SAU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 480: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at afgiftssystemet lægger hindringer i vejene for en klimavenlig udnyttelse af overskudsvarme fra køleanlæg m.v., til skatteministeren

Svar:Nej, det kan jeg ikke bekræfte.Energiafgiftssystemet for virksomhederne er generelt karakteriseret ved, at virksomhederneskal betale energiafgifter, inkl. CO2-afgift, af den energi, som de indkøber til deres aktivite-ter. For indkøb af energi, f.eks. elektricitet og naturgas, gælder der dog ordninger med del-vis godtgørelse af afgifter, når det er energi, som bruges til proces, herunder til drift af kø-leprocesanlæg. Det betyder, at størstedelen af energiafgifterne på energien til procesanlægtilbagebetales til virksomhederne. Hvis energien anvendes til intern rumvarme, er der - imodsætning til proces - ingen godtgørelse af afgifter.Reglerne, som regulerer energiafgiftssystemet, indebærer, at virksomhederne eventuelt skalbetale en afgift på overskudsvarme (spildvarme) fra procesanlæg, når overskudsvarmen vedhjælp af særlige installationer genindvindes og udnyttes som rumvarme i virksomheden.Overskudsvarmeafgiften på sådan intern udnyttelse i virksomheden gælder i vinterhalvåret,men ikke i sommerhalvåret. Nedenfor er det situationen i vinterhalvåret som omtales. Denoverskudsvarme, som omtales nedenfor, er overskudsvarme fra virksomhedernes procesan-læg, herunder proceskøleanlæg såsom køleanlæg i supermarkeder.Hvordan påvirker overskudsvarmeafgift virksomhederne og bidrager til opfyldelsen af kli-mamålsætningerne?Er det egentlig ikke lige ud ad landevejen sådan forstået, at afgiften gør det mindre renta-belt at udnytte klimavenlig spildvarme, hvorfor der vil være spildvarme, som ikke udnyttes,men i stedet sendes ud i den blå luft? Er det ikke sådan, at afgiften dermed giver et klima-mæssigt helt forkert incitament til varmespild?Svaret på disse spørgsmål er imidlertid nej.Overskudsvarmeafgiften giver derimod et positivt incitament til udnyttelse af overskuds-varme som rumvarme i virksomhederne. Det skyldes, at overskudsvarmeafgiften er lavereend den almindelige energiafgift på den varme, som overskudsvarmen i praksis erstatter.Udnyttelse af overskudsvarme som intern rumvarme er karakteriseret ved, at overskuds-varmen – i modsætning til almindelig rumvarmeenergi - ikke kræver merindkøb af energi-produkter, f.eks. afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtig naturgas.Afgiften på overskudsvarme kan betragtes som en slags udligningsafgift, som delvis udlig-ner, at der ikke er almindelig energiafgift på overskudsvarme, mens der er energiafgift påden varme, som overskudsvarmen som sagt erstatter.Men selvom overskudsvarmeafgiften således giver et positivt incitament til udnyttelse afoverskudsvarme som rumvarme i virksomheder, er det så ikke værd at overveje nedsættelseSide 2

eller afskaffelse af afgiften? Det må da kunne forbedre økonomien ved udnyttelse af over-skudsvarme, hvorved der vil være mindre spildvarme, som ikke udnyttes, men i stedet sen-des ud i den blå luft?Hertil bemærkes, at afgiften som sagt allerede er lempelig. Hvis afgiften lempes yderligere,vil der være fare for, at virksomhederne ikke udviser samme iver efter at reducere varme-spild fra proces, hvoraf en del efterfølgende kan genindvindes og udnyttes som overskuds-varme. Populært sagt vil virksomhederne have incitament til at producere overskudsvarmepå bekostning af afgiftspligtig energi til rumvarme.I bilaget til dette svar gives en nærmere talmæssig belysning af forholdene vedrørendeoverskudsvarmeafgiften i 2010. Dermed illustreres det, at der er en ikke uvæsentlig afgifts-besparelse ved at bruge overskudsvarme til rumvarme. Der er således ikke tegn på, at sat-sen for overskudsvarmeafgiften er sat for højt.Jeg kan altså ikke bekræfte, at afgiftssystemet lægger hindringer i vejen for en klimavenligudnyttelse af overskudsvarme fra f.eks. køleanlæg, og ser ingen grund til, at der bør skeændringer i overskudsvarmeafgiften.

Bilag til svaret på spørgsmål nr. 480 af 17. maj 2010Efter nedenstående tabel kan overskudsvarme fra f.eks. eldrevne procesanlæg erstatte na-turgasbaseret rumvarme i en virksomhed.I punkterne 1-3 i tabellen nedenfor vises afgiften, som belaster indkøb af gas til fremstilling afrumvarme i 2010.Gas til rumvarme:Kr./GJAfgiftssatser på 1,1 GJ gas (input) til 1 GJ rumvarme (out-put):1.CO2afgift 1,1 GJ gas a ca. 8,9 kr. til rumvarme2.Energiafgift 1,1 GJ gas a ca. 57,3 kr. til rumvarme3.(=1.+2.)Afgift på 1 GJ rumvarme ved afgiftssatsen pågas9,7563,0572,802010

Rumvarmen i virksomheden kan hidrøre fra indkøbt gas anvendt i en kedel, som fremstillerrumvarmen. Afgiften herved fremgår af punkt 3 i tabellen foran.Alternativt kan rumvarmen hidrøre fra overskudsvarme fra f.eks. eldrevne procesanlæg.Afgiften herved fremgår af punkt 4 i tabellen foran.Det ses umiddelbart, at afgiften er lavest, hvis der bruges overskudsvarme til rumvarme istedet for gas til en kedel, der fremstiller rumvarme. I punkt 5 nedenfor vises afgiftsbespa-relsen for overskudsvarme i 2010.Afgiftsbesparelse ved at bruge overskudsvarme til rumvarme i stedet for gas til en kedel,der fremstiller rumvarme (fortsættelse af tabel):5.(=3.–4.)Afgiftsbesparelse ved at bruge overskudsvar-me fra proces som rumvarme20,00