SAU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 26. maj 2010 om samrådsspørgsmål U-W (Beskatning af unoterede porteføljeaktier), jf. alm. del

De nye regler for beskatningen af porteføljeaktier var endel af Forårspakke 2.0 og bidrog med 1,8 mia. kr. til finan-sieringen af nedsættelsen af skatten på arbejde og bidrogendvidere til at afbalancere de fordelingsmæssige virknin-ger af pakken.Effekten af de nye regler skal derfor ikke ses isoleret. Vimå derimod se på effekten af den samlede pakke. Det er joikke alene beskatningen af investorerne, der ændres medpakken.Samlet set indeholder Forårspakke 2.0 betydelige incita-menter til at forøge opsparing og investering i samfundet.Nedsættelsen af skatten på arbejde, som erhvervslivet harefterlyst i årevis, bidrager til øget arbejdsudbud og bedrerammevilkår for erhvervslivet til gavn for rentabiliteten -og dermed for investorernes afkast.Hertil kommer, at L 112, som vi har behandlet her i foråret,bidrager yderligere til forøget opsparing og investering isamfundet som følge af nedsættelsen af den marginale be-skatning af positiv kapitalindkomst.For så vidt angår investeringer foretaget i den særlige ven-tureform er der dog næppe tvivl om, at investeringsomfan-get isoleret set vil blive påvirket negativt af de ændrederegler for beskatningen af selskabers porteføljeaktier. Derer ikke holdepunkter for at kvantificere omfanget.Nogle af de negative virkninger vil blive afbødet ved, atinvestorerne investerer direkte i iværksættervirksomheder istedet for at anvende holdingselskaber. Det kan lade sig gø-re i Storbritannien, så jeg kan ikke se, hvorfor det ikke ogsåkan lade sig gøre i Danmark.Ved direkte investering er den marginale beskatning af in-vestoren på 42 pct. Lægges selskabsskatten betalt af iværk-sætterselskabet oveni, kommer beskatningen på niveaumed lønmodtagerbeskatningen.Der vil således ikke være tale om en beskatning på 67 pct.,hvis blot investorerne indstiller sig på de nye regler.I den forbindelse er det væsentligt at erindre, at den direkteSide 3

investor i iværksætterselskabet maksimalt risikerer at tabeden indskudte kapital. Risikoen mindskes ikke ved at ind-skyde et holdingselskab.Dette ændrer dog ikke på, at investorerne går glip af denmulighed for skatteudskydelse i næsten al evighed, somfandtes i det tidligere regelsæt.Jeg er imidlertid ret sikker på, at de negative virkninger,der måtte være fra nedgangen i ventureinvesteringer, tilfulde vil blive opvejet af de positive strukturvirkninger iForårspakke 2.0.Det skal også huskes, at regeringen over to omgange harnedsat selskabsskattesatsen med i alt 5 procentpoint. Ned-sættelserne har i særlig grad været til gavn for de mindrevirksomheder, som kun i begrænset omfang er blevet berørtaf de modgående stramninger. Dette har tillige bidraget po-sitivt til rentabiliteten i mindre virksomheder – og dermedtil investorernes afkast.Hertil kommer, at de nye regler for selskabsbeskatning afaktieafkast også i sig selv har nogle positive effekter – ogsåfor ventureinvesteringer.Der er med de nye regler indført en enklere og mere ensar-tet beskatning af selskabers udbytter og aktieavancer.Tidligere var fortjeneste på aktier skattefri, hvis et selskabhavde ejet aktierne i mere end 3 år, mens udbytter var skat-tefrie, hvis et selskab ejede mindst 10 pct. af aktiekapitaleni det udloddende selskab.Disse regler betød, at beskatningen var forskellig, alt efterom afkastet af aktierne kom i form af udbytte eller aktie-avance.Forskellen i beskatningen medførte, at det var nødvendigtmed komplicerede værnsregler for at hindre, at skatteplig-tige avancer blev ændret til skattefrie udbytter - eller om-vendt skattepligtige udbytter til skattefrie avancer.Med det nye regelsæt er det i langt hovedparten af tilfælde-ne ligegyldigt, om afkastet kommer som udbytter eller somaktieavance.Med de nye regler lægges der konsekvent vægt på ejerskabi stedet for ejertid. Hvis et selskab ejer mindst 10 pct. af ak-tierne i et andet selskab, er afkastet af disse aktier skattefrit.Ejer selskabet mindre end 10 pct. beskattes afkastet, og derer fradrag for tab.Side 4

Dermed beskattes udbytter og aktieavancer som udgangs-punkt ens. Der er kun nogle få undtagelser ved grænseover-skridende ejerskab af danske aktier.Det er slående, at debatten primært drejer sig om beskat-ningen af porteføljeaktier. Kritikernes fokus er alene rettetmod denne del af de nye regler.Det er imidlertid vigtigt at huske, at en væsentlig positiveffekt af de nye regler for investorerne er, at aktieafkast afaktiebesiddelser på mindst 10 pct. nu altid er skattefrit. Tid-ligere skete der beskatning, hvis aktierne blev afstået inden3 års ejertid.Der er ved udformningen af de nye regler foretaget en af-vejning af to modsat rettede hensyn- dels ønsket om ens beskatning af forskellige typeraf investeringer og- dels ønsket om undgåelse af økonomisk dobbeltbe-skatning som følge af, at det underliggende selskaballerede er beskattet af dets indkomst.En lignende afvejning er foretaget i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv. Efter dette direktiv er udbytteud-lodninger skattefrie, når moderselskabet ejer mindst 10 pct.af aktiekapitalen i det udloddende datterselskab.Det er således ikke tilfældigt, at den nye grænse mellemporteføljeaktier og datterselskabsaktier er trukket ved ejer-skab på 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende sel-skab. Afgrænsningen svarer til den hidtidige afgrænsningvedrørende skattefrie udbytteudlodninger og til afgræns-ningen i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, hvor man harønsket at håndtere økonomisk dobbeltbeskatning ved ud-bytteudlodninger.Det var som nævnt et mål med omlægningen, at beskatnin-gen af udbytte og aktieavancer på selskabers porteføljeakti-er i højere grad bliver ensartet.En ensartet beskatning af udbytter og aktieavancer medfø-rer, at der er mindre af det, som økonomerne kalder ”for-vridninger” fra skattesystemet.På mere mundret dansk betyder det, at skatteydernes dispo-sitioner i højere grad bliver styret af rene forretningsmæs-sige hensyn til gavn for vækst og velfærd i stedet for at bli-ve styret af skattemæssige hensyn.

Indgik det i regeringens overvejelser omkring skatte-reformen, at den danske beskatning af unoterede porte-føljeaktier stiller investorer i danske vækstvirksomhederunødigt ringere end f.eks. i Norge, Sverige, England ogTyskland?Forslaget om harmonisering af selskabers aktie- og udbyt-tebeskatning indgik i såvel Skattekommissionens som rege-ringens forslag til skattereform.Skattekommissionen undersøgte reglerne for selskabsbe-skatning af aktier i Norge, Sverige, Finland, Tyskland ogStorbritannien.Det fremgår af denne undersøgelse, at reglerne for sel-skabsbeskatning af aktier i specielt Norge og Tyskland erlempeligere end de nye danske regler.Tyskland og Norge beskatter som udgangspunkt ikke sel-skaber af avancer og udbytter på aktier – hverken børsnote-rede eller unoterede.Herudover var der i forbindelse med høringen fokus påspecielt de svenske regler, idet Skattekommissionens notatikke var fyldestgørende på dette punkt.DVCA påpegede således i deres høringssvar, at Sverige ik-ke beskatter avancer på unoterede aktier. Heller ikke i til-fælde, hvor aktiebesiddelserne er mindre end 10 pct. af densamlede aktiekapital.Det kan således konstateres, at regeringen var opmærksompå reglerne i andre lande – og på at disse regler isoleret seter lempeligere end de nye danske regler.Jeg vil imidlertid advare mod at drage alt for håndfastekonklusioner på baggrund af sådanne sammenligninger.For det første er det de samlede rammebetingelser foriværksætterne, der er afgørende for, om der kommer suc-cesfulde virksomheder.En af disse rammebetingelser er muligheden for at tiltræk-ke risikovillig kapital, herunder venturekapital.Her har regeringen med Erhvervspakken på godt 4 mia. kr.fra efteråret 2009 afsat 500 mio. kr. til etablering af nyeventurefonde. Den første af de nye Venturefond SEED Ca-pital Denmark II på 435 mio. kr. er allerede etableret.

Regeringen har desuden i forbindelse med arbejdsgrundla-get for regeringen – Danmark 2020 – besluttet at stilleyderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risiko-villig kapital.Venturekapitalinvesteringer afhænger således ikke kun afbeskatningsreglerne.I et globalt indeks, som anvendes af Ernst & Young i rap-porten om ”Evaluering af Vækstfonden” fra marts måned,måles landenes rammebetingelser for venturekapitalinve-steringer på seks overordnede dimensioner, hvor skat bloter én af dimensionerne.I indekset klarer Danmark sig eksempelvis godt med hen-syn til menneskelige ressourcer og socialt miljø.For det andet kan sådanne sammenligninger af beskat-ningsregler hurtigt udvikle sig til, at fokus alene rettes modde lempelige elementer i andre landes skattesystemer, mensskærpende elementer udelades fra sammenligningerne.Sammenligninger af beskatningsregler bør foretages underhensyn til hele skattesystemet i det pågældende land – ogikke isoleret til enkelt elementer.Det pågældende lands overordnede politik for beskatningpå det enkelte område bør også tages med i en sådan vurde-ring. I dette tilfælde landets skattepolitik for så vidt angårbeskatning af kapitalanbringelser.Jeg synes derfor, at det er mere interessant at se på voresegne principper for kapitalbeskatning.Den danske politik for så vidt angår kapitalbeskatningenhar været, at forvridninger mellem investeringer i forskelli-ge typer af aktiver – aktier og obligationer – bør undgås.Skattesystemet bør i mindst mulig grad påvirke investe-ringsbeslutningen.Med de nye regler påvirkes selskabernes valg imellem atinvestere i porteføljeaktier eller i obligationer i langt min-dre grad af skattesystemet end hidtil. Investeringerne be-skattes ens – bortset fra at unoterede porteføljeaktier kanbeskattes efter realisationsprincippet.Det er de samme antagelser, der ledte til indførslen af enspensionsafkastskattesatser for aktier og obligationer i 2000.

Det er også disse antagelser, der har ledt til nedsættelsen afden marginale skattesats for positiv kapitalindkomst i L112 i forbindelse med ophævelsen af de særlige regler forblåstemplede obligationer. I L 112 er der foreslået en mereensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster ogaktieafkast, idet den marginale skattesats for positiv kapi-talindkomst nedsættes fra 51,5 pct. til fremover 42 pct.De nye regler for beskatning af porteføljeaktier er således igod tråd med de overordnede principper for beskatningenaf kapitalindkomst, som vi generelt har fulgt.

Finder ministeren, at det beskedne forventede provenu fraunoterede aktier på ca. 200 mio. kroner årligt, jf. svar af15. marts 2010 på alm. del – spørgsmål 206, berettiger deskadesvirkninger på adgangen til risikovillig kapital, somordningen vil medføre?Lad mig indlede med at konstatere, at spørgeren åbenbartikke har læst hele svaret på spørgsmål 206.Det fremgår af svaret, at den varige virkning af ændringer-ne vedrørende unoterede aktier er beregnet til ca. 0,5 mia.kr. Hertil kommer det hidtidige provenu vedrørende unote-rede aktier på ca. 0,1 mia. kr.De 200 mio. kr. – som spørgeren citerer – er alene virknin-gen i de første år, hvor provenuet er lavere som følge afovergangsreglen og aktiekursfaldet i de seneste år som føl-ge af finanskrisen.Den varige provenugevinst svarer rundt regnet til, hvad derkostede at fjerne det sidste procentpoint af mellemskatten.Spørgsmålet, der derfor kan stilles, er, om man ønsker enmellemskat på 1 pct. eller selskabsbeskatning af unoteredeaktier. Det var i og for sig dette spørgsmål, som regeringentog stilling til.Vi valgte at fjerne mellemskatten helt. Det synes jeg er denrigtige prioritering.Hertil kommer som nævnt tidligere,- at skattereformen generelt forøger opsparing og in-vestering i samfundet samt,- at de nye regler isoleret set har nogle positive effek-ter – bl.a. mindre forvridning mellem investeringer.Endelig skal det nævnes, at skattefritagelse for unoteredeporteføljeaktier vil medføre nogle uheldige forvridningsef-fekter.Der vil således være et kraftigt forøget incitament til at in-vestere i unoterede aktier frem for at investere i børsnote-rede aktier eller i obligationer.Dette kan bl.a. medføre, at det bliver sværere for børsnote-rede selskaber at rejse kapital ved kapitalforhøjelser og atfærre selskaber vil lade aktier notere på børser og mar-kedspladser.

Det giver endvidere et betydeligt incitament til at lade sigafnotere fra børser og handelspladser. I det omfang, dermåtte ske sådanne afnoteringer, vil provenutabet ved enskattefritagelse for unoterede aktier i øvrigt stige i forholdtil den beregning, som jeg lige har gennemgået.Endelig kan man spørge sig selv, om man synes, at kapi-talanbringelser i porteføljeaktier i store unoterede selskabersom f.eks. Danfoss skal være skattefrie.

Spørgsmål:

Svar: