Spørgsmål 529:

De jobs som besættes med arbejdstagere på forskerskatteordningen kan enten være unikkejobs, som alternativt ikke ville blive besat af indenlandske arbejdstagere, eller det kan værejobs, som alternativt i stedet ville blive besat via det traditionelle arbejdsmarked. Ministe-ren bedes redegøre for, hvor stor en procentandel af de jobs, der er omfattet af forskerskat-teordningen og som alternativt ikke ville blive besat af indenlandske arbejdstagere, der skaltil, før forskerskatteordningen samlet set er en økonomisk overskudsforretning for den dan-ske statskasse?

Svar:

Som det også fremgik af svaret på spørgsmål 527 vil nogle af de i alt ca. 3.500 for-skere og nøglemedarbejdere, som anvendte ordningen i 2008 ikke være beskæftigede iDanmark, såfremt vi ikke havde haft bruttoskatteordningen. Hvor stor en andel, der her ertale om, kan ikke kvantificeres nærmere.Det drejer sig eksempelvis om danske statsborgere, som kommer hjem efter et længere ud-landsophold, og besætter et unikt job (som ikke kan besættes af den indenlandske arbejds-styrke). Der kan på den ene side argumenteres for, at stillingen er unik, og derfor medførerskattebetalingen et merprovenu for staten. Alternativt kan der argumenteres for, at personenhar et nært tilhørsforhold til Danmark og uanset skatteforhold, ønsker personen at tilbringesin sidste del af karrieren i Danmark (eller de får et godt tilbud i Danmark, som ikke kanmatches af udlandet). I sådanne tilfælde kan bruttoskatteordningen være en underskudsfor-retning målt på den umiddelbare provenuvirkning.Samlet set vurderes bruttoskatteordningen dog at være til gavn for danske virksomheder ogdermed for dansk økonomi.