Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2010-713-0027Dato: 28. juni 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes et præciserende svar på spørgsmål nr. 573af 25. september 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJesper Petersen (SF).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/K.-H. Ludolph
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at kun udbetalinger af overskydende skat på over100.000 kr. kontrolleres nærmere, og mener ministeren i så fald, at det er betryggende? Iforlængelse heraf bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at kontrollen styrkes pådette område.Svar:
I svar af 6. november 2009 på ovennævnte spørgsmål blev det til orientering forspørgeren oplyst, at ”beløbsgrænsenfor udbetaling af overskydende skat til skattepligtigepersoner, der rejser ud af landet uden at have oplyst en dato for skattepligts ophør, fra næ-ste år nedsættes til 1 krone.”Denne passus er i en artikel i JV Business af 4. december f.å. – hvori også spørgeren er ci-teret - blevet forstået således, at der herved vil blive gennemført kontrol af overskydendeskat til alle udlændinge på job i Danmark. Dette er imidlertid ikke tilfældet.Udlændinge, som kun kortvarigt opholder sig i landet og ikke opnår fuld skattepligt, er ikkeomfattet af initiativet. Det skyldes, at de alene har et kildeskattenummer og således ikke ertilmeldt i CPR som bosat i en kommune i Danmark. SKAT modtager selvsagt ingen oplys-ninger fra CPR-registret om fraflytning på en sådan skatteyder, da denne netop ingen bopælhar i Danmark. Hertil kommer, at det i SKATs systemer ikke – uden væsentlige systemæn-dringer – er muligt automatisk at udsondre sådanne skatteydere i forhold til øvrige ca.130.000 begrænset skattepligtige til udsøgning og gennemgang af overskydende skatter.Kontrollen af alle overskydende skatter til personer, der rejser ud af landet uden at have op-lyst en dato for skattepligtens ophør, omfatter således i forhold til udenlandske statsborgere,alene udlændinge, som forinden har opnået fuld skattepligt til Danmark og nu er frameldtCPR som fraflyttet fra Danmark.Jeg kan imidlertid oplyse, at SKAT i øjeblikket er ved at implementere en it-funktionalitetfor SKATs medarbejdere, der gør det muligt at afskære personer, om hvem det må formo-des, at de pågældende vil begå fejl ved anvendelsen af TastSelv, fra netop at anvende dennefacilitet. De pågældende må i så fald rette henvendelse til SKAT på anden måde, f.eks. vedmail, brev eller personlig henvendelse, for at få ændret en forskudsopgørelse eller en årsop-gørelse.Implementeringen forventes at være på plads til september.Endvidere overvejer SKAT at tilrettelægge en informationskampagne rettet mod arbejdsgi-vere, som får udenlandsk arbejdskraft til landet. Målet med informationskampagnen er at fåarbejdsgiverne til - i højere grad end det er tilfældet i dag - at bistå udenlandske ansatte medskatteopgaven, når de kommer til landet. Det gælder først og fremmest beregningen af enforskudsskat og dermed dannelsen af skattekortet.Initiativerne vil efter min opfattelse i væsentlig grad medvirke til at sikre, at der ikke for-skudsangives eller selvangives beløb, som genererer overskydende skatter, som den skatte-pligtige ikke er berettiget til.
Side 2