Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
865395_0001.png
865395_0002.png
865395_0003.png
J.nr. 2010-088-0206Dato: 16.06.2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 492 af 19. maj 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF)(Alm. del).
Troels Lund Poulsen
/Tina R. Olsen

Spørgsmål 492:

”Ministeren anmodes om at oplyse, om det ikke giver anledning til bekymring, at virksom-hederne ifølge undersøgelsen om virksomhedernes holdning til SKAT, offentliggjort påSKATs hjemmeside den 4. maj 2010, giver følgende centrale spørgsmål negativ karakter:”Mener du, at risikoen for den enkelte virksomhed, der snyder med skat, moms, eller afgif-ter er stor eller lille?”

Svar:

Skatteministeriet er kommet med følgende udtalelse, som jeg skal henholde mig til:
”Det samlede kundetilfredshedsindeks er forbedret siden fusionen med 0,06 fra 0,55 til0,61. Herved overopfylder SKAT kravet i Finansloven med 0,06. Denne forbedring er sketpå trods af de store forandringer, der er sket i SKAT siden fusionen.Undersøgelser af en type som denne giver reelt ikke svar på, hvorfor tal udvikler sig i denene eller den anden retning. Udviklingen i netop dette tal giver derfor behov for, at der viaandre undersøgelsesformer graves dybere i baggrunden for bevægelsen.SKATs indsats består af en vejlednings- og en kontrolindsats. Ved fusionen tilbage i 2005var indsatsen i de sammenbragte kommuner og ToldSkat meget kontroltunge i forhold tilvejledningsdelen. Derfor har fokus i udrulningen af SKATs bærende strategi været, atSKAT vejleder først – og kontrollerer bagefter. En væsentlig del af strategien har været atskabe stor synlighed om indsatsen.SKATs kontrolindsats overfor de virksomheder som opfattes som modspillervirksomheder(herunder FairPlay kontrollerne) er på et uændret niveau i forhold til tidligere. Ligeledesgøres der en stor indsats for, at de største selskaber i Danmark afregner korrekt.I Indsatsplanen for 2010 er der i en række projekter fokus på at takle snyd i virksomheder.Endvidere projekter med fokus på at store selskaber, kapitalfonde og Transfer Pricing mv.afregner korrekt. Som eksempel på et projekt med relevans for opdagelsesrisiko, kan næv-nes et projekt om negativt privatforbrug. Projektet har bl.a. har til formål at skabe fokus påsort arbejde og øget opdagelsesrisiko, samt at det ikke kan betale sig at udføre sort arbejde.Selvom kontrolfrekvensen i medspillervirksomheder har været faldende siden fusionen i2005, gennemfører SKAT stadig tusindvis af kontroller i den brede virksomhedsmassehvert år. Et eksempel er de 3.000 compliancekontroller, der gennemføres i 2010 bredt ivirksomhedsmassen. Derudover gennemføres kontroller, der ikke er beskrevet særskilt iIndsatsplanen. Dette gælder fx udbetalingskontrol.En fortolkning af faldende opdagelsesrisiko kan være et udtryk for, at virksomhedernes ac-cept af skattesnyd og sort arbejde er faldet. Dermed er den faldende oplevelse af risiko forat snyd og sort arbejde opdages, faktisk ét resultat af SKATs kampagner om, at det er uac-ceptabelt at snyde.
Side 2
Isoleret set kan indekset på opdagelsesrisiko måske opfattes som bekymrende, men set i ly-set af det resultatet på det samlede indeks, ses der ingen grund til yderligere tiltag, end de iforvejen igangsatte, på området.”
Side 3