Samrådsspørgsmål Æ:

Med henvisning til den dialog SKAT har haft med Nationalbanken om at få relevante op-lysninger om gennemstrømningsholdingselskaber, jf. ministerens foreløbige og endeligesvar på alm. del - spm 500, bedes ministeren redegøre for SKATs samarbejde med Natio-nalbanken og erfaringerne med samarbejdet siden dets begyndelse.

Svar:

Jeg er meget glad for at få et samrådsspørgsmål om netop dette emne, da det er noget, deroptager os meget.Som det er spørger bekendt, har vi udarbejdet en handlingsplan om opstramning af reglernefor multinationale selskaber, og som også har fokus på den skattemæssige behandling afind- og udgående udbytter. Handlingsplanen blev oversendt til Skatteudvalget i starten afjuli måned og skal danne baggrund for politiske forhandlinger.Min forgænger oplyste i det foreløbige svar på spørgsmål 500, at SKAT er bekendt med, atNationalbanken indsamler forskellige oplysninger af relevans for spørgsmålet og at SKATvar i dialog med Nationalbanken med henblik på at fremskaffe oplysninger om udbytter,der strømmer gennem danske holdingselskaber.Samarbejdet med Nationalbanken har fungeret godt, og der har været afholdt et konstruk-tivt møde, men Nationalbanken indhenter oplysninger til brug for et statistisk formål, hvor-for oplysningerne om de enkelte selskaber ikke kan videregives til andre myndigheder tilandre formål, jf. forvaltningslovens § 30. De indberettede oplysninger om de enkelte sel-skaber er således fortrolige.SKATs samarbejde med Nationalbanken i den konkrete sag har derfor primært været af ge-nerel og teoretisk karakter i og med banken har forklaret SKAT, hvilke metoder man an-vender til at identificere gennemstrømningsholdingselskaberne.Datafortrolighed samt det forhold, at Nationalbanken ikke har kendskab til det samlede an-tal gennemstrømningsholdingselskaber er årsagen til, at min forgænger i det endelige svarpå spørgsmål 500 svarede, at Nationalbankens oplysninger ikke kunne danne grundlag foren fuldt dækkende besvarelse af spørgsmålet.

Samrådsspørgsmål Ø:

”Hvad kan ministeren oplyse om muligheden for – og SKATs kontrol med – at bruge dan-ske gennemstrømningsholdingselskaber til at unddrage sig skattebetaling i andre lande?”

Svar:

Nu er samrådsspørgsmålene stillet, før jeg sendte min handlingsplan for beskatning af mul-tinationale selskaber til udvalget. Jeg antager derfor at handlingsplanen står i frisk erindringhos spørgeren.Regeringens hovedformål med handlingsplanen er at indbyde til politiske forhandlinger omopstramning af reglerne for multinationale selskaber. Heri indgår bl.a. overvejelser om ser-vicecheck af selskabsskattelovgivningen samt efterprøvning af rækkevidden af gældenderegler.Handlingsplanen tager også problemstillingen om den skattemæssige behandling af ind- ogudgående udbytter op. Som det fremgår af handlingsplanen, findes der at være behov for enmere målrettet indsats vedrørende udbytter med henblik på at afdække, om Danmark f.eks.er egnet som såkaldt gennemstrømningsland.Udveksling af oplysninger er vigtig i forbindelse med kontrol af gennemstrømningshol-dingselskaber.Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at Danmark fuldt ud går ind for gensidig udvekslingaf oplysninger mellem de forskellige landes skattemyndigheder. Vi har da også arbejdet fordette i mange år både i nordisk, EU og OECD regi.En stat bør sikre, at holdingselskabsstrukturer i staten ikke systematisk bruges til at erodereskattegrundlag i andre stater. Jeg vil gerne pointere, at også andre lande selv har et ansvarfor at sikre deres skattegrundlag ved at foretage kontrol af indgående og udgående udbytter.Hvis disse andre stater i denne forbindelse anmoder de danske skattemyndigheder om ud-veksling af oplysninger herunder om et gennemstrømningsholdingselskab beliggende iDanmark, vil SKAT fremskaffe disse oplysninger. Det svarer til såkaldt udveksling efteranmodning.Tilsvarende vil SKAT af egen drift udveksle oplysninger til en anden stat, hvis man f.eks. iforbindelse med dansk skattekontrol bliver opmærksom på, at et dansk selskab er blevetbrugt som gennemstrømningsselskab til skade for en anden stat. Det vil sige, at SKAT vilforetage en såkaldt spontan udveksling af oplysninger.Side 4

I forhold til de udbytter, der udbetales af danske selskaber til udenlandske selskaber, dvs.udgående udbytter, er det væsentligt at sikre sig, at betingelsen for ikke indeholdelse afdansk udbytteskat er opfyldt.Derfor vil SKAT, som jeg oplyste Skatteudvalget om i juni måned, sætte et regionalt ind-satsprojekt i gang, som bl.a. skal undersøge store udbytter, der er strømmet til Danmark.SKAT vil kontrollere, om udbytterne opfylder betingelserne for at være skattefrie for ud-byttemodtagerne, dvs. de danske holdingselskaber.Herudover vil SKAT undersøge, om pengene er kanaliseret videre til modtagere i skattely-lande med henblik på eventuelt at statuere pligt til at indeholde kildeskat.Såfremt SKAT i den forbindelse bliver opmærksom på konkrete forhold, der må anses atvære relevante for andre lande, vil SKAT selvfølgelig videregive oplysningerne i overens-stemmelse med indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og øvrige bistandsaftaler.SKAT er derfor allerede i gang med at identificere gennemstrømningsholdingselskaber. Pånuværende tidspunkt er SKAT bekendt med et vist antal gennemstrømningsholdingselska-ber. Der er blandt andet tale om ca. 170 selskaber, som er registreret med branchekoden forgennemstrømningsholdingselskaber, og hertil kommer selskaber, som er fremfundet ved enmanuel gennemgang af selvangivelsen og regnskabet for de selskaber, som i 2006 og 2007har modtaget store udbytter fra udlandet.Indtil videre er det dog SKATs erfaring, at et fuldstændigt overblik over antallet af gen-nemstrømningsholdingselskaber kun kan findes ved en manuel gennemgang af regnskaberog selvangivelser.Det er min opfattelse, at vi nu må afvente resultatet af SKATs undersøgelse med henblik påat afgøre, om der skal ske yderligere initiativer på området.

Samrådsspørgsmål Å

Hvad vil ministeren gøre, for at Danmark ikke havner på flere lister over lande med lovgiv-ning, det er nødvendigt at værne sig imod, som Brasilien har gjort efter en sag, hvor et gen-nemstrømningsselskab i Danmark var omdrejningspunkt?

Svar:

Der har været en debat her i landet om gennemstrømningsselskaber. I Brasilien har deråbenbart også været interesse om disse selskaber.Her er der altså tale om, at et selskab i Brasilien investerer i et selskab i Danmark, som kunhar til opgave at eje selskaber i andre lande. Formålet med denne konstruktion er, at afka-stet fra investeringen bliver omfattet af gunstigere skatteregler, end hvis det brasilianskeselskab havde investeret direkte i selskaberne i de andre lande.Jeg kender ikke den sag om et dansk selskab, som nævnes i spørgsmålet.Mig bekendt er danske skatteregler ikke væsentligt anderledes end skattereglerne i andrelande, som ikke er på Brasiliens sorte liste. F.eks. Sverige og Tyskland har nogenlundesamme skatteregler som Danmark, og disse lande er ikke på Brasiliens sorte liste. Det gæl-der, selv om Tyskland netop har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien.Årsagen til den brasilianske værnsregel mod danske gennemstrømnings-selskaber er nær-mere, at den dansk-brasilianske dobbeltbeskatnings-overenskomst fra 1974 på flere punkterer forældet.Danmark og Brasilien har derfor i mange år forhandlet om en revision af overenskomsten.Brasilien var interesseret i genforhandlingen, fordi overenskomsten kan anvendes til brasi-liansk skatteplanlægning. Overenskomsten forhindrer nemlig Brasilien i at beskatte brasili-anske personer og selskaber af fortjeneste ved salg af aktier i danske selskaber.Overenskomsten kan derfor udnyttes på den måde, at brasilianske investeringer i andre lan-de sker gennem et dansk holdingselskab, hvis eneste opgave er at eje aktierne i de andrelande.Når den brasilianske investor skal sælge investeringen i tredje landet, kan den pågældendesælge aktierne i det danske holdingselskab, der ejer investeringen i tredje landet. I så faldbliver salget omfattet af den dansk-brasilianske dobbeltbeskatningsoverenskomst, sommedfører, at Brasilien ikke kan beskatte investor af fortjenesten.

Fra dansk side ønsker vi at ændre overenskomstens regler om den metode, Danmark skalanvende til at lempe for dobbeltbeskatning, når personer og selskaber her i landet modtagerindkomst fra Brasilien. Disse regler kan også udnyttes til skatteplanlægning.Som nævnt har der været kontakter mellem Danmark og Brasilien om en genforhandling afdobbeltbeskatningsoverenskomsten. Desværre er forhandlingerne gået i stå, idet de brasili-anske myndigheder ikke besvarer vores henvendelser.Jeg vil benytte lejligheden for at rette henvendelse til den brasilianske finansminister for atfremme sagen, da regeringen mener, at det er tiden for genforhandling for at finde en løs-ning på de udfordringer, der er.

Spørgsmål:

Svar:

Samrådsspørgsmål Æ:

Svar:

Samrådsspørgsmål Ø:

Svar:

Samrådsspørgsmål Å

Svar: