SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erfaringer man har gjort sig ved allerede i daginstitutionerne at bruge ressourcer på sprogindlæring og socialisering af tosprogede elever, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Reglerne om sprogstimulering til tosprogede børn hører under Undervis-ningsministeriet. Indenrigs- og Socialministeriet har derfor indhentet følgen-de bidrag fra Undervisningsministeriet til besvarelse af spørgsmålet:”Sprogstimuleringen til tosprogede småbørn blev lovpligtig i 1999 for børn fra4 års alderen. Med virkning fra 1. januar 2003 blev sprogstimuleringen udvi-det til at omfatte tosprogede småbørn fra 3 års alderen, og med virkning fra1. august 2004 blev sprogstimuleringen gjort obligatorisk for tosprogedesmåbørn, der efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Sprogstimulerings-indsatsen gives i og uden for dagtilbud.Indsatsen er evalueret i 2002, hvor PLS Rambøll Management gennemførte”Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn” og i2008, hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte ”Sprogstimule-ringsindsatsen for tosprogede småbørn”.Evalueringerne af effekten af sprogstimuleringsindsatsen baserer sig påvurderinger fra kommunerne m.v. om indsatsens effekt. Der er ikke foretagettest eller målinger af udviklingen i børnenes sproglige kompetencer.

Evalueringerne peger på, at det har en effekt, at loven er udvidet til også atomfatte 3-årige småbørn, og at den tidlige indsats har en effekt i forhold tilbørnenes skolestart. Ifølge kommunerne går indsatsen i den rigtige retning,om end ikke alle kommuner er helt med. Det er kommuner, der har en mål-rettet indsats og handleplaner der oplever størst effekt af indsatsen. Der er idisse tilfælde ofte tale om kommuner med et stort antal tosprogede små-børn.Den seneste evaluering fra EVA viser, at der samlet set er sket en forbedringi motivationen for at deltage i sprogstimuleringsindsatsen, at samarbejdetmed forældrene er blevet bedre, og at den anvendte didaktik/de anvendtemetoder i sprogstimuleringsindsatsen er bedre end for fem år siden. Detafgørende for effekten af indsatsen er vurderet til at være kvaliteten af demålrettede sprogstimulerende aktiviteter.Evalueringerne viser også, at indsatsen har en sideeffekt i forhold til de an-dre småbørn, der er optaget i dagtilbuddet, idet fokus på sprog i de pæda-gogiske aktiviteter er til glæde for alle børn.Evalueringen fra 2002 pegede også på, at efteruddannelse af det pædago-giske personale er en central faktor i udviklingen af sprogstimuleringsindsat-sen. Evalueringen viste, at personale med uddannelse i andetsprogspæda-gogik o.l. særlige uddannelsesmæssige kompetencer var tilknyttet sprogsti-muleringsindsatsen til børn uden for dagtilbud.Status i 2008 viste, at ca. en fjerdedel af kommunerne ikke har personalemed mere end syv dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik, og atomkring halvdelen af kommunerne anvender personale til sprogstimulering,der ikke har relevant efteruddannelse. Kommuner med få tosprogede børn,der modtager sprogstimulering, anvender medarbejdere med mindre efter-uddannelse end kommuner med mange tosprogede børn, der modtagersprogstimulering.”Afslutningsvis kan jeg tilføje, at der i 2004 blev indført krav om, at alle dagtil-bud skal have en pædagogisk læreplan. Kravet om læreplaner indebærer, atdagtilbuddene er forpligtet til at arbejde systematisk med bl.a. børns sprog,sociale kompetencer og kulturelle udtryksformer. Reglerne om pædagogiskelæreplaner blev evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), AKF,NIRAS Konsulenterne og Udviklingsforum i 2006-2007.Evalueringen viste, at læreplansarbejdet er til gavn for børnenes generelleudvikling, at det styrker den faglige bevidsthed hos det pædagogiske perso-nale og har ført til ændringer i den pædagogiske praksis i forhold til arbejdetmed børns læring til gavn for børnenes udvikling.