SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm., om ministeren kan indhente en redegørelse fra Københavns Kommune, der beskriver det "boom" i antallet af mennesker med handicap, der har brug for en bolig, jf. socialborgmester Mikkel Warmings udtalelser til TV2News den 5. december 2009, til indenrigs- og socialministeren

Øget behov for botilbud til borgere med handicapIndenrigs- og Socialministeriet har i henvendelse af 4. januar 2010 stillet følgendespørgsmål til Københavns Kommune:Spørgsmål 155:Vil ministeren indhente en redegørelse fra Københavns Kommune, der beskriver detboom i antallet af mennesker med handicap, der har brug for en bolig, jf.socialborgmester Mikkel Warmings udtalelser til TV2News den 5. december 2009.

Efterspørgsel på botilbud – Borgere med handicapDen stigende efterspørgsel på tilbud til borgere med handicap i KøbenhavnsKommune afspejles blandt andet i et behov for flere botilbud. Trods en gradvisudbygning af botilbud i Københavns Kommune er ventelisten til et botilbud steget medca. 30 procent de senere år, og i øjeblikket venter ca. 170 borgere på et botilbud.Udviklingen i ventelisten skyldes en større stigning i efterspørgslen end i udbygningen.Denne udvikling forventes at stige yderligere de kommende år.Kapacitetsmanglen på botilbudsområdet betyder, at Københavns KommunesSocialforvaltning må købe pladser udenfor kommunen. Desuden opstår der hyppigtakutte situationer, hvor der må søges midlertidige og dyre løsninger. Siden 2005 erantallet af §108-botilbud øget fra ca. 600 til ca. 660, og dette har givet sig udslag i enmarkant udgiftsudvikling, se figur 1 nedenfor.

Side 2 af 5Figur 1: Forbrug på døgntilbud til handicappede børn og voksne samt antal påventeliste til et døgntilbud for voksne handicappede.800700600500Mill. kr.40080300602001000200420052006År2007200840200Venteliste til botilbud forvoksne180160140Antal på venteliste120100BørnområdetVoksenområdet

Yderligere baggrundsdataAf tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen i antallet af gennemgribendeudviklingsforstyrrelser i Danmark i perioden 1995-2007. Der er tale om en ganskemarkant stigning fra 635 diagnoser på landsplan i 1995 til 3222 diagnoser i 2007.

I Københavns Kommune har man ligeledes oplevet en massiv udvikling i antallet afmennesker, der er diagnosticeret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I1995 modtog 49 personer diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse, menstallet i 2007 var 333. Det er en stigning på 579 %.

Der kan gives flere mulige årsager til det stigende antal diagnoser. I en analysebestilt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Rambøll, februar 2008), pegesder bl.a. på følgende årsager som mulige forklaringer på væksten i antallet afhenvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien:Nationale og internationale undersøgelser påpeger, at antallet af børn ogunge med psykiske problemer, overstiger de 0,9 % af en årgang, man hidtilhar regnet med. Tallet forventes at være mellem 1-2 %.Der stilles i dag flere krav til børns sociale kompetencer i forhold tiltidligere, hvilket betyder at flere ikke fungerer i skolen eller daginstitution.Faglig opkvalificering af pædagoger og sagsbehandlere, hvorfor man erblevet bedre til at identificere børn med problemer.Flere kommuner efterspørger diagnoser for at kunne finde det rette tilbud tilbarnet.Der er i dag større behov hos forældrene for, at deres barn får behandlingDet stigende årlige fødselstal fra 1983-1994 afspejles også i et stigendeantal henvisninger.

Flere af ovenstående mulige årsager, fremhæves ligeledes i et udkast til en rapport1vedrørende udgiftsudviklingen på handicapområdet i perioden 1999-2003. Herpeges bl.a. på følgende mulige årsager til den oplevede udgiftsvækst påhandicapområdet:Udviklingen i den specialiserede viden på handicapområdetDen medicinske udviklingØget retliggørelseDen demografiske udvikling (behandles selvstændigt nedenfor i afsnit 3)Udviklingen i målgrupper, udskrivningspraksis, diagnosetyper mv.

Arbejdsgruppens udkast er fra marts 2005. Arbejdsgruppen var sammensat af embedsmændfra KL, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,Finansministeriet, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Rapporten er ikkeudgivet.

Side 4 af 5”Områdethar op gennem 90’erne oplevet en betydelig udvikling i evnen til atdiagnosticere og udrede personer med autisme. International forskning indikerer, athvor man tidligere forventede 4-5 autister pr. 10.000 børn, er der nu registreretforekomster på 60 pr. 10.000 børn (Udviklingstendenser i den vidtgåendespecialundervisning, 2000-2002, Amtsrådsforeningen, februar 2002). Det skyldesdels en bedre diagnosticering og dels, at de tidligere har været mere ”usynlige”.Der er tale om en meget varieret gruppe, som tidligere klarede sig bedre undersamfundsmæssige forhold præget af større forudsigelighed og overskuelighed. I taktmed de stigende krav om omstillingsparathed og social interaktion stiger risikoenfor marginalisering såvel uddannelses-, erhvervs- og boligmæssigt.”Som nævnt ovenfor er den medicinske udvikling en af mulige årsager, der harbetydning for antallet af borgere med et handicap. Det opleves bl.a. ved at levetidener forbedret, hvorved borgere med handicap har behov for hjælp i længere tid endtidligere. Specifikt for psykisk udviklingshæmmede med Down syndrom, viserforskningen en meget betydelig udvikling i gennemsnitlevealderen (jf tabel 8nedenfor).

En dansk undersøgelse i Ugeskrift for Læger (1995) viste, at 60 % af personer medDowns syndrom på daværende tidspunkt blev mere end 50 år og at 13,5 % blevmere end 68 år.En af hovedpointerne i artikel af Larsen & Sørensen3er, at den forøgede viden omudviklingen i levetiden for udviklingshæmmede, skal omsættes i bedre planlægningi forhold til målgruppen. Det handler i mindre grad om den konkrete alder, og ihøjere grad om at være opmærksom på hvornår de aldersrelaterede problematikkersætter ind blandt ældre udviklingshæmmede. Her vil der særligt opstå en udfordringi forhold til demens, da der er en markant overrepræsentation af ældreudviklingshæmmede (særligt Downs syndrom) som udvikler demens sammenlignetmed gruppen af normaltbegavede ældre. Hvor man regner med at ca. 5 % af alleover 65 år lider af demens i en behandlingskrævende form, er tallet langt højereblandt udviklingshæmmede:”Danskforskning har fundet, at det for udviklingshæmmede gælder for 22 % over 65år. For personer med Downs Syndrom er forekomsten 3-4 gange større. Endviderepeger meget på at demens-forløbet ofte udvikler sig hurtigere hosudviklingshæmmede”(Larsen & Sørensen).

Side 5 af 5Ligeledes er der en konstant stigning i udviklingen og efterspørgslen blandthandicappede borgere under 65 år i forhold til hjemmeplejemodtagelse. På baggrundaf ovenstående vedrørende den demografiske udvikling blandt udviklingshæmmede,må det derfor forventes, at man også i fremtiden vil opleve en stigende efterspørgseli forhold til Socialforvaltningens hjemmepleje.

Tabel 2. Antal personer med en F84-diagnose i

København 1995-2007

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002