Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd i SOU om udlicitering af dele af § 50-undersøgelser
[Det talte ord gælder]Der er til det her samråd stillet tre spørgsmål. Jeg vil allerførst sige
noget helt generelt om temaet for samrådet, hvorefter jeg viladresserer de tre spørgsmål enkeltvist.[Indledning]Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er lovligt at udliciteremyndighedsudøvelse i forbindelse med § 50-undersøgelser. Men samtidiger det ikke alle opgaver i forbindelse med § 50-undersøgelser, som harkarakter af at være myndighedsudøvelse.Og det er ikke udelukket at overlade sagsforberedende skridt til private.Men som jeg også har oplyst udvalget om i min besvarelse af alm. delspørgsmål 26, så er det en betingelse, at det er åbenlyst uden indflydelsepå forvaltningsprocessen og på afgørelsen, om det pågældendesagsbehandlingsskridt udføres af forvaltningens ansatte eller af andre. Detgælder også sagsbehandlingsskridt, der indgår som en del af opgaverneunder en § 50-undersøgelse.Det betyder, at det ikke kan overlades til en privat at bestemme, hvordansagen skal tilrettelægges, eller hvad der skal iværksættes afforanstaltninger.Om der er tale om en lovlig udlicitering, vil altid afhænge af den konkretemåde, som udliciteringen er tilrettelagt på.Jeg vil også gerne slå fast, at når kommuner vælger at lade en privat tagesig af dele af opgaverne i forbindelse med undersøgelsen, så ændrer detikke på, at borgeren stadig er omfattet af servicelovens regler. Borgernehar altså de samme rettigheder efter serviceloven, når der pågår en § 50-undersøgelse, uanset om den kommunale myndighed vælger at udføreundersøgelsen alene eller vælger at lade en privat udføre dele af den.Tilsvarende er den private leverandør omfattet af de grundlæggenderetsprincipper i forvaltningsloven og offentlighedsloven om eksempelvistavshedspligt. Borgerne har også fortsat mulighed for at medbringe enbisidder ved møder, ligesom borgeren nødvendigvis kan få aktindsigt.
2
Det er vigtigt, at vi holder os for øje, at det centrale omkring § 50-undersøgelser må være deres indhold – altså at de formår at afdække,hvad det er for problemer, det enkelte barn har.For jeg er af den klare holdning, at hvis man skal iværksætte en målrettethjælp, som imødekommer barnets og familiens behov og problemer, ja såer det altafgørende, at der forinden er foretaget en grundig undersøgelseaf, hvad det er for problemer, som familien eller barnet har.Hvem der så udfører de forskellige opgaver i forbindelse medundersøgelserne, det er – inden for de rammer for udlicitering, som jeglige har beskrevet - op til den enkelte kommune at beslutte:I nogle kommuner er det primært én sagsbehandler, der sidder med detsamlede sagsforløb. Andre har oprettet undersøgelsesteams, sådan somdet er tilfældet i Københavns Kommune, hvor man har specialiseret noglesagsbehandlere til kun at foretage undersøgelser. Andre kommuner vælgernogle gange at inddrage en privat til at bistå med udarbejdelsen af dele af§ 50-undersøgelsen, for eksempel når der er spidsbelastningsperioder isagsarbejdet. Mange kommuner bruger jo også fx private psykologer til atudrede problemstillinger hos barnet eller privatpraktiserende læger, nårder er brug for en lægefaglig vurdering.Efter min opfattelse, er det fornuftigt, at kommunerne – inden for delovgivningsmæssige rammer - tilrettelægger sagsarbejdet, sådan som manlokalt vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt.
[Spørgsmål A: Princippet om én indgang til den offentlige sektor]I forhold til det konkrete spørgsmål A, er det kommunen, der har ansvaretfor at sikre, at servicelovens regler overholdes. Det gælder uanset om enkommune vælger at udføre hele § 50-undersøgelsen selv eller at inddrageen privat til at tage sig af nogle af opgaverne i forbindelse medundersøgelsen.Det er også kommunens ansvar at sikre, at øvrige grundlæggende reglerfor retssikkerhed bliver overholdt.Og det er også alene kommunen, som har kompetencen til at beslutte, omder skal iværksættes en undersøgelse, hvordan undersøgelsen skal udføresog hvilke hjælpeforanstaltninger, der eventuelt skal iværksættes, efter at
3
undersøgelsen er udarbejdet.Kommunen har derfor altid den afgørende rolle i de her sager – også hvorder er en privat aktør inde over.Derfor har jeg svært ved at se, at inddragelsen af private aktører skullerokke ved princippet om én indgang til den offentlige sektor. For det er nuen gang hos den offentlige myndighed, man henvender sig, hvis man harbrug for hjælp. Og det er her, det afgøres, om man er berettiget til hjælpog hvilken. Uanset hvordan det konkrete sagsarbejde så ellers ertilrettelagt.
[Spørgsmål B: Om familien kan komme i kontakt med den sagsbehandler,som foretager undersøgelsen]I forhold til spørgsmål B om familiens mulighed for at komme i kontaktmed sagsbehandleren er det sådan, at den kommunale forvaltning, forudfor igangsættelsen af en § 50-undersøgelse, både vil have vurderet, atbarnet eller den unge kan have behov for særlig støtte og også have truffetbeslutning om, at der skal iværksættes en undersøgelse af barnets ellerden unges forhold.Så mens undersøgelsen står på, vil der derfor altid være en sagsbehandleri den kommunale forvaltning, som har ansvaret for sagen, og somfamilien kan kontakte. Og det gælder uanset, hvordan kommunen vælger,at det videre sagsforløb og opgaverne i forbindelse med undersøgelsenskal tilrettelægges.Familiens mulighed for komme i kontakt med den kommunalesagsbehandler er derfor uændret, uanset om undersøgelsen gennemføresmed hjælp fra en privat eller på anden vis.
[Spørgsmål C: Om udlicitering af § 50-undersøgelser er i modstrid medintentionerne i Barnets Reform]Så er der det sidste spørgsmål, der er stillet – spørgsmål C. Og her er jeglidt uklar på, hvad der menes.
Spørgsmålet går på Barnets Reform og den aftale, vi indgik om, at deeksisterende regler om udveksling af følsomme oplysninger skal ændres,så myndighedspersoner får bedre mulighed for at tale sammen om et barn,de har en bekymring for. Ligesom man gør med SSP-modellen. Som jegforstår spørgsmålet, går det på, om eventuelle private aktører i forhold til
4
§ 50-undersøgelser så ikke vil være omfattet af disse regelændringer.
Sagen er bare, at vi i forhold til de regelændringer, der følger af BarnetsReform, er et helt andet sted i sagsforløbet end ved § 50-undersøgelserne.Regelændringerne i forlængelse af Barnets Reform omhandler fagfolksmuligheder for at drøfte bekymringer for et barn eller en familietværfagligt, inden der er rejst en sag i kommunen.
En § 50-undersøgelse iværksættes derimod først, når kommunen er blevetbekendt med barnet og har truffet beslutning om, at der skal iværksættesen undersøgelse af barnets og familiens forhold.
Så nej, jeg kan slet ikke se, at inddragelse af private i § 50-undersøgelserkan stride i mod aftalen om Barnets Reform.
[Afslutning: Inddragelse af private ændrer ikke på retsstilling ellerkommunens ansvar]Så samlet set ændrer inddragelse af private aktører hverken på borgernesretstilling i forhold til servicelovens regler eller på, at det altid er denkommunale forvaltning, som skal varetage myndighedsopgaverne, og somhar ansvar for at lovgivningen overholdes.