Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt
2969977_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
23. januar 2025
Bilag
Ingen
Sag
25/04352
Enhed
INTJUR
FOU alm. del – svar på spørgsmål 79 fra Carsten Bach (LA) stillet den
2. januar til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om anvendelsen af moderne klyngebomber og antiper-
sonelminer er i overensstemmelse med konventionerne (Oslo- og Ottawa-konven-
tionerne) om anvendelsen af disse våben, således som det har været diskuteret i en
række artikler på berlingske.dk og på dr.dk kort før jul 2024?
Svar
Der gælder efter FN’s konvention af 30. maj 2008 om klyngeammunition (Oslo-kon-
ventionen) artikel 1, stk. 1, en forpligtelse for statsparterne til konventionen til aldrig
under nogen omstændigheder at (a) bruge klyngeammunition; (b) udvikle, fremstille,
på anden måde erhverve, oplagre, opbevare eller overføre klyngeammunition, hver-
ken direkte eller indirekte; eller (c) hjælpe, tilskynde eller foranledige andre til at
deltage i aktiviteter, der er forbudte for en kontraherende stat i denne konvention.
Der gælder efter FN’s konvention af 4. december 1997 om forbud mod brug, oplag-
ring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (Ottawa-
konventionen) artikel 1, stk. 1, en forpligtelse for statsparterne til konventionen til
aldrig under nogen omstændigheder: (a) at bruge personelminer; (b) at udvikle,
fremstille, på anden måde anskaffe, oplagre, bibeholde personelminer eller overføre
personelminer til nogen, direkte eller indirekte; eller (c) at bistå, opmuntre eller til-
skynde, på nogen måde, nogen til handlinger, der under denne konvention er for-
budt statsparterne til konventionen.
Statsparter til Oslo- og Ottawa-konventionerne kan dermed aldrig under nogen om-
stændigheder anvende våben, der falder under betegnelsen af personelminer eller
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om anvendelsen af moderne klyngebomber og antipersonelminer er i overensstemmelse med konventionerne (Oslo- og Ottawa-konventionerne) om anvendelsen af disse våben
klyngeammunition som defineret i konventionerne, jf. hhv. Oslo-konventionens ar-
tikel 2, stk. 2, og Ottawa-konventionens artikel 2, stk. 1.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2