Svar:Der er tale om et omfattende forslag til en reform af såvel selskabs- som kapitalind-komstbeskatningen. Det vil være vanskeligt at give en fuldstændig beskrivelse af konse-kvenserne af forslaget, bl.a. fordi adfærdseffekterne ved en reform i denne størrelsesordenvil være forbundet med betydelig usikkerhed.I det følgende svar gives alene en overordnet gennemgang af effekterne. Der ville ligeledesskulle gennemføres analyser af, hvilke konsekvensændringer der ville være behov for i an-dre dele af skattelovgivningen, herunder f.eks. i forhold til virksomhedsordningen og i for-hold til eventuelle værnsregler og overgangsordninger. Særligt vedr. beskatningen af ho-vedaktionærer kan det være nødvendigt at gennemse reglerne grundigt.

Umiddelbare provenuvirkningerDet foreslås, at aktieindkomstskatten ophæves og at aktieindkomst i stedet beskattes somalmindelig personlig indkomst. Aktieindkomst beskattes i 2010 med 28 pct. af aktieind-komst under 48.300 kr. (det dobbelte for ægtepar) og 42 pct. af aktieindkomst herover. Deter i vurderingen af forslaget forudsat, at aktieindkomst beskattes som personlig indkomst pålinje med arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. Det vil betyde, at langt størstedelenaf aktieindkomst vil blive omfattet af den højeste marginalskat på 52,3 pct. (inkl. kirkeskatog ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Omlægningen skønnes derfor at medføre et umiddelbartmerprovenu i 2010 på 2 mia. kr.jf. tabel 1.Det foreslås desuden, at selskabsskatten afskaffes. En fuldstændig afskaffelse af selskabs-skatten i Danmark vil medføre et umiddelbart provenutab i 2010 på ca. 40 mia. kr. inkl. sel-skabsskat af kulbrinteindvinding (Nordsøen)jf. tabel 1.Antages det, at det strukturelleBNP er 1.800 mia. kr. og selskabsskatteprovenuet udgør ca. 2,5 pct. heraf, udgør det umid-delbare strukturelle provenutab ca. 45½ mia. kr.jf. tabel 1.Den varige virkning af en fuld-stændig fjernelse af selskabsskatten er således højere end provenuvirkningen i 2010. Detskyldes det relativt lave selskabsskatteprovenu i 2010 i forhold til det skønnede strukturelleniveau for selskabsskatteprovenuet. Grundlaget for beregning af indtægterne fra kulbrinte-indvinding fra Nordsøen er derimod højere i 2010 end det forventede strukturelle grundlag.Det skyldes, at grundlaget og også indtægterne fra kulbrinteindvinding er faldende i taktmed at ressourcerne udtømmes.

Tabel 1. Umiddelbare og varige provenuvirkninger af de foreslåede ændringer, mia. kr.

2010-niveau

1. Umiddelbare virkninger:Aktieindkomstskatten ophæves og aktieindkomst beskattessom personlig indkomstSelskabsskatten ophæves (inkl. Nordsø)Umiddelbare virkninger i alt2. Tilbageløb:Aktieindkomstskatten ophæves og aktieindkomst beskattessom personlig indkomst – øvrige skatter og afgifterSelskabsskatten ophæves – kulbrinteskatSelskabsskatten ophæves – PALSelskabsskatten ophæves – personlig indkomstskat af aktie-indkomstSelskabsskatten ophæves – afgifterSelskabsskatten ophæves – udlandetSelskabsskatten ophæves – øvrige skatter og afgifterTilbageløb i alt3. Adfærdsvirkninger:Aktieindkomstskatten beskattes som personlig indkomst –ændret opsparingsadfærd mv.Aktieindkomst beskattes som personlig indkomst – arbejds-udbudSelskabsskatten ophæves – afledt skat af udbytte ved øgedeinvesteringer (uændret afkast efter skat)Selskabsskatten ophæves – arbejdsudbudIndkomstskat af øgede lønninger i privat sektorUdgift til øgede offentlige lønninger og overførsler efter skatAdfærdsvirkninger i alt

I alt

Note: ”-” angiver et mindre provenu for det offentlige

Varig virkning

TilbageløbEn omlægning af aktieindkomstskatten og en afskaffelse af selskabsskatten vil medføre ettilbageløb til staten i form af andre skatter og afgifter.Omlægning af aktieindkomstskatten skønnes at medføre et negativt tilbageløb på ½ mia. kr.i 2010,jf. tabel 1.Det skyldes, at den skærpede beskatning af aktieindkomst reducerer ef-ter-skat indkomsten og dermed også afgiftsbelagt forbrug.En afskaffelse af selskabsskatten skønnes at medføre et samlet tilbageløb på knap 13 mia.kr. i opgjort i 2010-niveau. Hovedparten af selskabsskatten vil i en lille åben økonomi somden danske i sidste ende blive båret af lønmodtagerne. Hvis adfærden ikke ændres vil sel-skabernes selskabsskat derimod før eller siden komme personer, der ejer aktier i selskabertil gode gennem større udbytter og kursstigninger end ellers, herunder det offentlige ogpensionskasserne samt personer, der tilgodeses fra fonde, der ejer danske aktier. Tilbagelø-bet fra selskabsskatten skønnes at udgøre i alt ca. 7 mia. kr. i 2010,jf. tabel 1.Der vil desu-den være et tilbageløb fra kulbrinteskatten, der skønnes at udgøre 5½ mia. kr. opgjort i2010-niveau. En afskaffelse af selskabsskatten skønnes isoleret at medføre et varigt tilbage-løb i form kulbrinteskat, PAL-skat og andre skatter og afgifter på ca. 10½ mia. kr. Det sam-lede varige tilbageløb skønnes mindre end tilbageløbet opgjort i 2010-niveau. Det skyldesSide 3

Adfærdsvirkninger (ekskl. arbejdsudbud)Det relativt omfattende forslag til omlægning af beskatningen af aktieindkomst og sel-skabsbeskatningen vil have en række adfærdseffekter.Det skønnes, at den gennemsnitlige marginale beskatning af aktieindkomst øges fra knap40 pct. til godt 50 pct. Forhøjelsen af beskatningen af aktieindkomst vil dels reducere inci-tamentet til at spare op og vil dels påvirke porteføljesammensætningen af den eksisterendeopsparing.MedForårspakke 2.0er der indført et bundfradrag for topskat i positiv nettokapitalind-komst på 50.000 kr. (det dobbelte for ægtepar), hvorefter kun en lille del af skatteydernebetaler topskat af positiv nettokapitalindkomst. For positiv nettokapitalindkomst nedsættesden højeste marginalskat endvidere gradvist fra 51,5 pct. til 42 pct. i 2014 som følge af om-lægningen vedr. blåstemplede obligationer i januar 2010. Det vil sikre en ensartet marginalbeskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst med de gældende regler.Den foreslåede reform vil indebære, at skattesatsen for aktieindkomst bliver væsentligt hø-jere end for positiv nettokapitalindkomst, hvor aktieindkomst hidtil har været beskattetlempeligere. Den øgede beskatning af aktieindkomst vil derfor give en tilskyndelse til atomlægge aktieindkomst til indkomst, der beskattes som kapitalindkomst. Det vurderes, atændret opsparingsadfærd vil reducere provenuet ved forslaget med godt � mia. kr. Ændretporteføljesammensætning udgør størstedelen heraf.For ægtefæller vil sammenlægningen af personlig indkomst og aktieindkomst give tilskyn-delse til at flytte aktieindkomsten til den af ægtefællerne, der har lavest indkomst. Det vilvære nødvendigt at indføre særlige regler for beskatningen af aktieindkomst for ægtefæller,således at indkomsten beskattes hos den af ægtefællerne, der har højest topskattegrundlag.Sådanne regler gælder i det nuværende indkomstskattesystem vedrørende kapitalindkomst.Med en selskabsskattesats på 0, vil den kombinerede beskatning af udbytter for hovedakti-onærer blive reduceret fra typisk 56,5 pct. (25 pct. i selskabsskat og derefter 42 pct. aktie-indkomstskat) til 52,3 pct., hvilket er mindre end den højeste marginalskat for lønindkomstpå 56,1 pct. Det vil give hovedaktionærer et incitament til at tage arbejdsindkomst ud somudbytte med et provenutab for det offentlige til følge. En løsning af dette problem vil kunnegive et begrænset bidrag til finansiering af den foreslåede omlægning.Side 4

En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten vil medføre, at det bliver mere attraktivt atinvestere i Danmark, hvorfor investeringsomfanget må forventes at stige væsentligt. Detmedfører imidlertid ikke øgede selskabsskatteindtægter for det offentlige, idet der efter re-formen ingen beskatning er af selskaberne og af disses investeringer. De reducerede om-kostninger og højere investeringsafkast øger investeringsniveauet og dermed kapitalappara-tet. Det vil føre til en stigning i arbejdskraftens produktivitet og dermed i reallønningerne.Der vil dermed være afledte positive provenuvirkninger for det offentlige i form af øgedeindkomstskatter. Samtidig vil det offentliges udgifter stige. Det skyldes, at en stor del af detoffentliges udgifter vedrører løn til offentligt ansatte samt overførselsindkomster, som regu-leres i takt med lønnen. Løn og overførsler kan med nogen usikkerhed skønnes at stige medca. 4 pct. over en periode.Investeringsafkastet vil givetvist blive konkurreret ned på sigt i takt med de øgede investe-ringer. Hvis afkastet i nogle brancher eller selskaber konkurreres ned på sigt, så afkastet ef-ter skat går mod samme niveau som før en nedsættelse af selskabsskatten, vil dette have ennegativ effekt på provenuet fra beskatning af udbytter fra selskabssektoren. Provenutabetherfra kan med nogen usikkerhed skønnes at udgøre ca. 7 mia. kr. målt i varig virkning.Der kan desuden være et øget positivt provenu som følge af, at selskaber med danske ejerekan spare samlet selskabsskat ved at opgive mere indkomst i Danmark (og dermed reducereindkomsttransformationen ud af landet), hvilket øget grundlaget for beskatning af udbytterog dermed provenuet herfra.

ArbejdsudbudHovedparten af skatteyderne med aktieindkomst er i forvejen topskatteydere. Forslaget omat aktieindkomstskatten ophæves og aktieindkomst beskattes som personlig indkomst vildog føre til, at et antal skatteydere, der ikke i dag har indkomst over topskattegrænsen, vilskulle betale topskat. Det vurderes, at forslaget vil øge antallet af topskatteydere med i stør-relsesordnen 13.000 personer. For beskæftigede vil forøgelsen af marginalskatten reducereincitamentet til at udbyde arbejdskraft. Det skønnes, at arbejdsudbuddet reduceres med istørrelsesordenen 300 personer eller knap 0,1 mia. kr. som følge af forslaget.Den samlede arbejdsudbudseffekt vil dog givetvist være positiv, idet omfanget af øgede in-vesteringer som følge af afskaffelsen af selskabsskatten må forventes at øge arbejdskraftensproduktivitet og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft. Det skønnes med nogen usikker-hed, at arbejdsudbuddet som følge af en fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten vil med-føre en positiv provenuvirkning på ca. 1½ mia. kr. Den samlede arbejdsudbudseffekt vildermed medføre en positiv provenuvirkning på ca. 1,4 mia. kr.

2010-niveau

I alt

Varig virkning

-31�

-41