Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
834490_0001.png
834490_0002.png
834490_0003.png
J.nr. 2010-618-0030Dato: 27. april 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 13. april 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 371:

Vil regeringen gennem OECD og EU arbejde for at ændre de internationale regnskabsstan-darder, så virksomheder skal aflægge regnskab land for land, for at give både ulande ogvestlige lande som Danmark bedre mulighed for at vurdere regnskaberne og opkræve lov-pligtig skat?

Svar:

Reglerne for udarbejdelse af årsregnskaber (driftsregnskaber), herunder spørgsmålet omhvilke regnskabsstandarder regnskaber skal eller bør aflægges efter hører under økonomi-og erhvervsministerens ressort. Jeg har derfor indhentet følgende bidrag til besvarelsen fraØkonomi- og Erhvervsministeriet, som jeg i det hele kan henholde mig til:”De internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards(IFRS), der udarbejdes af den private organisation, International Accounting StandardsBoard (IASB) har siden 2005 været obligatioriske for alle børsnoterede virksomheder i EUved udarbejdelsen af deres koncernregnskab. Standarderne kræves eller tillades anvendt iover 100 lande.En ny regnskabsstandard - eller ændringer til en eksisterende standard - skal godkendes iEU ved en såkaldt komitologiprocedure, inden den bliver obligatorisk at anvende i EU. Deter Europa-Kommissionen, der afgør, om og hvornår en given standard skal forelægges formedlemslandene til afstemning, og det er Parlamentet og medlemslandene, som afgør, omstandarden skal gennemføres i Europa.Forinden IASB udsteder en ny eller ændret standard, har standarden bl.a. været udsendt i enåben høring, hvor alle organisationer og borgere m.v. kan afgive høringssvar. Der er ikketradition for, at offentlige myndigheder i større udstrækning afgiver høringssvar på udkasttil nye standarder.Regnskabsstandarderne blev indført i EU for at styrke det indre kapitalmarked ved, at allebørsnoterede virksomheder udarbejder koncernregnskab efter de samme regler. Herved til-skyndes der til investeringer over grænserne. Ved at anvende et globalt regelsæt er det ogsånemmere for europæiske virksomheder at hente kapital på de internationale kapitalmarke-der.Princippet i koncernregnskabet er, at det udarbejdes for en modervirksomhed og alle densdattervirksomheder og præsenterer disse, som om der var tale om én samlet virksomhed.Indførelse af krav om land for land rapportering i koncernregnskabet vil medføre, at denenkelte modervirksomhed tillige skal inkludere regnskaber for de enkelte dattervirksomhe-der heri. Antallet af dattervirksomheder og antallet af lande, de er hjemmehørende i, varie-rer kraftigt fra virksomhed til virksomhed. De største børsnoterede virksomheder kan såle-des have dattervirksomheder i over 100 lande, og det kan dreje sig om over 1000 datter-virksomheder.Side 2
Forslag om rapportering land for land i koncernregnskabet har været bragt op overforIASB, senest i forbindelse med det igangværende arbejde om nye regnskabsregler for olie-og gasindustrien, mineindustrien og tilsvarende industrier.Økonomi- og Erhvervsministeriet, der er ressortministerium for erhvervsdrivende virksom-heders aflæggelse af driftsøkonomiske regnskaber (årsregnskaber m.v.), har ikke nærmerekendskab til de diskussioner, der foregår i IASB om rapportering land for land. Det kan dogoplyses, at problematikken ikke har været rejst i det centrale regnskabsorgan, AccountingRegulatory Committee (ARC), der bistår Kommissionen med godkendelse af standardernetil anvendelse i EU, ligesom Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke er informeret om, at derforegår diskussioner herom i OECD.Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets vurdering, at spørgsmålet om land for land rap-portering i koncernregnskaber, der aflægges efter IFRS, indeholder en væsentlig rækkeproblemer.Større åbenhed er isoleret set et gode, der vil kunne gavne såvel investorer som den samle-de samfundsøkonomi.På den anden side medfører forslaget også en række væsentlige ulemper. Bl.a. vil virksom-heder med dattervirksomheder i mange lande få en meget omfattende og uoverskuelig rap-portering, der som følge heraf også vil være meget byrdefuld.Hertil kommer, at oplysninger i visse tilfælde – bl.a. hvor der er flere dattervirksomhedermed forskellig aktivitet i det samme land – vil have meget begrænset informationsværdi,medmindre regnskabet opdeles pr. dattervirksomhed og suppleres med en nærmere beskri-velse af den enkelte dattervirksomheds aktiviteter, markedsforhold m.v. En rapportering,som giver mening, kan derfor blive overordentlig byrdefuld.Herudover vil en række mere regnskabstekniske spørgsmål skulle afklares, herunder hvilkeregnskabsprincipper land for land rapporteringen skal foretages efter. Også valget af regn-skabsprincip (IFRS eller de for dattervirksomheden nationale regler) vil kunne medføre sto-re byrder eller begrænset nytteværdi.Endelig afviger IFRS ofte væsentligt fra de skattemæssige regler, og det regnskabsmæssigeoverskud kan derfor afvige væsentligt fra den skattepligtige indkomst i de enkelte år.Set i lyset af de problemer en fuldstændig land for land rapportering i koncernregnskabetkan medføre, er det Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse, at en stillingtagen bør af-vente det arbejde med de internationale regnskabsstandarder, som pågår.”.
Side 3