Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
776246_0001.png
776246_0002.png
Folketingets SkatteudvalgChristiansborg
Finansministeren
16. december 2009
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 57 af 26. november 2009(Alm. del)

Spørgsmål:

Med henvisning til samrådet den 25. november 2009 om samrådsspørgsmål F(ECOFIN den 2. december 2009) bedes ministeren redegøre for sammenhængenmellem momsreglerne, befordringsforpligtelser og liberaliseringen af postmarke-det.

Svar:

Ifølge de tre postdirektiver (fra hhv. 1997, 2002 og 2008) er EU-medlemslandeneforpligtet til at sikre levering af en række grundlæggende postydelser over helelandet (befordringspligt). Befordringspligten er ledsaget af en eneret på visse for-sendelser, hvis omfang gradvist er blevet reduceret. Postdirektiverne giver samti-dig medlemslandene mulighed for at udpege en eller flere leverandører til at sikreudbuddet af den grundlæggende postydelse. I Danmark har Post Danmark befor-dringspligten i hele landet samt eneret på omdeling af breve op til 50 gram.Efter de gældende momsregler er befordringspligtige postydelser leveret af denbefordringspligtige operatør momsfritaget. Momsfritagelsen følger den befor-dringspligtige operatør, uanset om denne er offentlig eller privat. Det blev stadfæ-stet i en afgørelse fra EF-domstolen i foråret 2009 (TNT-sagen C-357/07).Dommen er imidlertid uklar mht. omfanget af momspligt, når befordringspligtigeydelser leveres på særlige (individuelt fastsatte) vilkår. Fortolkningen af dommenvil blive drøftet med de andre medlemslande og Kommissionen på et kommendemøde i Momskomitéen.Momsfritagelsen for de befordringspligtige postydelser indebærer en konkurrence-forvridning, idet kun den befordringspligtige leverandør af postydelser kan leveredisse ydelser uden moms, mens andre leverandører skal pålægge deres postydelser,herunder ydelser der er omfattet af befordringspligt, moms. Eksempelvis vælgerdanske virksomheder uden fradragsret for moms, fx de finansielle virksomheder,typisk Post Danmark som leverandør af deres postforsendelser, da de ikke harmulighed for at trække momsen, som andre leverandører er pålagt, fra.Omvendt vil den befordringspligtige postvirksomhed have en konkurrencemæssigulempe overfor virksomheder med fradrag for moms. Det skyldes, at den befor-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
dringspligtige postvirksomhed ikke kan fratrække momsen på indkøb vedrørendebefordringspligtige produkter, og der vil således være en ekstra omkostning i formaf ”skjult moms” indeholdt i priserne på de befordringspligtige produkter.Det tredje postdirektiv fra 2008 indfører en fuld liberalisering af markedet forpostydelser senest med udgangen af 2010 (11 medlemsstater i Øst- og Sydeuropahar dog mulighed for at udskyde dette til senest udgangen af 2012). Liberaliserin-gen indebærer, at der ikke længere vil være postydelser med eneret for en bestemtoperatør, og der vil således være konkurrence på alle postydelser. Befordringsplig-ten vil imidlertid fortsat eksistere, og momsfritagelsen for de befordringspligtigepostydelser leveret af den/de postvirksomhed(er), der er pålagt befordringspligt,påvirkes ikke af liberaliseringen.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen