapboligertypisk større end boliger efter serviceloven.Siden 2001 er der givet tilsagn til byggeri af i alt 4.878 almene handicap- ogplejeboliger, som er særligt målrettet personer med handicap. Før 2001 varder i alt kun etableret 253 almene handicapboliger. Der er således sket etbetydeligt skift i handicapboligpolitikken de sidste knap 10 år sammenlignetmed 1990’erne.Udover de 4.878 almene handicap- og plejeboliger er der også siden 2001givet tilsagn til 28.537 almene ældre- og plejeboliger, som også kan anven-des af personer med handicap.De 4.878 særlige handicap- og plejeboliger, som der er givet tilsagn til efter2001, udgør i sig selv investeringer på mere end 6 mia. kr. i handicapområ-det. En investering som AE´s analyse ikke tager højde for.AE’s undersøgelse er endvidere ikke dækkende, fordi der indgår en rækkekonti, som ikke vedrører handicapområdet, men derimod udsatte voksne ogbørn og unge. Endelig viser AE’s undersøgelse ikke de statslige investerin-ger på handicapområdet, men kun kommunernes og amternes investeringer.AE´s analyse giver således et meget ufuldstændigt billede af investeringernepå handicapområdet.Der er således ikke i forhold til niveauet i 2001 samlet set sket en nedpriori-tering af investeringerne i handicapboliger. Tværtimod er antallet af boliger tilpersoner med handicap kraftigt forøget siden 2001 samtidig med, at kvalite-ten af boligerne til denne målgruppe er væsentligt forbedret.