Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, hvor meget en direktør, der arbejder 50 timer om ugen og tjener 1,1mio. kr. om året, vil arbejde mindre, hvis der indføres en millionærskat, der betyder, atdirektøren skal betale 6 procent ekstra i skat af den del af indkomsten, der ligger ud over enmio. kr., og beregningsåret i øvrigt er skattesystemet som det ser ud i 2010. I beregningenønskes anvendt samme forudsætninger vedrørende timeelasticitet m.v. som iSkattekommissionens rapport, og som anvendt af regeringen i forbindelse med foråretsskattereform.

Svar:

Det forudsættes, at grundlaget for milionærskatten er det nuværende topskattegrundlag (dvs.uden det bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst som indføres fra 2010), og at detteindkomstgrundlag for personen i det ønskede eksempel udgør 1,1 mio. kr. i 2009-niveau.Marginalskatten vil stige med godt 5,5 pct.enheder fra 56,1 pct. til 61,6 pct. inkl.arbejdsmarkedsbidrag som følge af milionærskatten på 6 pct. Det vil tilskynde de beskæftigede,som skal betale milionærskat, til at reducere udbuddet af arbejdstimer.Med de samme beregningsforudsætninger vedr. timeelasticiten, som er lagt til grund iSkattekommissionens rapport og i beregningerne af arbejdsudbudseffekterne afForårspakke2.0,vil personen i eksemplet reducere sit arbejdsudbud med knap 1 pct.1Hvis personenarbejder 50 timer om ugen i udgangspunktet, vil den ugentlige arbejdstid dermed falde medknap 0,5 timer til godt 49,5 time. Arbejder personen f.eks. i 45 uger om året (inkl. ferie oghelligedage), vil det svare til knap 22 timer årligt. Værdien af dette tabte arbejdsudbud udgørca. 11.500 kr.Den pågældende direktør kan i praksis reducere arbejdsudbudddet på flere måde. Direktørenkan for det første gå ½ time tidligere hjem hver fredag, eller holde et par ekstra årlige fridage.Men reduktionen i arbejdsudbuddet kan også udmøntes ved, at direktøren siger nej tak til enbestyrelsespost, som han ellers ville have påtaget sig eller at han undlader at skifte til et merevellønnet og mere krævende job.Der må imidlertid forventes yderligere adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet udovertimeeffekten som følge af en milionærskat. Udover reduktionen i antallet af udbudtearbejdstimer, vil der være en negativ effekt på kvaliteten af de arbejdstimer, der udbydes, fordiincitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelse mindskes. Desuden vil der på længeresigt være en negativ virkning på incitamentet til at gennemføre en længerevarende uddannelse,som typisk er forbundet med en højere indkomst. Skatteændringer påvirker også tilskyndelsentil at deltage på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst, men denne effektskønnes at være beskeden ved en milionærskat. Disse effekter er heller ikke søgt kvantificeret iSkattekommissionens rapport eller iForårspakke 2.0.