Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
15. december 2009
Socialudvalget har i brev af 1. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 118(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frede-riksen (S).
J.nr. 2009-0021221
Spørgsmål nr. 118:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i andelen af relativt fattige børn under18 år, hvor relativ fattigdom defineres som indkomst under 50 pct. af medianind-komsten, fra 2001 og frem til det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger.”
Endeligt svar:
At en person har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten kan tages som etudtryk for, at personen har en relativ lav indkomst. Det siger derimod ikke nødven-digvis noget om, hvorvidt personen er fattig. Fattigdom handler om mere end blotdet enkelte års indkomst og påvirkes af individuelle præferencer og behov samtformue/gældsforhold mv.Personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten benævnes lavind-komstgruppen.Andelen af børn i lavindkomstgruppen er øget frem til 2004. Herefter er andelenfaldet svagt, som det fremgår af nedenstående tabel. 2006 er det seneste år, hvorder foreligger detaljerede indkomstoplysninger. Finansministeriet forventer at kun-ne offentliggøre fordelingstal for indkomståret 2007 primo 2010.Tabel 1Andelen af børn i lavindkomstgruppen. 2001-2006. Procent.2001
3,155,72002
2003
3,43,653,450,42004
2005
2006
4,44,24,355,452,1
Andel børn i lavindkomstgruppen- heraf ude af gruppen året efter, pct.Andel, hvis 50 pct. af den prisindeksere-de medianindkomst i 2001 anvendessom lavindkomstgrænse
3,1
3,2
3,2
3,2
2,7
2,6
Anm.: Lavindkomstgrænsen er defineret som 50 pct. af medianindkomsten og lavindkomstgruppen er personer meden indkomst, der er lavere end lavindkomstgrænsen. Indkomstbegrebet er den familieækvivalerede disponible ind-komst, dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt på familiens medlemmer efter der er taget højde forstordriftsfordele ved at være flere om at dele de fælles udgifter.Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen (Lovmodellen).
Der er sket en stigning i indkomstforskellene i perioden fra 2001 til 2006. Denneudvikling skyldes især udviklingen i kapitalindkomsterne, der er øget kraftig pågrund af stigninger i boligpriserne og aktieindkomsterne.Udviklingen fra 2001 til 2006 skal ses i sammenhæng med, at medianindkomstenog dermed lavindkomstgrænsen er øget markant. Hvis der som lavindkomstgrænsei stedet blev anvendt en grænse på 50 pct. af den prisindekserede medianindkomst i2001, ville andelen af børn i lavindkomstgruppen i 2006 være mindre end i 2001,jf. tabellen.Stigningen i andelen af børn i lavindkomstgruppen er ikke udtryk for, at flere fami-lier i gennemsnit har fået mindre til forbrug, tværtimod. Forbrugsmulighederne forfamilier med børn i lavindkomstgruppen er 14,1 pct. højere i 2006 end i 2001 målti faste priser, dvs. realt 14,1 pct. højere.Omkring en tredjedel af lavindkomstgruppen er studerende, der kun vil være i den-ne gruppe i en kortere periode. Der er kun meget få efterlønsmodtagere, folke- ogførtidspensionister i lavindkomstgruppen.Der er betydelig udskiftning i lavindkomstgruppen. Over halvdelen af de børn, derer i gruppen i et år, er ude af gruppen igen året efter. Det betyder, at langt de flestebørn i gruppen kun er berørt af lav indkomst i kortere tid. Der er stor forskel på atvære berørt af lave indkomster i en kortere periode og på at vokse op i en lavind-komstfamilie gennem hele barndommen. Dertil kan det bemærkes, at børnene i alleårene udgør en mindre andel af lavindkomstgruppen end de udgør af befolkningen,og at børn dermed er underrepræsenteret i lavindkomstgruppen.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
