Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål ACHvilke oplysninger kan ministeren give om omfanget og karakteren af de pengeoverførsler påomkring 1.000 mia. kr., som ifølge dagspressen de sidste 5 år er ført ud af Danmark tilskattelylande?SvarJeg er glad for den store interesse, som både medlemmer af udvalget samt pressen udviser for detteemne.Sagen er jo kort fortalt, at SKAT har udvalgt et repræsentativt udsnit af bankerne. SKAT har bedt22 konkrete banker ud af de ca. 130 danske banker om alle oplysninger om transaktioner mellemDanmark og 55 lande. De fleste er store og små finansielle centre samt få andre lande. SKATs buder, at vi hermed dækker 75 % af transaktionerne.Alle banker, bortset fra som nævnt en, har i dag leveret de ønskede data, og datamængden er isagens natur enorm.På nuværende tidspunkt, hvor alene leveringen fra en bank afhænger af noget teknisk, taler vi omca. 3.700 mia. kr.Når vi trækker tallene for UK ud – ca. 2.700 mia. – lander vi på ca. 1.000 mia. kr.Min tavshedspligt forhindrer mig i at oplyse nærmere om bankerne, men SKAT har udvalgt bådehelt store og mellemstore banker.Specialister i SKAT arbejder nu på fuldt tryk med at få systematiseret dataene, således at SKAT kanfinde de konkrete transaktioner frem, der skal undersøges nærmere.Et eksempel på dette kan f.eks. være danske lønmodtagere, der har trukket beløb hjem til Danmarkfra en konto i Schweiz eller Liechtenstein.Her må SKAT jo ind og undersøge, hvordan den herboende lønmodtager er kommet i besiddelse afdet beløb, der står på kontoen og se på om der er tale om en indkomst optjent i udlandet, om det erarv fra udlandet eller noget helt tredje.Et andet eksempel kan være en dansk virksomhed, der overfører beløb til et skattelyland. Her vilSKAT se på, om der er en kommerciel sammenhæng med virksomhedens normale virke, om det erbeløb, som reelt gemmes af vejen til virksomhedens herboende ejer eller igen om det er noget helttredje.Brutto er det enorme beløb, som indgår i SKATs materiale. Jeg kan herom nærmere henvise til mitsvar på spørgsmål 665, der netop er afgivet og derfor må forventes at stå i frisk erindring hosudvalgsmedlemmerne.SKATs opgave er altså at lede efter den berømte nål i ” høstakken. ”Denne opgave kan opdeles i følgende faser:1: systematisering og bearbejdning af dataene
2: danne en sagsbank af kontrolrelevante og uforklarlige pengeoverførsler3 a: danne et mandtal overpersoner,der har haft uforklarlige pengeoverførsler til eller fra etskattelyland3 b: danne et mandtal overselskaber,der har haft det samme4: på baggrund af disse mandtal skal SKAT så skønne, hvor store personaleressourcer , der skalsættes ind for at gennemgå de sager, som SKAT skønner er kontrolrelevante. Tilsvarende skalSKAT fastlægge, hvordan selve arbejdet skal organiseres.5. Sagerne gennemgås og færdiggøres helt i SKATs regi, dvs. der foretages indkomstforhøjelser.6: Et strafferetligt efterspil klares enten af SKAT, hvis der er tale om unddragelser under en kvartmillion kr. eller sagerne overgives til politi oganklagemyndighed.SKAT er lige nu i gang med fase 1 og 2 og vil i løbet af kort tid gå i gang med fase 3.SKAT har derfor brug for arbejdsro i den nærmeste fremtid for at kunne komme videre meddannelse og bearbejdning af det indhentede datagrundlag.Jeg vil samtidig nu stille udvalget i udsigt, at jeg vil orientere nærmere om størrelsen af de mandtal,som SKAT danner i den kommende tid.Jeg kan desværre ikke på nuværende tidspunkt oplyse nærmere om, hvornår SKAT er så langtfremme, at jeg kan give udvalget denne orientering.Spørgsmål ADMinisteren bedes redegøre for, hvilke tiltag han agter at tage for at få skabt hurtig klarhed overproblemets omfang, herunder at få belyst, hvor stor en del af pengene, der er udført ulovligt, oghvilke skridt, der skal tages dels i forhold til allerede gennemførte ulovlige overførsler, dels iforhold til at sikre muligheden for at ulovlige overførsler stoppes fremover.SvarJeg har lige opridset den meget store arbejdsopgave, som SKAT nu er gået i gang med.Når person- og selskabsmandtallet er dannet, vil jeg bede SKAT redegøre for, hvilkeorganisatoriske tiltag, som SKAT skønner, er nødvendige til løsning af sagerne.En mulig organisering kunne – ud fra erfaringerne fra Kreditkort- sagerne – være en ad hocprojektorganisering, hvortil ressourcerne overføres fra forskellige afdelinger i SKAT,Det ligger i sagens natur, at SKATs undersøgelse retter sig modallerede gennemførtepengeoverførsler til og fra skattelylande.Jeg bliver spurgt i hvilket omfang, atfremtidige, muligepengeoverførsler kan stoppes.
Som jeg tidligere har redegjort for, så er kommercielt reelle betalinger vævet ind i de betalinger, dermåske primært har skatteunddragelse som motiv. Jeg håber da så sandelig også, at de kommerciellebetalinger udgør langt den største del af betalingerne. Men her må vi altså tålmodigt afventeudfaldet af SKATs arbejde.Det eksisterende værn mod egentlige ulovlige pengeoverførsler udgøres i dag af såvel reglerne ihvidvasklovgivningen som af regler i skattekontrolloven.Reglerne i skattekontrollovens § 11 A skal overholdes af de danske banker, når de formidleroverførsel af penge til en konto i udlandet, hvor den udenlandske konto tilhører en dansk, fysiskperson eller et dansk selskab, der må formodes at være skattepligtig til Danmark af kontoen ellerdens afkast.SKAT kommer givetvis gennem Projekt Money Transfer i besiddelse af nyttige erfaringer, der kanbelyse, i hvilket omfang ovennævnte regler rent faktisk overholdes ude i det virkelige liv.SKATs erfaringer vil også kunne indikere, om projektet skal udvides til alle banker og med flerelande omfattet.Jeg håber, at SKATs kontrolprojekter som Money Transfer, Kreditkort og lignende tiltag har enstærk præventiv effekt i og med, at budskabet kommer ud til den brede befolkning.Det er klart, at jeg forudsætter, at der fremadrettet vil være et vedvarende fokus på dette og kontrolfra SKATs side. Det skal også ses i lyset af de nye og forbedrede muligheder forinformationsudveksling med andre lande, som vi nu har.Endelig har jeg store forventninger til, at den kommende amnestiordning medfører, atselvanmeldere vil komme frem for at gøre rent bord i stedet for at blive fanget i at snyde af SKAT.Spørgsmål AEHvor store ekstra ressourcer vil ministeren foreslå, at SKAT får tilført for at sikre, at SKAT kanløfte opgaven med at gennemgå pengeoverførslerne, få belyst hvilke sager, der er ulovlige, anlagtsager om skattesnyd m.v.?SvarDet korte svar på spørgsmålet er, at jeg mener, der skal være tilstrækkeligt med ressourcer i SKATtil at løse opgaven.Som jeg nævnte tidligere, har SKAT behov for at skabe et overblik over det enorme datamateriale,der nu foreligger, og få kategoriseret de forskellige sagstyper.Vi taler altså om transaktioner for 3.700 mia. kr. – eller noget i retning af to års danskbruttonationalprodukt.Før SKAT har dannet sig et overblik over data, skal vi ikke give os til at gætte på, hvor mangeressourcer, opgaven vil trække i SKAT.
Der er ikke rigtigt nogen pointe i at styrte af sted over stok og sten og skynde sig at sætte en masseressourcer af, hvis det viser siger, at behovet er et andet.Når overblikket over sagskomplekset er til stede, vil vi begynde at se på, hvor mange ressourcer,der skal til at løfte opgaven.Jeg kan derfor kun gå så langt som at sige, at jeg vil sikre, at SKAT har de nødvendige ressourcer tilat løse opgaven – både når det gælder afdækning og efterforskning af sagerne og når det gælder detretlige efterspil.