Spørgsmål 648:

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser på kort og lang sigt på regi-streringsafgiften, moms samt andre skatter og afgifter i relation til salg af nyregistrerede bi-ler, hvis den nuværende skrotpræmie forhøjes til f.eks. 15.000 kr.?

Svar:

Der er to modeller:a) bilisterne finansierer en forhøjelse af skrotpræmien,b) staten finansierer en forhøjelse af skrotpræmien.Ad a)Skrotningspræmien udgør efter gældende regler 1.750 kr. og udbetales, når en bil huggesop hos en miljøgodkendt autoophugger. Præmien er skattefri. Ordningen finansieres ved, atbilejere betaler et miljøbidrag på 60 kr. pr. år, der opkræves sammen med ansvarsforsik-ringsafgiften. Hertil kommer, at bilejeren selv skal betale for ophugning af køretøjet.Formålet med skrotningspræmien er at tilskynde bilejere til at få foretaget en miljømæssigtforsvarlig skrotning af bilen, herunder af farlige væsker og lignende i køretøjet. Ordningenblev senest revideret i 2002 med henblik på at skabe balance mellem indtægter og udgifter.En forhøjelse af den nuværende skrotpræmie til f.eks. 15.000 kr. vil ikke have nogen umid-delbar virkning for statskassen. Det skyldes, at ordningen finansieres af bilisterne selv. Æn-dres godtgørelsen til 15.000 kr., vil gebyret pr. ansvarsforsikring umiddelbart skulle forhø-jes til ca. 520 kr., hvis der skal være dækning for de øgede udbetalinger af godtgørelse.Det forekommer imidlertid mest sandsynligt, at en del af de ca. 40.000 biler, der årligt fra-går bestanden uden udbetaling af ophugningsgodtgørelse eller uden godtgørelse af registre-ringsafgift, efter en sådan forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen vil blive afleveret til en mil-jøgodkendt ophugger. Antages det, at det årlige antal udbetalinger af skrotningsgodtgørelsestiger fra ca. 90.000 til ca. 110.000 biler, vil gebyret pr. ansvarsforsikring skulle forhøjes tilgodt 630 kr. årligt. Beløbet kan ses som en tvungen opsparing.En anden afledt virkning vil være afkortning af bilernes økonomiske levetid. De højere lø-bende omkostninger vil gøre det dyrere at holde bil, også selv om der korrigeres for, at bi-lerne gennemgående vil kunne opnå en højere salgspris, som brugt. Når det bliver dyrere atholde bil, vil bilparken blive mindre end ellers, og det bilsalg, der skal til for at forny denmindre bilpark, vil blive lavere end ellers. Effekten på statskassen af en mindre bilpark vilvære lavere indtægter fra registreringsafgift og løbende afgifter. Omvendt vil større repara-tioner sidst i bilens levetid måske oftere blive erstattet med anskaffelse af en anden brugtbil, der er i bedre stand, som bl.a. grundet den højere skrotningsgodtgørelse har en højereandel af registreringsafgift. Effekten af dette vil være en gevinst for statskassen, som dognæppe vil kunne balancere tabet ved en mindre bilpark.Ad b)Det årlige umiddelbare provenutab ved at forhøje skrotningspræmien til f.eks. 15.000 kr.udgør ca. 1½ mia. kr.

Såfremt statskassen finansierer en midlertidig forhøjelse af skrotningspræmien, vil det pri-mært have følgende effekter på bilsalget:Bilsalget vil forøges midlertidigt som følge af, at flere gamle biler skrottes. Denneeffekt på nybilsalget vil dog ikke være permanent – når skrotningspræmien reduce-res til sit normale niveau, vil der således være en modsatrettet midlertidig reduktioni bilsalget, hvorefter det strukturelle niveau for bilsalget nås igen. I 1994-1995 hav-de Danmark en midlertidig skrotningspræmieringsordning, hvor præmien var 6.000kr. En evaluering af denne ordning viste, at skrotningstidspunktet blot blev frem-rykket med 1-2 år, og at den positive miljømæssige effekt allerede var udlignet efterdette tidspunkt, idet det kunne konstateres, at konsekvenserne af ordningen var atskrotningen af ca. 65.000 biler blev fremrykket med gennemsnitligt 1 år.Fra tidspunktet for annonceringen af en forhøjet skrotningspræmie til tidspunktetfor initiativets ikrafttræden vil skrotningen af biler gå i stå, og nybilsalget vil dæm-pes.En midlertidig ordning vil desuden medføre flaskehalsproblemer hos ophugnings-virksomhederne, fordi de i en relativt kort periode vil modtage betydeligt flere bilertil ophugning end normalt. Autoophuggerne har i deres miljøgodkendelser en be-grænsning på, hvor mange biler de må have stående.

Initiativet vurderes ikke at give anledning til nævneværdig øget beskæftigelse i Danmark,idet der primært vil være tale om en midlertidigt øget beskæftigelse hos autoophuggere ogbilforhandlere. Der vil være en modsatrettet effekt på beskæftigelsen når skrotningspræmi-en reduceres til sit normale niveau.Der vurderes ikke at være konjunkturmæssige hensyn, der tilsiger en midlertidig forøgelseaf skrotningspræmien. Det private forbrug er således steget tydeligt det sidste år, herunder ihøj grad som følge af et stærkt stigende bilkøb, ligesom væksten i BNP har været højereend ventet. Der er desuden i forvejen en kraftig tendens til, at energieffektiviteten i nybil-salget øges, hvilket trækker i retning af en mere miljøvenlig bilpark.Endelig bemærkes, at en midlertidig forøgelse af skrotningspræmien vurderes at indebæreet samfundsøkonomisk tab. Det skal ses i lyset af, at der gives incitament til at afskrivebrugbare varige forbrugsgoder. Dette samfundsøkonomiske tab vurderes ikke umiddelbartat kunne opveje den samfundsøkonomiske gevinst ved, at bilparken i nogle år bliver mereenergieffektiv mv. end den ellers ville have været.En skrotningspræmie bør således alene afspejle de eksterne omkostninger forbundet med,at skrotning af biler indebærer en vis miljøbelastning (i det omfang denne ikke i forvejen erkorrekt prissat). Disse eksterne omkostninger er som udgangspunkt konstante over tid, ogdet samme bør præmien derfor være.Formålet med den nuværende skrotningspræmie er at skabe forøget incitament for borgeretil at aflevere udtjente køretøjer til miljøgodkendt skrotning. Ordningen sikrer således, atdisse køretøjer ikke bliver efterladt i naturen og sikrer, at køretøjernes materialer og ind-Side 3