SAU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådsspørgsmål Q og R (Transfer pricing), til skatteministeren

Indledningsvist vil jeg takke udvalget for at have kaldt mig i samråd omnetop dette emne – Transfer Pricing. Jeg har valgt at besvare de to stilledespørgsmål samlet, da svarene hænger nøje sammen. Dermed får vi et mereoplyst billede af SKATs arbejde med Transfer Pricing.

Det er et meget aktuelt emne – som jeg også har udtalt mig om til pressen.Som jeg har nævnt, finder jeg, at SKAT yder en stærk og effektiv indsatsoverfor de multinationale selskaber. Alene tallene i den seneste kvartals-rapport viser, at indsatsen har levet op til de forventninger, man med rettekan stille til en effektiv og resultatsøgende moderne administration. SKAThar forhøjet de multinationale selskabers skattepligtige indkomst med godt15 mia. kr. i 2009. Det er godt 6,5 mia. mere end året før.

Vi vil derfor fortsat søge at øge indsatsen overfor de multinationale sel-skaber. Jeg vil dog pointere, at jeg ikke ønsker at starte en hetz mod sel-skaberne generelt. Vi vil fortsat yde den bedst mulige service overfor deselskaber, som har viljen til at betale den skat, de skal.

Grundlaget for hele området er naturligvis lovgivningen. Vi har i 2006strammet lovgivningen ved at stramme kravene til den transfer pricing-dokumentation, som virksomhederne skal levere til SKAT. Og vi har ind-ført bøder, hvis de ikke laver den.

Ved transfer pricing dokumentation forstås, at det er op til selskaberne,herunder naturligvis også de multinationale, at vise skattemyndighederne,at de har handlet med lovlige interne priser.

Selskaberne skal derfor udarbejde en skriftlig dokumentation for, hvorle-des priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumen-tationen skal kunne danne grundlag, for at skattemyndighederne kan fore-tage en vurdering af, om priserne er rigtige.

Vi har i dag dokumentationskrav, der hører til blandt de skrappeste i ver-den. Vi hører faktisk nogle gange, at hvis man lever op til de danske krav,ja så opfylder TP-dokumentationen også alle andre landes krav. Det skalman nu nok tage med et gran salt. Det er dog klart, at man ved overvejelserom en strammere lovgivning, må tage udgangspunkt i, at den nuværendelovgivning er relativt restriktiv på dette område.

Dokumentationen skal indeholde en overordnet beskrivelse af koncernenog virksomheden. Dette skal give skattemyndighederne et overblik overkoncernen og de forretningsmæssige aktiviteter, herunder en beskrivelse afselskabernes geografiske lokalitet. Skattemyndighederne vil herigennemeksempelvis kunne se, om der er transaktioner med selskaber i skattelylan-de. Selskaberne skal også redegøre for eventuelle underskud og/eller væ-sentlige omstruktureringer i koncernen.

Dokumentationen skal også indeholde en nærmere beskrivelse af de kon-trollerede transaktioner. Hvad er det præcist for varer, serviceydelser ellerlignende, der handles mellem de koncernforbundne selskaber, hvad er detfor kontraktsmæssige vilkår, der handles under, og hvordan er den konkur-rencemæssige situation på markedet.

Videre – og meget væsentligt – skal dokumentationen indeholde en analy-se af, hvordan selskabet er kommet frem til, at deres interne afregningspri-ser rent faktisk lever op til reglerne. Dette skal bl.a. ske ved at sammenlig-ne med tilsvarende priser på transaktioner mellem ikke koncernforbundneselskaber.

Regeringen har således gennemført betydelige lovgivningsmæssige stram-ninger. Dette også ved indførsel af bøderegler, hvis selskaberne ikke op-fylder reglerne.

Oprindeligt lå kontrollen med selskaber – herunder også de multinationale– i kommunerne. Siden dette overgik til staten i 1998 er der sket en løben-de centralisering af opgaven. Man kan sige, at vi har været på en lang rej-se.

Fra at have ligget i alle kommuner, blev opgaven i 1998 delvis varetaget afstørre kommunale samarbejder efter kontrakt med staten, delvis – dvs. forde større selskabers vedkommende - varetaget en enhed i det daværendeToldSkat. Derefter - fra 2005 – har SKAT varetaget opgaven. Først i TP-ligningscentre, der organisatorisk hørte under de 6 regioner med 1 center ihver region, og af Center for Store Selskaber, der var en del af SKATs

Hovedcenter. Center for Store Selskaber blev dannet medio 2007 ved enfusion mellem enhederne Store Selskaber - Kontrol og Store Selskaber -Service. TP-opgaven var imidlertid kun en del af opgaveporteføljen i disseenheder.

I dag ligger TP-opgaven udelukkende i Store Selskaber, men ligesom tid-ligere er TP-opgaven kun en del af opgaveporteføljen i Store Selskaber,der således også beskæftiger sig med andre selskabsskatteretlige problem-stillinger.

Ved at etablere store faglige miljøer giver det mulighed for at øge kompe-tencerne hos medarbejderne og sikre det ledelsesmæssige fokus. TP-medarbejderne i Store Selskaber sidder i dag kun med TP-opgaven. Sam-ling af opgaven giver også mulighed for en mere effektiv ressourceudnyt-telse – man får simpelthen mere for de samme penge.

Ved at opbygge attraktive faglige miljøer er det også lykkedes SKAT bed-re at fastholde nøglemedarbejdere på transfer-pricing området. Endviderehar prioriteringen af transfer pricing-området betydet, at det har været mu-ligt at rekruttere eksternt til opgaven på et tidspunkt, hvor SKAT ellersikke foretog nyansættelser.

Resultaterne tyder på, at den rejse, som området har været på fra at haveligget ude i kommunerne til i dag at ligge i én enhed, nemlig Store Selska-ber, har været en succes.

I tilknytning til at fokusere på det rent lovgivningsmæssige og organisato-riske har regeringen - siden 2001 - fokuseret på at forbedre indsatsen påtransfer pricing-området.

SKATs indsats overfor virksomheder foregår som bekendt indenfor ram-merne af Indsatsstrategien. Strategien handler om at flytte fokus fra antalaktiviteter over til effekten af aktiviteterne. En del af dette handler om, atfå pengene ind af fordøren ved bl.a. at vejlede skatteyderne, så de bliver istand til at selvangive korrekt. Her kan jeg nævne, at SKAT for nylig harlavet en værdiansættelsesvejledning, der fortæller skatteyderne, hvilke me-toder SKAT accepterer, når der f.eks. i TP-sager overdrages aktiver mel-lem koncernforbundne enheder. Endvidere arbejder SKAT med at udbredeet såkaldt ”compliance koncept”, hvor tanken er at SKAT via en dialogmed virksomheden opnår enighed om skattebetalingen, så senere kontrolikke er nødvendig. På den måde kan SKAT koncentrere ressourcerne ommodspillerne.

Endelig bruger SKAT flere og flere ressourcer på de såkaldte APAer (ad-vance pricing arrangements), dvs. aftaler mellem to landes skattemyndig-heder, der giver sikkerhed for virksomhedens transfer pricing skatteforhold

I forhold til kontrollen arbejder SKAT hele tiden med at finde nye indsats-emner samt at forfine sine metoder til udsøgninger af virksomheder indenfor transfer pricing. Det ville være ekstremt omkostningstungt, måske isærinden for dette område, hvor undersøgelserne er meget omfangsrige ogkomplekse, hvis hver eneste virksomhed skulle gennemgås. Og erfaringenviser, at det slet ikke kan svare sig. Transfer pricing området er derfor etgodt eksempel på den måde, som SKAT med indsatsstrategien ønsker atarbejde på: at sagerne tages fra toppen ved at risikovurdere og målrettetudtage stikprøver til kontrol. Det giver de bedste og mest omkostningsef-fektive resultater.

Hvad er det så for sager, som SKAT forhøjer? Der er naturligvis fokus påvaretransaktioner og serviceydelser. Der er også en hel del sager vedrøren-de justering af rentesatser i koncerninterne mellemværender. Nogle af debeløbsmæssigt største sager, SKAT har haft, vedrører imidlertid værdian-sættelsen af immaterielle aktiver, når de flyttes fra et koncernselskab til etandet.

Med hensyn til transfer pricing vil SKAT i 2010 i særlig grad fokusere på2 indsatsemner: 0-skatteselskaber og korrekt værdiansættelse af immateri-elle aktiver i forbindelse med overdragelse fra et koncernselskab til et an-

det. Disse sager kan - som nævnt - være særdeles store i værdi og kan væremeget komplekse for SKAT at kontrollere. For det første skal de immate-rielle aktiver identificeres. Dernæst skal der være klarhed over, hvornår oghvortil de overføres og sidst men ikke mindst, skal der fastsættes en over-dragelsesværdi. Jeg kan oplyse at SKAT har nedsat en særlig værdiansæt-telsesgruppe, der skal løfte disse sager.

Det, jeg har nævnt indtil videre, viser klart, at SKAT har prioriteret TPhøjt. Det betyder selvsagt ikke, at alting stopper her. Som det er udvalgetbekendt har jeg bebudet en handlingsplan inden sommer.

Det er for tidligt allerede nu at løfte sløret for konkrete initiativer. Jeg har iførste omgang bedt mine embedsmænd om at lave et servicetjek af lovgiv-ningen med henblik på at se, om der er områder, hvor vi kan stramme op.Handlingsplanen vil fortsætte den linie, vi har lagt siden 2001.

Rent lovgivningsmæssigt vil jeg kigge på, om der er behov for nogle sær-lige regler for selskaber, der vedvarende har underskud. En mulig årsag tildisse underskud kan netop være de interne afregningspriser. Som reglerneer i dag skal selskaberne give skattemyndighederne en forklaring på even-tuelle underskud. Her kunne man overveje, om man skal hæve dokumenta-tionskravet ved at kunne kræve en erklæring fra revisor. På samme mådekunne man overveje om revisor skal spille en større rolle, når der er skatte-lylande indblandet.

Disse overvejelser dækker over nogle principielle problemstillinger, så herer vi nødt til at komme til bunds i analyserne og se fordomsfrit på alle mu-lige løsninger.

Vi skal under alle omstændigheder lave et servicetjek af vores regler påTP-området, da der til efteråret ventes nye regler vedtaget i OECD. Dissenye regler indeholder en præcisering af den gældende retstilstand og kanpå den måde hjælpe SKAT med at løfte bevisbyrden i transfer pricing sa-ger.

I forhold til spørgsmålet om ressourcer vil jeg i forbindelse med hand-lingsplanen nøje vurdere, om SKAT har afsat de ressourcer til transfer pri-cing-opgaven, som giver den optimale effekt i forhold til denne gruppe.Det er overvejelser, vi løbende gør, når vi fordeler ressourcer på forskelli-ge områder.

Vi vil også overveje, om TP-området skal specialiseres yderligere i SKATf.eks. ved at lave branche specialer – så som for eksempel medicinalvirk-somheder, IT- og olieselskaber.

Trods disse planlagte tiltag vil jeg godt mane til besindighed i forhold til atforvente, at stigningerne i forhøjelserne fortsætter. De afrapporterede for-højelser kan svinge meget fra år til år, og resultatet for 2009 bygger pånogle meget store enkeltsager, som har været flere år undervejs. Det erderfor ikke selvskrevet, at niveauet fortsætter.

De tal, som SKAT netop har præsenteret, har også en præventiv effekt ilighed med bøder, og alene af denne grund forventes heller ikke forhøjel-ser i samme størrelsesorden i fremtiden. Som en udløber af en TP-revisionændrer virksomhederne adfærd, og der er derfor ikke så mange lavthæn-gende frugter længere.

Jeg håber, at - det med det jeg har sagt - er klart, at regeringen ikke holderhånden over de multinationale selskaber. Det kan ikke være rigtigt, at denlille håndværker skal betale sin skat, mens de store selskaber med de kend-te varemærker og store omsætning ikke skal lægge en krone.

Min melding er simpel: Vi skal hele tiden sørge for, at rammerne og værk-tøjerne er de rigtige. Rammerne og værktøjerne skal bruges fuldt ud til atsikre, at de multinationale selskaber betaler, hvad de er forpligtet til.

Talepapir- samråd den 28. april 2010