Talepapir – samråd den 2. juli 2010

Spørgsmål AA:

Hvad vil ministeren gøre for at rette op på de stærktkritisable forhold vedrørende inddrivelsen afskatterestancer, som gennemgået af Rigsrevisionenog Statsrevisorerne, jf. Beretning nr. 13/2009 omSKATs fusion af inddrivelsesområdet ogStatsrevisorernes bemærkning?

Svar:

Lad mig slå fast med det samme, at jeg tagerRigsrevisionens beretning og Statsrevisorernesudtalelse meget alvorligt. Den overordnendekonklusion er klar – Skatteministeriet har endnuikke formået at få styr på inddrivelsen sidenovertagelsen af opgaven i november 2005.Restancetallene taler deres tydelige sprog.Rigsrevisionens kritik kommer – jeg fristes til atsige desværre – ikke som nogen overraskelse.Der kan være vurderinger og kritikpunkter iberetningen, som jeg måske ikke deler fuldt ud,men det ændrer ikke ved hovedkonklusionen, somjeg tager til efterretning og ikke på nogen måde vilbortforklare.Jeg vil bruge de næste måneder til at dykke ned idetaljerne og forberede mit svar til Statsrevisorerneog Rigsrevisionen i overensstemmelse med desædvanlige procedurer for håndteringen afRigsrevisionens beretninger.Selv om vilkårene har været og fortsat ervanskelige på inddrivelsesområdet, er det ikke

nogen undskyldning. Tværtimod er det faktum, atresultaterne af de hidtidige anstrengelser endnuikke har kunnet aflæses på bundlinien i det omfang,det har været forventet og forudsat, et signal om, atder skal gøres en ekstra indsats. Og det synes jegogså er det underliggende budskab fraRigsrevisionen og Statsrevisorerne.Mange af de initiativer, som - og det synes jeg ogsåer værd at bemærke – får anerkendende ord med påvejen i beretningen, er sat i søen i den sidste del afden undersøgte periode. Det vil sige fra 2009. Jegvil sætte spørgsmål ved, om vi endnu fuldt ud harset og høstet frugterne af blandt andet samlingen afpersoninddrivelsen i det landsdækkendeinddrivelsescenter fra det nævnte tidspunkt.Jeg har lige fra min tiltræden som skatteministerhaft fokus på inddrivelsesområdet. Og jeg har ikkelagt skjul på, at vi har en udfordring på området ogat udviklingen i de samlede offentlige restancer,herunder de kommunale restancer, ikke har væretog er tilfredsstillende.Det er også baggrunden for, at jeg meget hurtigtvarslede en handlingsplan på inddrivelsesområdet,som jeg oprindeligt stillede i udsigt indensommerferien.Jeg har også allerede leveret på en del afhandleplanen i den netop indgåede aftale mellemregeringen og Kommunernes Landsforening omkommunernes økonomi for 2011.Det drejer sig bl.a. om at få nedbragt og stoppet

udviklingen i restancerne påunderholdsbidragsområdet. Bedre udnyttelse afmodregningsadgangene på det sociale område ogforhøjelse af modregningsadgangen til 100 pct. fordaginstitutionsrestancer i børnefamilieydelsen. Ogekstraordinær afvikling af restancer vedr. p-afgifter,DSB-bøder og licens uanset indkomstforhold. Barefor at nævne et par af de ting, der er i handleplanenallerede.Sidst men ikke mindst skal der ryddes op irestancerne – en del af handleplanen er ”operationrent bord” – det grundlag, som vi skal arbejdevidere på. Vi sætter ca. 150 ekstra medarbejdere tilat få ryddet op i restancerne. Med oprydningensættes flere skyldnere i afvikling, men samtidig viloprydningen betyde, at vi bruger lovens mulighedfor at afskrive de restancer, som ikke kan inddrives.Vi må også forudse, at der vil være krav, som kanvære forældede, fordi de ikke har været behandlethelt korrekt. Vi kender ikke omfanget af dissesager, før oprydningen er gennemført. Vi blivernødt til at gå det igennem minutiøst.For mig er hovedsagen, at vi får ryddet op en gangfor alle, så vi skal ikke længere skal bruge tid påbare at holde krav i live, Det forøger kun massenmen giver ikke ”penge i kassen”.I anledning af Rigsrevisionens beretning har jegfundet det nødvendigt at gennemgå rapporten enekstra gang. Skatteministeriet bruger de næstemåneder til at gå kritikken igennem i sømmene. Detmed henblik på at vurdere om den bebudede

handleplan i tilstrækkeligt omfang tager højde forkritikken. Med andre ord, om vi harhandlingsorienterede svar på alle relevantekritikpunkter – og hvis ikke skal løsningerne findesog indarbejdes i handleplanen.Det betyder så også, at handleplanen ikke kanpræsenteres i dag. Jeg siger det helt åbent. Jegskylder at gennemgå kritikken og få vished for atkunne præsentere de rigtige redskaber.

Spørgsmål AB:

Mener ministeren, at problemerne vedrørendeinddrivelsen under ministerens forgænger har værettaget alvorligt nok i takt med, at problemernesomfang stod klart?

Svar:

Der er vist ingen, der har været i tvivl om, atovertagelsen af inddrivelsesområdet har været enstor mundfuld for SKAT. Det har der heller ikkeværet lagt skjul på.Jeg ser ingen grund til at dvæle ved fortiden – denkan jeg alligevel ikke ændre.Det jeg kan og vil er derimod at få rettet op påområdet fremadrettet. Det er her kræfterne skalsættes ind, og det er der min fokus har været ligefra starten.

samlet i SKAT, har arbejdet med at optimereinddrivelsesarbejdet gennem forbedret lovgivning,helhedsorienteret planlægning,organisationstilpasning, ledelsesmæssig fokus,prioritering og udvælgelse af de retteinddrivelsesværktøjer i forhold til de enkelterestancearter, ny restancestatistik og så videre.Rigsrevisionen og Statsrevisorerne anerkender daogså denne indsats. Men som jeg nævnte vedbesvarelsen af det foregående spørgsmål - og detstøttes også af Rigsrevisionens beretning - ermange af initiativerne først effektueret fra 2009.Jeg tror ikke vi har ikke set den fulde effekt endnu.Det kan vi forholde os til i løbet af kort tid.Jeg tror vi har den rigtige organisatoriske ogstrukturelle platfom på inddrivelsesområdet nu. Ogder er stor ledelsesmæssig og produktionsmæssigfokus i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet.Vi har netop yderligere styrket koordineringen ogstyringen af inddrivelsesområdet på centralt niveaui det nye Koncerncenter ved at oprette ettværgående inddrivelsesprojekt. Det er bl.a.projektets opgave at overvåge og sikre fremdrift iallerede igangsatte initiativer og udvikle ideer tilyderligere forbedringer af administrativ ogprocessuel karakter og ikke mindst identificere hvorog hvordan vi kan styre indsatsen derhen, hvor derer særlige udfordringer og/eller hvor den gør mestgavn.Men vi skal altså endnu længere, og jeg vil oversommeren fordomsfrit diskutere, hvordan vi skruer