SAU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådsspørgsmål M-P (Skatteudgifter), til skatteministeren

Indledningsvist vil jeg benytte lejligheden til at bemærke, atjeg er glad for, at Skatteudvalget med dette samråd givermig mulighed for, at redegøre for mit syn på skatteudgifterog samtidig, at uddybe de mange tiltag somSkatteministeriet har foretaget for, at skabe en størreåbenhed og gennemsigtighed omkring brugen afskatteudgifter i Danmark.Vi har siden 2007 har en god og konstruktiv dialog medrigsrevisionen om mulighederne for at øgegennemsigtigheden vedr. skatteudgifterne.Gennemsigtigheden og ikke mindst kvaliteten i arbejdetmed skatteudgifter i Skatteministeriet er blevet væsentligtforøget siden 2007 og det er positivt. I Rigsrevisionensafsluttende notat af 3. marts 2010 tilkendegiver rigsrevisorda også, at der er sket en væsentlig forbedring vedr.gennemsigtigheden. Rigsrevisor bemærker (citat): ”Jeg måkonstatere, at skatteministeren med sine tiltag vil bidrage til

at øge gennemsigtigheden vedrørende skatteudgifterne påenkelte punkter”.Samrådsspørgsmål MMed henvisning til Rigsrevisors fortsatte notat tilStatsrevisorerne om opfølgning i sagen omgennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag m.v.).(Beretning 1/2007) af 3. marts 2010 og Statsrevisorernesbemærkning af 18. marts 2010 til Endelig betænkning 2008vedrørende Beretning 1/2007 anmodes ministeren om atredegøre for, om ministeren er indstillet på at følgeStatsrevisorernes bemærkning og Rigsrevisionensanbefaling om at øge gennemsigtigheden i skatteudgifterne,herunder om at lade skatteudgifterne indgå ifinanslovssammenhæng. Ministerens holdning bedesbegrundet.Svar:Rigsrevisionen har anbefalet, at skatteudgifter fortsættermed at indgå i finanslovsforslaget som de gjorde til og med2006. De har desuden anbefalet, at gennemsigtighedenvedr. skatteudgifter øges. Jeg er (fortsat) ikke indstillet på,at lade skatteudgifter indgå i finanslovssammenhæng, idetjeg ikke mener, at det bidrager til at skabe en større

gennemsigtighed eller kvalitet i arbejdet med skatteudgifter– tværtimod.Siden sidste samråd om skatteudgifter her i Skatteudvalgetden 3. september 2008 har Skatteministeriet imidlertid laveten række tiltag, der efter min mening bidrager til enmarkant øget gennemsigtighed om brugen og omfanget afskatteudgifter i Danmark. Tiltagene er blandt andet etresultat af den dialog, der har været med rigsrevisionen,men er også et resultat af det omfattende lov- oganalysearbejde, der løbende pågår på Skatteministerietsområde.1. For det første har Skatteministeriet opstillet en nyreferenceramme dvs. målestok for beregning afskatteudgifter. Den nye referenceramme baserer sigblandt andet på amerikanske erfaringer og giver enmere neutral analyse af skattesystemet. Den nyereferenceramme giver ikke i sig selv anledning til destore ændringer i, hvad der kategoriseres somskatteudgifter i Danmark, men gør det mere klart,hvad der er omfattet af begrebet skatteudgifter oghvad der ligger udenfor. Der er altså tale om en mereoperationel definition, der samtidig sikrer en mere

klar og systematisk afgrænsning af skatteudgifter endtidligere.2. For det andet formulerede Skatteministeriet i efteråret2008 et nyt sæt interne retningslinier vedr.behandlingen af skatteudgifter. De nye retningslinierbetyder, at der i forbindelse med lovforslag, altidtages særskilt stilling til, om lovforslaget indeholdernye eller ændrede skatteudgifter. Beskrivelsen afeventuelle skatteudgifter skal fremgå af selvelovforslaget, med en beskrivelse af hvoriskatteudgiften består, formålet med skatteudgiftensamt hvilken branche eller gruppe, der er den direktemodtager. Skatteudgiften indgår efterfølgende i ensamlet oversigt over skatteudgifter, der er tilgængeligpå Skatteministeriets hjemmeside. Denne praksisbidrager efter min mening i høj grad til ensynliggørelse af omfanget af skatteudgifter og til dengenerelle øgede gennemsigtighed vedr. skatteudgifter.3. For det tredje har skatteministeriet drøftetproblemstillinger vedr. opgørelse af skatteudgiftermed de øvrige nordiske lande og i OECD-regi. Deinternationale erfaringer tyder på, at mange lande

præsenterer skatteudgifter i tilknytning til budgettet,men viser samtidig, at flertallet af lande ikke løbendeevaluerer deres skatteudgifter. Vi har valgt enfremgangsmåde, hvor vi ikke præsentererskatteudgifterne i tilknytning til finanslovsforslaget,men hvor vi til gengæld evaluerer skatteudgifterne itakt med, at et givent lovområde er aktuelt. Dennefremgangsmåde mener jeg bidrager med mere nyttiginformation om skatteudgifternes faktiske omfang enddet gør, at offentliggøre en årlig opdateret liste itilknytning til budgettet. En sådan liste undergårtypisk ikke en løbende og kvalificeret evaluering ogfremskrives ofte blot med en relevantfremskrivningsfaktor.Rigsrevisionen har overfor Statsrevisorerne tilkendegivet,at de tiltag som Skatteministeriet har foretaget, bidrager til,at øge gennemsigtigheden vedr. skatteudgifter.Rigsrevisionen har desuden påpeget, at skatteudgifterne børindgå i finanslovssammenhæng for yderligere at øgegennemsigtigheden.Jeg mener som sagt fortsat ikke, at skatteudgifter hørernaturligt hjemme i finanslovsforslaget. Det vil jeg uddybe

yderligere i mit svar på samrådsspørgsmål N om lidt.Jeg synes imidlertid, at vi er kommet langt i forhold til, atøge gennemsigtigheden vedr. skatteudgifter og jeg mener,at der er skabt den gennemsigtighed og åbenhed, der ernødvendig for, at Folketinget kan træffe beslutninger ogforetage politiske vurderinger på et tilstrækkeligt oplystgrundlag.

Samrådsspørgsmål NMinisteren bedes redegøre for, om ministeren finder detfornuftigt og rigtigt, at så stor en del af økonomien -skatteudgifterne udgjorde angiveligt knapt 38 mia. kr. i2009 - ikke synliggøres f.eks. ved at indgå ifinanslovssammenhæng eller på anden måde opgøres ogeventuelt evalueres årligt.Svar:Jeg mener, at det er både fornuftigt og rigtigt, atskatteudgifterne synliggøres, opgøres og evalueres. Menjeg mener ikke, at denne synliggørelse skal ske viafinansloven. Formålet med finansloven er, at etablere etbevillingsmæssigt grundlag for næste års statslige indtægter

og udgifter. Skatteudgifter er ikke en del af detbevillingsmæssige grundlag og bør derfor somudgangspunkt ikke fremgå af finanslovsforslaget. Desudenkan skatteudgifter ikke betragtes som regnskabstal, idetopgørelsen af skatteudgifterne afhænger af hhv.beregningsmetoden og af den anvendte referenceramme.Skatteudgifter kan derfor ikke sammenlignes direkte medfinanslovens indtægter og udgifter, hvorfor det ikke givermening at de fremgår direkte af finansloven.Jeg mener, at ukontrollerede offentlige udgifter, som følgeaf et potentielt manglende overblik over skatteudgifterne,bedst forhindres ved, at arbejdet med skatteudgifterintegreres i det lovforberedende - og lovvedligeholdendearbejde – og ikke ved årligt, at offentliggøre en liste overskatteudgifterne i et appendiks til finanslovsforslaget. Deter grundlæggende baggrunden for hvorfor jeg forsat mener,at skatteudgifterne ikke hører hjemme påfinanslovsforslaget.Hvis skatteudgifterne skulle indarbejdes på finanslovenville det kræve, at der også blev posteret fiktive indtægterpå andre konti, der modsvarende skatteudgiften. I stedetfor, at skatteudgifterne fremgår direkte af finansloven vil

der fremover være en henvisning på finanslovsforslaget tilen samlet oversigt over skatteudgifter på Skatteministerietshjemmeside. Denne oversigt er en stadig opdateret listeover samtlige indførte skatteudgifter således, at der ermulighed for, at overvejelser om skatteudgifter kan indgå iden samlede statsfinansielle prioritering.Samtidig er det værd at bemærke, at der ikke indgår enopgørelse over forvridninger af skatter, afgifter, direktepåbud m.v. i finanslovsforslaget selvom disse omkostningerlangt overstiger skatteudgifterne. Jeg mener, at det bør væreen politisk beslutning, hvornår de enkelte lovområderanalyseres og underkastes en særlig behandling, herunderevaluering af eventuelle skatteudgifter. Det giver et størrefokus på det relevante område, frem for at ressourcernebruges over en bred kam ved årlige opdateringer uden etklart fokus. En fokuseret indsats, hvor skatteudgifterneevalueres som en del af det samlede skatte- ogudgiftssystem, giver efter min bedste overbevisning enstørre sikkerhed for kvalitet i arbejdet.Som eksempel kan nævnes, at Skattekommissionen i2008/2009 som en del af arbejdet i forbindelse medForårspakke 2.0 gennemgik en række skatteudgifter. Dette

arbejde har ført til, at Folketinget har ændret en rækkeskatteudgifter.Samrådsspørgsmål OMinisteren anmodes om at redegøre for behandlingen afskatteudgifter i sammenlignelige lande og herunderredegøre for, om der er særlige kendetegn ved det danskeskatte- og afgiftssystem eller andre særlige forhold ellerbegrundelser, der gør sig gældende i de andre lande, hvorskatteudgifterne præsenteres i sammenhæng medfinanslovsforslaget.Svar:Skatteministeriet har siden Rigsrevisionens beretning i2007, undersøgt praksis vedr. opgørelse og offentliggørelseaf skatteudgifter i forskellige lande. Som jeg redegjorde fori mit svar på samrådsspm. M, har skatteministeriet drøftetproblemstillinger vedr. opgørelse af skatteudgifter med deøvrige nordiske lande og i OECD-regi. Når vi har valgt enfremgangsmåde, hvor vi ikke præsenterer skatteudgifterne itilknytning til finanslovsforslaget, men hvor vi til gengældevaluerer skatteudgifterne i takt med, at et giventlovområde er aktuelt, er det ikke fordi, at der fx er særlige

strukturelle forhold, der taler for at gøre sådan lige netop iDanmark. Jeg mener egentlig, at den fremgangsmåde vi harvalgt i Danmark bidrager med mere nyttig information omskatteudgifternes faktiske omfang end det gør, atoffentliggøre en årlig opdateret liste i tilknytning tilbudgettet som mange andre lande har valgt at gøre. Ensådan liste undergår typisk ikke en løbende og kvalificeretevaluering og fremskrives ofte blot med en relevantfremskrivningsfaktor. Den fremgangsmåde kan betyde, atder træffes valg og foretages politiske prioriteringer på etforkert grundlag, da det reelle niveau for skatteudgifterneofte ikke vil være kendt.De drøftelser, der har været med de øvrige lande peger ogsåi retning af, at sammenligninger på tværs af lande er megetvanskelige og ikke nødvendigvis giver mening bl.a. pågrund af forskellige referencerammer.

Svar:Med de mange overvejelser, drøftelser og særlig de nyetiltag som vi har implementeret siden Rigsrevisorernesberetning vedr. skatteudgifter fra oktober 2007 mener jeg,at der er sikret en tilstrækkelig og høj gennemsigtighed omden samlede skatte- og afgiftslovgivning til, at Folketingetkan foretage politiske prioriteringer og beslutninger på etoplyst grundlag.Jeg mener, at opgørelsen af skatteudgifter fortsat kan væreet godt værktøj til brug for den generelle prioritering af denøkonomiske politik i Danmark. Det er dog vigtigt, at holdesig for øje, at skatteudgifter kun er ét element i den samledeøkonomiske politik.